juni-juli 2000
Italienerne og franskmændene dyrker også cykelmotion, ivrigt. Både MB og landevej. De ligner os: midaldrende mænd med topmaver i for snævert cykeltøj. Men vistnok med mindre selvironi. I hvert fald har jeg oplevet et meget langstrakt morgentoilette på campingpladser. Italienerne har en mode med hverken at bruge hjelm, kasket eller pandebånd, ,men et tørklæde bundet om issen. Hvor mon de har den skøre idé fra? Franskmændene synes for tiden, det er smart at køre med almindelig T-shirt og bæltepung / -taske til lappegrej og bananer.
Langtur med oppakning kunne de ikke drømme om. I deres øjne er jeg en alien.
Du kan alligevel ikke bedømme resten af stigningen nedefra. Et eksempel: når man står i Cesana (1344 m) og kigger op mod Col du Montgenevre (1854 m), altså den italienske side, så ligner det grangiveligen et rigtig ondt bjerg: stedvis meget stejlt, skarpe sving, tunneler med stigning i, svimlende fald i stenørken. Så går man i gang. Og hvad viser det sig at være: et rigtig ondt bjerg: stedvis meget stejlt, skarpe sving, tunneler med stigning i, svimlende fald i stenørken. Du kan altså ikke bedømme stigningen nedefra. Ikke engang regne med, at du ikke kan.
Jeg snakker ikke kun om de 3 officielle pas, jeg kørte over. Der er masser af bjergveje med stigninger, der er ukendte, måske endda navnløse, men alligevel særdeles respektable. Vejen fra Brenner-vejen i Adige-dalen over bjergene til Riva del Garda, vej 421, har 2 lange stejle stigninger, den første på 1.000 højdemeter. Min rute fra Lago d'Idro til Lago d'Iseo lader den ikke meget efter. Begge er store oplevelser. Og så alle de "mindre" stigninger ... smukt!
i bjergene har ry for at være ustabilt. Med rette! Jeg kørte genne Tirol i plaskregn. Over Brenner (1372 m) i øsende regn og helt ned til Bolzano i forgæves jagt på tørvejr. Ad den berømte bjergvej 421 og ned til ned til Riva del Garda i et gammeltestamenteligt regnvejr, der forvandlede et par af Europas berømteste udsigter til sorte huller. Den smukke campingplads på bredden af Lago d'Iseo blev forvandlet til pløre. I Bergamo med den utrolige beliggenhed regnede det. På campingpladsen kort efter Briancon (1350 m) regnede det iskoldt og vedvarende. Jeg kørte over Col du Lautaret (2058) i regn, blæst og kulde. Nedkørslen var et par steder delvis blokeret af sten- og mudderskred efter kraftig regn. Gaderne i le Bourg d'Oisans blev til floder. Jeg kørte ind i Chambery (mellem Grenoble og Geneve) i silende regn. Direkte til stationen og en lang lang togtur gennem et regntungt Europa.