Harboes Gård

Ringstedgade 3
24/9 2006 kl. 14.05

Ringstedgade 3, opført 1868/69 af murermester Peter Christian Kalhauge, tilflytter fra Haderslev, som om-/nybygning af den hidtidige bindingsværksgård i 2 etager, 18 fag med port. Kalhauge omsatte facaden til grundmur, men beholdt resten i bindingsværk. Restaureret 2001-2002: Baldakin t.v. og store butiksskilte t.h. fjernet, heldækkende puds.

Bindingsværksgårdens forhus på 18 fag havde næsten samme volumen som det nuværende hus. Den kan følges tibage til 1682. Da var den 2 gårde med ca. lige store forhuse, hver på 9 fag med hver sin port. 1781 købte købmændene Harboe og Simonsen der i forvejen ejde den største af gårdene t.h., også den t.v., lagde dem sammen og sløjfede den ene port. Overgangen mellem de to tidligere forhuse kan stadig ses som et lille knæk i facade og tagflade, lige t.v. for porten.

Den store gård omfattede en imponerende masse af side- og baghuse. De fleste er revet ned, et enkelt er nybygget, et andet delvis bevaret. De blev udskilt 1946 og hedder nu Dania 10-24. Se mere om dem dér.

Mindst 1736 - ca. 1800 var her stor købmandsgård, 1736 ved Jacob Londemann, 1761 ved Lars Londemann, fra 1781 ved Henrik Mathias Harboe og Christian Simonsen. Senst 1783 ejer Harboe forretningen alene, 1801 kaldes han, nu 44 år, både købmand og forhen købmand. Som mange købmænd drev han også bryggeri og brænderi med kølle på loftet og brændevins- og brygkedler. Folketællingerne giver et indblik i hans husstand:

Mathias Harboe døde 1826. Enkemadam Sophie Harboe blev i gården sammen med de ugifte døtre til sin død 1853 eller kort før. Hun lever af sine midler og har nu kun én tjenestepige, nogengange ingen. Det er uklart om sønnen der også hed Henrik og boede i huset omkring 1850, stadig drev købmandsvirksomhed. Oktober 1853 gik dødsboets ejendomme på auktion. Købmand G.F. Christensen ejede hus og forretning senest 1855, men gik fallit 1857.

Fra 1860'erne blev ejerne håndværksmestre der også boede her:

Andre erhvervsdrivende lejede sig ind:

Gården kaldes sommetider Nellemanns Gård efter familien Nellemann der ejede den 1911-46, baghuset, Nellemanns Hus, til 1990. Den har også været kaldt Klostergården. Det navn er helt uhistorisk. Måske skyldes det beværtningen i baghus og have? Jeg kalder den Harboes Gård, et navn der blev brugt langt op i 1800-tallet.

Litteratur:
Svend Arnholtz: Tivoli i Næstved, Historisk Samfund for Præstø Amt, Aarbog 1958 s. 93ff

Ringstedgade 3
9/5 2003 kl. 11.52

I gården, især forhusets førstesal, boede det bedre borgerskab til leje. Det ses også af de fine sanitære forhold: Senest 1791 havde man locum, senest 1827 egen brønd med pumpe, begge i gården. Og bekræftes af folketællinger m.m.:

Men i sidehuset boede også småkårsfolk, som det var almindeligt i den førindustrielle, integrede by.

4/11 2009