Præstøvej 3-25, Kählersbakken 10

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Grundene langs Præstøvej blev udstykket af købmand Brandt* 1897-1908 fra hans gård i Østergade. Kvarteret blev bebygget i tiden op til første verdenskrig. Præstøvej stiger på denne strækning stejlt op over Sandbjerget.

Kählersbakken var indtil 1969/70 del af Farimags­vej og skabte forbindelse mellem Næstved Station og Præstøvej. Da blev Farimags­vej afbøjet som hulvej gennem Sandbjerget frem til krydset Østergade, Vordingborg­vej, Præstøvej. Det afskårne stykke fik navnet Kählers­bakken og blev lukket mod Præstøvej undtagen for fodgængere og cyklister.

Nr. 4 (tidl. Farimagsvej 62) ligner nr. 3 men står med upudsede røde mursten. Det er også bygget 1927, også af Johs. Tidemand-Dal og murermester J.P. Larsen, for Hans Henrik Thomsen, gårdkarl hos købmand Nandrup*. 1943 købte Næstved Kommune nr. 12 (tidl. Farimagsvej 70) til anneks for det nær­liggende alderdoms­hjem med plads til 8-10 aldersrentenydere der boede her med en bestyrer­inde og en hus­assistent.

Blokken gennemskæres af Kærligheds­stien, som Farimagsvej i 1969/70 skar over, så den mistede den direkte forbindelse med Amtmands­stien. Stien er stadig en attraktiv promenade med vid udsigt, blot skal man op og ned ad mange trappetrin.

Præstøvej 1

blev revet ned 1969/70 til fordel for vej­gennembruddet. Det var bygget 1897 ved arkitekt G.E. Andersen* for skorstensfejer­mester (siden 1892) Viggo Petersen (f. 1863) der boede her - død 1937/38. Enkefru Anna Petersen boede her -1946/47. Sønnen Sven Viktor Petersen (f. 1899) der var udlært hos faderen, flyttede 1930/31 Købmager­gade 10-12 og fortsatte virksom­heden.

En ældre søn, Robert Petersen (f. 1893), blev boende her - mindst 1848. Han var maskin­mester og drev o. 1922 Autogaragen her med salg af NIMBUS-motor­cykler. Omkr. 1924 drev Sidenius Hansen bilværksted, 1927 fraflyttet til Østergade 14. Fra 1936/37 drev Robert Petersen igen værkstedet, fra senest 1941 med benzin-tank. 1947 købte NAUCA, Næstved Auto Udlejnings Central A/S gården, nu med 17 garager og tankanlæg. Dertil blev der køreskole. Andre videre­førte virksom­heden - mindst 1960.

Robert Petersen virkede o. 1924-36 som stenhugger­mester. Andre videre­førte begge virksom­heder - mindst 1960. Senest ved nedrivningen flyttede den til Ostenfeldtsvej 4 - begge steder vel­beliggende overfor en indgang til kirke­gården.

30/8 2017
nr. 1: 64f