© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.
Da byportene faldt 1851 og indstrialiseringen satte ind, sprængte købstaden sine middelalderlige rammer. 1865/66 flyttede murermester P. Kalhauge sit kalkbrænderi fra Karrebæksminde til et sted her eller i nærheden, nok nær Suså. Foruden kalkovnen bestod anlægget af et 16 fags bindingsværkshus. Da Kalhauge gik fallit 1872, overtog murermester F.C. Sauer anlægget og den videre drift. 1868 anlagde Carl Paulsen jernstøberi og maskinfabrik ved Vordingborgvej.
Så fulgte forstadsbebyggelse med boliger og småerhverv. Brandtsgadekvarterets 14½ tdr. land var Næstveds første samlede udstykning, gennemført 1897 eller kort før af købmand Brandts del af bymarken. Han har givet navn til dens først anlagte og bebyggede vej; men andre deltog også i festen: Brandts nabo Fr.V. Sabra, købmand Thaning, købmand (dvs. isenkræmmer) Ferd.S. Bahnsen og manufakturhandlere Brd. Johannsen.
Kvarteret var i det væsentlige udbygget ca. 1920. Det falder i tre dele: Randbebyggelse mod Vordingborgvej og havnen med blandet boliger og erhverv, små arbejderboliger i en og to etager i Brandtsgade og på Reistrupvej og villaer på Godthåbs Alle og i Ågade. De ligner det gamle storborgerskabs villaer, men er oftest opdelt i to lejligheder, den nye funktionærgruppes lidt prætentiøse huse. Lejligheder er nu ofte lagt sammen.
Brandtsgade nærmest byen er den ældste, anlagt ca. 1896 som privat vej, de første huse er bygget 1897 eller kort før. 1897 anmodede grundejerne om at kommunen ovetog vejen, september 1898 vedtog byrådet at yde 1/3 af udgiften, højst 2000 kr., til at sætte den i stand. 24/12 1898 mindede Næstved Tidende om denne vedtagelse og håbede at Dagen tør være nær, da der tages fat paa Arbejdet. 22/7 1899 konstaterede Sydsjællands Social-Demokrat at det alligevel ikke bliver til noget ... Brandtsgade, den henligger som en ganske almindelig Pløjemark ... denne Gade, der bebos af en talrig Arbejderbefolkning, er en af Byens mest befærdede Gader, thi derigennem foregaar saa godt som al Kørselen fra og til Havnen.
Derefter fulgte Ågade, rimeligvis opkaldt efter Suså som den dengang førte ned til, og Reistrupvej, der er anlagt senest 1897, grundene udstykkes i efteråret samme år, og umiddelbart derefter byggede kunstneren Karl Hansen-Reistrup vejens første hus. 1899 solgte købmand Brandt de øvrige byggegrunde på vejens østside, 2 eller 3 til kørekarl Peder Jørgensen, 1 til murer Lars Christensen.
Mellem Brandtsgade og Ågade lå cykelbanen (velodromen) 1895-98. Bestyrelsen med nævnte Bahnsen som formand satte den til salg ved auktion 23/12 1897. Formanden bød selv, men murermester Lars Hansen, Præstø, der i forvejen ejede grunde langs Vordingborgvej, bød over og fik Hammerslag paa nærmere Approbation (NT 24/12 1897). Den fik hen ikke. I stedet accepterede bestyrelsen et nyt bud fra et konsortium med manufakturhandler Johannsen og Bahnsen selv. Cykelbanen fik 1898-sæsonen med men ved årets udgang var den nye vej afstukket hen over den, klokarbejdet i gang og udbud af byggegrunde blev annonceret. 1899 er vejen planeret, 1900 annoncerer Johannsen og Bahnsen Ca. 15 Villagrunde er til Salg paa Godthaabsvej - Makadamiseret 16 Al. bred Vej - Kloak (NT 4/12). Snart efter plantedes træer langs vejen der så blev til Godthåbs Alle. Konsortiet har vel selv fundet på det optimistiske eller grønlandsk inspirerede navn, vel kopieret for hovedstaden. Vejviseren 1904 anfører 11 husstande i gaden.
Kvarteret er velbevaret, kun i Brandtsgade er en del af den gamle husrække revet ned, endda på begge sider, et enkelt hus på Godthåbs Alle er nedrevet 2008-09, enkelte nye huse er opført på grunde der senere er delt.