1/9 2001 kl. 9.30
hjørnet af Sortebrødrestræde (t.h.)
Nr. 20 (i baggrunden, t.v.) er opført 1959 ved arkitekt H.C. Friis-Jensen for brdr. Blum Hansen. Det afløste to forhuse, se nedenfor
Nr. 18 (forgrunden, t.h.) på hjørnet af Sortebrødrestræde fik sit nuværende omrids mellem 1810 og 1827, dengang helt i bindingsværk. Facaden omsattes i grundmur før 1867 og ombyggedes igen til moderne forretningsfacade 1946-47 og 49 ved arkitekt Sigurd Petersen for Blum Hansen.
Begge facader blev ændret ved arkitekt Peter Karstensen flere gangen mellem 1963 og 1998.
Storkøbmænd ejede nr. 18
Der var brændevinsbrænderi - også her - senest 1827. Selve brænderiet lå i sidehuset (nedenfor). Brændevinsbrænder Frederik Hansen Erck boede her senest 1834. 1845 havde han overladt brænderiet til Hans Johan Hansen, det synes nedlagt kort efter. 1845 var Frederik Hansen buntmager. Han husstand bestod det år af kone, tre børn, to syersker og en tjenestepige. Fra midt i 50'erne kaldte han sig kasketmager. Senest 1860 ejede han gården. Omrking 1867-90 sad enkefru Marie "Signe" Hansen tilbage.
Købmand Frederik Edvard Christensen var her fra senest 1850, men gik fallit og døde 1856. Marts 1857 åbnede C. Wildt & Comp. > i hans tidligere butik. Christensen havde været altsølgende, Wildt specialiserede sig i manufaktur og klæde. Christoffer Wildt overtog 7/11 1868 købmandsforretningen i Bryggergården, C. Friis Eftf., mens lillebror L. Wildt fortsatte her under uændret firmanavn til midst 1888.
Isenkræmmer Ferdinand Bonnesen drev forretning o. 1883-87. Han ejede gården 1890 - mindst 1906, men da havde han skiftet branche og var blevet forsikringsagent.
Andre forretningsdrivende lejede sig ind i forhuset:
Lauritz Hansen (1863-1934) åbnede købmandsforretning t.h. 1898. Efter hans død overtog sønnen Villy Blum Hansen (1905-86) den. Han overtog 1948 Fr. Brandts varelager og goodwill. 1959 blev forretningen LH Selvbetjening, 1964 LH supermarked - hvad forskellen så er. 1968 åbnedes cafeteria på 1. sal (nu nedlagt). Da Villy Blum Hansen trak sig tilbage, blev forretningen ført videre af svigernevøen William Knorr fra 1975/82 - 1986. Den blev WIKA i 1998, Prima 2002/03. Nu er den igen LH supermarked, efter den nuværende indehaver Lars Holms initialer. Ældre næstvedere kaldte den længe Lauritz.
2/5 1939 åbnede Villys bror Kaj Blum Hansen (1902-68) bog- og papirhandel t.v. Den rykkede december 1959 tgil det nye nr. 20. 1970-72 blev den inddraget i supermarkedet.
i hvert fald før 1913
Det dobbelte forhus er første gang beskrevet 1736. Da var ejer og beboer Peder Pedersen som vi eller ikke ved noget om
Ved nedrivningen skabt også gennembrud til parkeringspladsen bag ejendommen.
Brændevinsbrænder Niels Christian Nielsen ejede og boede i gården 1815 - mindst 1834. Omkring 1840-50 videreført hans enke Juliane, født Hjort, brænderi og værtshus. Deres ældste søn Niels Christoffer Julius Nielsen drev købmandsforretning mindst 1845-80. 1860 omfttede hans husstand også kone, svigemor, lillebror Christian som handelsbetjent, lillesøster Caroline Dorthea som husjomfru, to handelslærlinge og to tjenestepiger. Husstanden boede fra senest 1870 i baghuset. Nielsen sad fra 1854 i direktionen for Pram- og Dampskibsfarten. Fra 1855 var han formand for borgerrepræsentationen. Han supplerede forretningen med ejendomsinvestering: 1859 købte han nr. 22 (1 side tilbage) og ved samme tid afdøde Sorterups ejendomme Østergade 4 og Grønnegade 2. Omkring 1890-1916 ejede enkefru Nielsen (f. 1830) gården og boede stadig i side-/baghuset.
1832 begyndte Næstved Tegne- og Skriveskole, fra 1869 Næstved tekniske Skole, her med arkitekt Georg Kretz som forstander; skolen var her til 1849.
Nielsen seniors svigerfamilie drev lysestøberi her, o. 1834-40 Hans Christian Hjort, o. 1845-50 Jens Hjort, o. 1860 dennes enke Christiane Sophie Hjort.
Småhandlendende og håndværkere lejede sig ind:
I forgrunden (helt t.v.) det nuværende Østergade 22 (1 side tilbage) der stadig står. Ved siden af døren til Anders Hansens forretning med Huder og Skind, i folkemunde Skind og Ben, ses de vildtkroge der var her indtil 2005. Bagved står også nr. 18 (ovenfor) og 16 (1 side frem) stadig, omend ombyggede. I baggrunden t.h. husene på Sct. Mortens kirkeplads.
Sidehus mod Sortebrødrestræde. Længen, bindingsværk på kampestensfundament, kan med løbende ændringer følges tilbage til 1736. Den blev smukt restaureret i 1985 for LH supermarked. På taget, tidlige tegl, har der gennem tiden været forskellige kviste.
Den høje gavl styrtede ned under en storm oktober 1900.
1761 rummede længen bryghus, 1791 pakhus og kamre, fra senest 1791 pakhus og bryghus, fra senest 1827 med 8 fag brændevinsbrænderi. Omkr. 1867 var her værelser, kamre, køkken og farveri. Farver August Wiggo Hoffmann boede 1870 i forhuset, men hans virksomhed var vist kortlivet.
Fra ca. 1870 var her mindre erhvervsvirksomheder med boliger:
Baghuse til den tidlige firelængede gård blev ryddet i 1940-erne
Vindfang t.v. tilføjet 2006 ved KFU-arkitekter, København. Sidelænge t.h. 1964 ved arkitekt Peter Karstensen
