Ringstedgade 9

Ringstedgade 9
22/5 2008 kl. 13.22

opført 1868 for farver P. Petersen, frontispice påbygget senest 1892, flere senere ombygninger, bl.a.:

Den tidligere gård med forhus i 1 etage bindingsværk var en del af Gjelffs (o. 1816-34) senere Olivarius' (senest 1838 - 1860) købmandsgård. Her åbnede malermester og fotograf Johan Frederik Busch (1825-83), tilflyttet fra Lundsteins gård, Atelier med Glastag og Varmeindretning, Næstveds første faste fotoatelier, december 1857. Januar 1868 flytte han til Ringstedgades Forlængelse 3. Busch var en meget dygtig fotograf, hans fotos er en væsentlig kilde til Næstveds historie. Omkring 1867-74 var der snedkeri i et baghus, o. 1870 ved Frederik Jappe, tilflyttet fra nr. 8; 1875 byggede han eget hus, Kindhestegade 14.

Oktober 1867 solgte Olivarii Børn denne del af gården til farver Peter Petersen, Hjultorv 9, Kindhestegade 1. Han rev forhuset m.m. ned og byggede nyt. 26/10 1868 flyttede han hertil. Farveriet var i et sidehus. Petersen var her stadig 1877, men 1880 ejede hans arvinger gården. Farveriet lejde de ud til Vilh. Hansen o. 1880-88.

Bagermester Julius Nielsen (født 1852) drev Wiener og Dresdner-Bageriet i Dania o. 1886-92. Senest 1890 ejede han gården her hvor han også boede og drev bageri. Han trak sig tilbage mellem 1901 og 1906 og byggede sig Villa Ellebæk i Sandstræde, men han ejede stadig gården her 1916. Wienerbageriet videreførtes til mindst 1963:

Hans Therkelsen åbnede tekstil- og trikotage-forretning 1931 i et lille lokale. Efter hans død 1966 videreførtes den af enken Karen og sønnen Søren. Den udvidede flere gange, så at den senest 1984 optog hele facaden. Den ophørte marts 1988.

Andre forretninger lejede sig ind:

8/11 2009