Karréen har nu kun to ejendomme: Wittusens, senere Birksteds, store købmandsgård fra 1840'erne og det ret anonyme forretningshus på hjørnet fra 1992. Men i gamle dage var den et stort kvarter langs Suså.
(Store) Brogade blev ca. 1820 udvidet til Brotorv, et navn der aldrig er blevet officielt, på bekostning af Hattings købmandsgård overfor. Ad denne vigtige trafikåre kom man til Storebro, hvor Storebro Port, vel kun en bom, markerede købstadens grænse, også med opkrævning af konsumptionsafgift indtil 1850/51. På den anden side af Suså var landsbyen Lille Næstved og landevejene mod Slagelse og Karrebæksminde / Skelskør.
Forrest i Brogade, dels under den trafikerede Centerring Rådmandshaven, dels hvor nu buskadset og forreste del af nr. 6 er, lå 1682 fire gårde og huse. De var 1736 blevet til tre, 1753 til to. Forrest mod Suså havde Christen Misleth sin gård 1736. Han har antagelig været købmand som sine efterfølgere i gården - beliggenheden var fin til formålet. Omkr. 1753-61 er han afløst af købmand Møllers enke, der har consumptionsbetjent Hans Hansen Mørk som lejer. Omkr. 1781-1801 er familien Misleth tilbage, nu Hans Christian, købmand, fra 1800 også postmester hvorfor gården også blev posthus indtil hans død 1813. Misleths husstand omfattede 1787 tolv personer, herunder en købmandskarl, to tjenestekarle og fire tjenestepiger. Den sanitære standard var over gennemsnittet: 1801 nævnet et locum.
Bag Misleths gård lå 1736 natmandsvægterens lille gård. Den er nok blevet opslugt af Møllers/Misleths inden 1753. Bag denne, delvis under den nuværende sparekasse, lå endnu en lille gård med lang slagtertradition, omkr. 1736 ved Jens Slagter, omkr. 1753-91 ved Johan Adolph Bohmann, omkr. 1801 ved Søren Nielsen med en ny generation Bohmann i husstanden.
Så gik der brændevinsbrænding i ejendommene - også her. Omkr. 1810-34 sidder brændevinsbrænder Hans Frederik Hansen, omkr. 1840 hans enke i begge gårde. Omkr. 1845-50 er de igen delt så at købmand Benjamin Frænkel bor i den ende der tidligere var Misleths, mens brænderiet fortsætter i resten, 1845 ved enkefru Hansen i kompagni med Peter Nielsen, fra senest 1850 ved næste generation, Carl Oluf Hansen. Brændevinsbrændere holdt kvæg og svin for at udnytte bærmen. Fra senest 1860 kalder Hansen der igen har samlet de to ejendomme, sig avlsbruger og lader Peter Nielsen om brænderiet. Beskrivelsen fra 1867 minder da også om en landbrugsejendom med lo, lade og svinehus, heste- og kostald foruden en masse brænderiudstyr og egen brønd med to pumper.
1878 købte bankdir. Niels Hansen forretningen her og overfor og specialiserede sig i støbegods, kul, korn og foderstoffer. 1912 optog han søstersønnen Christian Ferdinand Lorenzen i firmaet, nu Niels Hansen & Co. Lorenzen nedrev, vist henved 1920, de gamle bygninger og erstattede dem med et stor forretningsejendom i 2½ etager med mansardtag. Kolonialhandelen videreførtes fra 1942 af Johs. Egede Madsen, 1948-54 af Axel Petersen, 1954-58 af Knud Dreyer, 1958-67 af Villy Ehlers og fru Doris der 1973 gjorde come-back i det nye Nørreport, og 1965-72 af Aksel Jensen.
Møllegade førte ud til Magle Mølle, vandmøllen ved Suså, og havde også sin byport. Mølleport var nok af mere lokal betydning, men havde alligevel sin konsumptionsbetjent. Fra Møllegade førte et par stræder ned til Suså.
I Møllegade 3 finder vi omkr. 1761-1810 murermester Johan Soldat, først faderen, så sønnen. Nr. 5-7 ejedes ca. 1800-1900 af fattigvæsnet der indkvarterede fattiglemmer her. Måske overtog huset funktionen fra naboen nr. 9-15 der 1682 rummer seks boliger, givet af Christen jensen til de fattige. Disse tre ejendomme overtages af den store købmandsgård ved siden af. Yderst i Møllegade ejede rådmand Hansteen et hus der 1736 ligger "uden mølle port", 1753 er consumptionsbod med bolig for consumptionsbetjent Knud Hagelund og igen omkr. 1845-50 for toldbetjent Frederik Lorentzen hvis hus og toldbod 1834 var der hvor Wittusens købmandsgård blev opbygget. Omkr.1860-67 ejedes huset af pottemager Hermann J. Kähler i Kindhestegade der brugte det til bolig for tre gifte eller samlevende ansatte.
Efter etableringen af Maglemølle Papirfabrik og isæt De forenede Papirfabrikker 1889 blev Møllegade pararbejdergade.
Alt dette ændrede sig med de store trafikanlæg i midten af 1900-tallet. I forbindelse med anlægget af havnen 1835-38 blev Susåen overdækket og Lille Næstved landfast med købstaden. Det berørte ikke direkte karréen her, men betød alligevel at den mistede sin direkte kajplads. Anlæggelsen af (Kindhestegades) Parallelvej, senere Maglemøllevej, nu Rådmandshaven, 1953-54 skar et hjørne af købmand Lorenzens grund, afskar Birksted fra en del af firmaets lagerplads og skar Møllegade og dens husrække midt over. Udvidelsen af denne Centerring og af Fønix-krydset 1971-73 betød nedrivning af Lorenzens ejendom og af de sidste småhuse i Møllegade. Den tiloversblevne tomt efter Lorenzens ejendom blev til et lille grønt anlæg på hjørnet Rådmandshaven Brogade. De erhversdrivende i Brogade 4 klagede senere over at det blev brugt som varmestue for byens tørstige sjæle. Måske derfor fik det nye Brogade 6, opført 1992, lov til at optage en del af arealet, mens resten blev tilplantet med tæt buskads.