Møllegade 4

Vægterhuset. Et notat fra Fredningsstyrelsen 1985 fører det tilbage til 1600-tallet. Beskrivelsen i grundtaksationen 1682 passer da også med det nuværende hus, 6 fag, tavlemuret til gaden, klinet til gården, blot havde det dengang 2 loft (etager). Brandtaksationen 1736 omtaler allerede huset som ganske gammel bygning og tildels forfalden. Det blev der rettet op på senere i århundredet, men samtidig, mellem 1761 og 1781, mistede det overetagen, som det skete med så mange af byens huse ved den tid. 1918-44 var huset fredet. På et foto fra begyndelsen af 1930'erne har huset ikke kviste. 1977 istandsatte ejeren tømrermester Frede Knudsen det gennemgribende med udskiftning af bindingsværket. Den lille trætrappe op til gadedøren ses også på gamle fotos af andre småhuse i Møllegade og byen i øvrigt.

Dokumenterne omtaler det som hus, ikke gård: Der har aldrig været side- eller baghus. Det er typisk for småhusene i Møllegade. Også at det for det meste ikke var ejer-, men lejebolig. 1682 ejedes grunden af Københavns Hospital, huset af en Miehell (eller Michell) Anrendtsen Sidst. Før 1781 var ejeren købmand Claus Brysting, en af byens store ejendomsbesiddere, omkr. 1781-91 købmand Hans Christian Misleth, omkr. 1801 købmand Peder Aaris, omkr. 1810 købmand og vinhandler Sorterup og omkr. 1860-77 konsul Wittusen overfor, der også ejede andre ejendommen i byen og i Møllegade; i huset her indlogerede han sin gamle mor omkring 1850.

Beboerne var typisk små håndværksmestre:

• Omkring 1753-61 Skoflikker Lars Christensen med kone og 4 døtre, men intet tyende (tjenestefolk) - en sært ufuldstændig husholdning i det førindustrielle samfund. Han ejede selv huset.
• Omkring 1787 drejer Anders Andersen med kone, to børn, svend og tjenestepige.
• Omkring 1801 væver Johan Frederick Møller med fru Cathrine og to børn. Han havde nok giftet sig til forretningen, for i huset boede også svigermor, Ellen Hansdatter, enke efter væver Wansted ved siden af (foregående side), og hendes to yngre børn, Cathrines stedmor og stedsøskende; desuden en logerende, Peter Krag, 71 og enkemand, forhen knapmager, lever af almisse. Heller ikke hos væver Møller var der tyende.
• Omkring 1834 garvermester Hans Jensen Sievertsen med kone, tre børn og to tjenestepiger. Men nu var huset blevet overbefolket. Her boede også kobbersmed Frederik Lillegaard med kone, en søn, en svend og 75-årige Maren Pede, i kost hos familien. Desuden var der plads til to ufuldstændige husstande: en købmandsenke med steddatter, 4 børn og en tjenestepige og to ugifte frøkener med to tjenestepiger - i alt 23 personer!
• De er omkring 1840 reduceret til to: Madame Dresler, 52 enke, lever af hendes arbejde, med et plejebarn.
• Omkring 1845-60 vagtmester Hans Jørgen Eriksen med kone, datter og tjenestepige. 1850 er han blevet afskediget og fruen er blevet jordemoder. 1860 bor han alene med den ugifte datter, og ejeren, i det mindste fra 1860, konsul Wittusen har indlogeret sin mor på 80 i huset.

Vægterhuset har navn efter vægter Peder Andersen (1836-1917) der boede her omkring 1906-16. Næstveds korps af vægtere, i 1913 4 mand, blev 1919 erstattet af politibetjente.