Vinhusgade 11

Vinhusgade 11
5/9 2001 kl. 9.34

1935 forhøjede arkitekt Johs. Tidemand-Dal et etetages forhus, iflg. BBR fra 1925, med førstesalen for Folkekøkkenet Folkets Hus. 1862 nævnes en stor dansesal, iflg. brandtaksationen 1867 i en grundmuret baglænge i én etage. Lokalerne eller hele huset blev bygget om 1873 for C. Søllegaard, salen udvidet 1900 for F. Bendtsen. Huset deler gård med naboen, (1 side frem).

Her var restauration senest 1859 - ca. 1960:

En typisk annonce fra 1873: Høst-Bal .. Hr. Bjørup med 10 Musici leverer Musiken. Damerne have fri Entree. Herrerne have 3 Mk. at betale ved Indgangen, hvorfor erholdes fri Dands. Carl Søllegaard (NA 9/9). Fra årene 1890-92 husker V. Møller, dengang elev på realskolen overfor: navnlig besøgt af landboere - på markedsdage gik dansen til den lyse morgen.

Her var også andre arrangementer:

I salen holdtes politiske møder, især vælgermøder:

Da J. Poulsen overtog værtshuset 1934, byggede han straks førstesalen på og kaldte det Folkekøkkenet Folkets Hus. (1916 - 1/4 1920 drev Næstved Kommune et folkekøkken; jeg har foreløbig ikke kunnet opklare om navnet og værtshuset her har baggrund i det.) Under besættelsen var det tilholdssted for værnemagtens personel. 6-16/5 1945 brugte modstandsbevægelsen lokalerne til internering af kvinder, 45 faldende til 21; der blev anbragt i salen med halm på gulvet og vist frem for offentligheden til hån og spot.

1961 solgte boet efter fru Poulsen huset til Møbelgården, der fortsatte til 1984, men videreførtes som Møbelland indtil 1989. Eilif Tegner åbnede antikvitets-, kunst- og rammeforretningen Tegner (t.h.) 2/10 1995.

25/1 2010