Nøddehegnet

Nøddehegnet
19/3 2005 kl. 14.38 © pelo

bygget 1978-79 ved Palle Suensons Tegnestue, Kbh., for LAB, nu Boligselskabet Trollebo, 203 lejelejligheder fordelt på 2-, 3, 4- og 6-værelsers, desuden børneinstitution.

Det nørrøne eller western-agtige præg gav straks bebyggelsen kælenavnet Cowboybyen eller Laredo. Dengang var farverne mindre dæmpede. Det er let at kritisere landsbyen bag de beskyttende støjvolde som hermetisk, nostalgisk eller endda uærlig. Men for den besøgende fremtræder den velfungerende og harmonisk i det ellers lidt trøstesløse Parkvejskvarter.