ca. 1843 -
malermester
Sct. Peders Kirkeplads 11; Ringstedgade 34
etablerede sig 1879/80 i det gl. mil. sygehus på Kirkepladsen. 1884 byggede han huset i Ringstedgades Forl. og flyttede derud. Sidst i 80'erne flyttede han fra Næstved og brugte huset til udlejning. 1894 måtte han lade det gå på tvangsauktion.
ca. 1798 - 1879
slagteriejer, avlsbruger
Østergade 13
var enke allerede 1828. 1834 var hun 34 år og drev slagteriet med sønnen Jens Peter på 16 som læredreng, indtil 1867 også et avlsbrug ledet af en avlskarl. Omkr. 1840-45 var sønnen svend, 1850 bestyrer, 1860 mester. 1865 døde han, kun 46 år gammel, og hans bror A.H. Halvorsen overtog forretningen her. Enkemadam Halvorsen byggede antagelig forhuset og ejede og boede i gården til sin død 1879, 1880 afløst af en ugift datter der også hed Ane Margrethe Halvorsen.
1879-1957
stenhugger
Jernbanegade; Farimagsvej 32; København
havde fra 1903 værksted på skiftende tomter ved Jernbanegade. 1912 købte han huset på Farimagsvej og boede her 1916 med familie og tjenestepige. 1919 flyttede han til København men beholdt huset og sin Næstved Monument- og Stukkatørforretning her, med speciale i gravsten. Valdemar Handberg jun. (f. 1902) drev den til 1969. Omkr. 1930 etablerede H firma Møller & Handberg i København der også drev Shell-tanken på Banegårdspladsen og solgte biler og motorcykler. 1937 købte firmaet den gl. toldbod sst. og brugte den herefter til udstilling.
ca. 1808 - 1891
farver, fabrikant
Farvergade 5; Østergade 18; Sortebrødregade
drev fra senest 1845 farveri. 1856 etablerede han A.V. Hansens Klædefabrik med farveri og blegeri, udvidet 1864. 1871 brugte virksomheden dampmaskine og beskæftige 50 mand fast. 1877 gik den fallit; gården gik på tvangsauktion:
Tøifabrik og Farveri ... Eiendommens Forhuus er indrettet til en god og rummelig Beboelsesleilighed og Boutik med Lagerrum; i den for faa Aar siden efter Ildsvaade nyopførte Fabriksbygning er opstillet en Dampmaskine, fem Kartemaskiner, en Damp-Spindemaskine med 210 Tene, 3 Haandspindemaskiner, 3 Dampvæve (2 til Hvergarn 1 til Klæde), Overskjæringsmaskine, Valsemaskine og øvrige til Spinderi og Væveri fornødne Maskiner. - I samme Bygning er indrettet et rummeligt og komplet Farveri ... Forretningen, og navnlig Farveriet, har i en lang Aarrække været dreven paa Stedet.
Farver Hansen begyndte igen 1877, mere beskedent, i Østergade. 1890 boede han i den røde stiftelse.
1878-1948
produkt- og skindhandler
Østergade 22
overtog ml. 1901 og 04 C. Bøyes forretning, kaldet Skind og Ben, og drev den til mindst 1930. Omkr. 1928-49 hed den Anders Hansen & Co.
1809-91, søn af Niels H
bager, konditor
Axeltorv 6; 9
overtog 1836 faderens forretning i Gøyernes Gård, købte 1839 gården skråt overfor (senere Axelhus) og flyttede derover. Her rådede han også over en sal der blev brugt til diverse arrangementer; 8/10 1849 holdtes prøvevalg til folketinget her. 1842 åbnede han sommerbeværtning i en pavillon i Rådmandshaven. H annoncerede fra maj 1949 med optagelse af daguerreotypier, datidens fotografiske teknik. 1850 afstod han forretningen og flyttede til København hvor han blev fotograf.
1818-1904
brændevinsbrænder; avlsbruger; lotterikollektør
Brotorv 6
overtog gården og brænderiet efter sine forældre, men lejede brænderiet ud og nedlagde det 1871. Fra senest 1860 kaldte han sig avlsbruger; i sidehuset til Vinhusgade 2 drev han svineri. Senest 1870 blev han også lotterikollektør, idet han overtog klasselotteriet efter enkefru Knæckenborg.
1857-1917, søn af Carl O. H
købmand
Brogade 6
drev fra 1885 forretning i faderens gård. 1904 overtog han dennes lotterikollektion, de første år sammen med enkefru Petrine Hansen (f. 1825) og opgav vist købmandshandelen.
1840-1911
sagfører, kæmner
Jernbanegade 1
var også kæmner (kommunal kassemester eller kommunaldirektør) 1874-1910 og byrådssekretær -1901.
ca. 1845 -
bagermester
Hjultorv 5; Østergade 6
overtog 1873 bageriet på Hjultorv, 1881 det i Østergade hvor han flyttede til og året efter byggede nyt forhus. Konkurs 1886.
ca. 1839 - 1898
urtekræmmer
Møllegade 2, Kindhestegade 26-28; Jernbangade 1; Kirkestræde 2
drev forretning 1867 - død, -1877 i Lundsteins gård på hj. af Møllegade og Kindhestegade, 1877-79 i malermester Petersens gård på hj. af Sct. Mortensgade og Jernbanegade, derefter i snedkermester Ypkendanz' gård i Kirkestræde. Ved hans død overtog hans tidl. kommis Vilh. Jørgensen forretningen som Emil Hansens Eftflg.. EH var brandinspektør 1884 - død.
1839-1915
læge
Kindhestegade 2; 12
nedsatte sig 1868 som praktiserende læge, 1872 flyttede han til egen gård. HH sad i byrådet 1885-98 med hygiejniske Reformer som mærkesag. Han er kendt for sit arbejde for etablering af kommunalt vandværk. Her var han i opposition til fysikus P. Knudsen, embedslæge 1869-99. Dr. Hansen fik sin vilje 1888 og blev selv formand for vandværksudvalget. 1914 solgte han gården.
1841-1911
restauratør; viktualiehandler; hotelejer
Jernbangade 8; Axeltorv 9
drev 1877-83 restaurationen i den nybyggede Industribygning, købte 1888 Hotel Skandinavien som han året efter relancerede som Hotel Axelhus som han drev til 1909/10. 1891 ombyggede han facaden, bl.a. blev mansardtaget til en ekstra etage.
ca. 1815 - 1872
købmand 1840-, borgerrepræsentant
Axeltorv 8; 6
drev forretning i Axeltorv 8, købte 1842 Goyernes Gård og flyttede derover. Senest 1849 overlod han forretningen eller en del af den til Anthon Wulff. men han blev boende i gården til sin død. Det var vel ham der lod facaden mod torvet ombygge. Enkefru Sofie Amalie H solgte 1891 gården til sin svigersøn, isenkræmmer Satterup for 50.700 Kr. og Forbehold af et Værelse for Livstid. Hun døde samme år.
1863-1914
sadelmagermester
Sct. Mortensgade 6; Ramsherred 25
kom fra København, 1898- Aackerbergs Eftflgr.. 1906 købte han gården på hj. Grønnegade Ramsherred som han nybyggede 1911.
-1905
skomager; redaktør, politiker
Sct. Mortensgade 5 ; Jernbanegade 11
Sydsjællands Social-Demokrats første redaktør 2/1 1899 - død, partiets folketingskandidat siden 1897 og dets første medlem af byrådet 1904 - død.
1863-1934
detailhandler
Østergade 18
drev forretningen 1890/91 - død, sønnen sønnen Villy Blum Hansen (1905-86) førte den videre. Den findes stadig, nu igen under navnet LH.
1839-1914
murermester
Købmagergade 8; Farvergade; Østergade 19
var veteran fra 1864, murermester 1872 - ca. 1905, har bl.a. bygget
MH sad i byrådet 1888-94 og i bygningskommissionen i en længere årrække. 1904 - død var han forligsmægler.
ca. 1780 - 1836
brændevinsbrænder, konditor
Axeltorv 6
drev forretning i Goyernes Gård o. 1812-34. Sønnen Carl Chr. H førte den videre.
1848-1922
vognmand, brændselshandler; avlsbruger
Kattebjerg 5-7
overtog 1877/78 gården, 1901 lod han de gamle bygninger rive ned og byggede to nye forhuse. Han boede selv i nr. 7. Enkefru Caroline Hansen ejede begge huse, nr. 7 - mindst 1941 og boede her stadig. 1914 blev NH avlsbruger og overdrog vognmandsforretningen til Jens Jørgensen.
1851-1922
købmand
Brogade 9; 7
overtog 1878 Beekens forretning ved Store Bro. Han solgte grovvarer, især støbegods, men også kul, korn foderstoffer og kolonial. 1900 købte han nr. 7 som han flyttede til kort efter, vel 1901, med forretning nede og lejlighed ovenpå hvor han boede o. 1906-21 med kone og tjenestepige. 1912 optog han sin nevø Chr.F. Lorenzen i forretningen der blev til Niels Hansen og Co. Ligesom Brandt i Østergade og Daase i Ringstedgade havde forretningen lokaler på begge sider af gaden, her ved indfaldsvejen fra Lille Næstved. Lorenzen førte forretningen videre - 1942, andre - 1990.
NH var svigersøn til C.F. Petersen og overtog 1896 Torvestræde 8-10 og Østergade 3. Han byggede 1901 det nye Torvestræde 8 (Svaneapotek). 1906-22 var NH direktør, dvs. bestyrelsesmedlem, i Næstved Diskontobank.
murermester
var en institution i Næstved, drev virksomhed fra sidst i 1860'erne til o. 1930, sad i byrådet o. 1882-1929 og i bygningskommissionen senest 1884 - 1934. Det kan da ikke passe! Nej, der var 2 murermester P. Hansen:
1832-1911
murermester
Østergade 7; Sct. Mortensgade 8; Riddergade 6; Ringstedgade 30
havde mange store entrepriser, bl.a.
1910 blev han erklæret konkurs fordi han havde kautioneret for sin svigersøn, garver Chr.A. Ljungberg; hans hus i Ringstedgades Forlængelse gik på tvangsauktion.
PH var Næstveds brandkaptajn 1878-84, sad i byrådet o. 1882-1910 og i bygningskommissionen m.fl. i mange år.
1862-1934
murermester
Østergade 3
nevø af og lærling hos Peder Hansen; selvstændig 1908/09-, havde mange store entrepriser, bl.a.
PH sad i byrådet for socialdemokraterne 1906-33 og i bygningskommissionen senest 1921 - død. Han var direktør (dvs. bestyrelsesmedlem) i Diskontobanken 1922-30.
1842-1918
drager; møbelhandler
Ramsherred 6; 29
var fra senest 1889 møbelhandler, var med i Konsortiet der 1897 købte gartneriet Eddeliens Have og forlængede Ramsherred op til Jernbanegade. Deroppe opførte han Hovmans Hus 1905-06. Han drev så møbelhandel begge steder - 1910/11. I Ramsherred 6 drev fru Hansine Hansen modeforretning med frisørsalon o. 1875-1909.
1812-1906
ex.jur., bogholder, assurandør, bankdirektør
Købmagergade 18; 4
grundlagde Brandassuranceforeningen af 1848 hvis direktør han var -1900, medstifter af Diskontobanken 1871 og direktør - død.
1868-1914
hotelejer
Kirkepladsen 6 (Vinhuset)
købte 1896 Vinhuset af M.F. Næsted, byggede 1906 det store baghus, drev hotellet - død. Hans enke afhændede det 1917.
-1753
købmand, vinhandler, postmester
Købmagergade 20
fik næringsbrev i Næstved 1731, købte 1737 gården i Købmagergade som han nybyggede 1745-47. Han var rådmand 1745-50. 1752 fik ha kgl. privilegium: Eneret til at handle med vin og fransk brændevin i Næstved, bortset fra apotekeren. Vinhandelen med kælder indrettede han overfor i Riddergade 7 som han ejede ca. 1741 -. 1753 blev han postmester, samme år ansøgte han kongen om at privilegiet måtte gå videre til hans 20-årige datter Maren. Det bevilgedes 4/1 1754. Hun arvede også penge nok til at hun kunne købe den gård der blev til Vinhuset.
ca. 1755 - 1826
købmand, brændevinsbrænder
Ringstedgade 3
drev en betydelig forretning o. 1781-1810. Enkemadam Sophie H blev i gården til sin død 1853 eller kort før.
ca. 1797 - 1858
brændevinsbrænder 1825-
Østergade 22
drev brænderi senest 1827 - død. CH var 1852 en af initiativtagerne til Stiftelsen for værdige Ægtefolk og Mænd og sad i borgerrepræsentationen 1853-.
ca. 1801 - 1856
købmand 1821-, vinhandler, fajancefabrikant, konsul
Brogade 3-5; hj. Møllegade Kindhestegade; Brogade 3-5
drev forretning på Brotorv o. 1827-40 og blev udnævnt til norsk og svensk konsul. I et baghus anlagde han 1838 et Fajance- og Steentøisfabrik til fremstilling af lerkakkelovne, indtil 1839 med Herman J. Kähler som fabrikant. 27/11 1838 satte han gården til leje fordi han ville koncentrere sig om fajancefabrikken. Han flyttede op i Lundsteins gård, hvor han boede o. 1845 med en pottemagersvend og -lærling. Senest 1850 var han tilbage på Brotorv, nu vistnok uden kakkelovnsfabrik. Han handlede nu også med større og mindre landejendomme. 1855 byggede han det nye forhus mod Brotorv der stadig står. Her averterede han 3 lejligheder til leje og flyttede selv ind på 1. sal hvor han også besørgede Consulats-, Handels- eller Commissions-Forretninger. Hatting sad i borgerrepræsentationen 1839-49; han talte for at møderne skulle være offentlige.
1866-1929, søn af Peder H
slagter, gæstgiver
Jernbanegade 29-33, Farimagsvej 34
drev uautoriseret, fra 1891 autoriseret slagteri i faderens gård, drev senest 1894 - 1920 Jernbanehotellet efter faderen; andre førte det videre - 1969. CH var 1923-25/26 formand for Vaabenbrødrenes Stiftelse hvorefter han flyttede fra Næstved.
1840-1911
detailhandler, vognmand, gæstgiver; ejendomsmægler
Jernbanegade 29-33, Farimagsvej 34
var veteran fra 1864. Han ejede huset på Farimagsvej senest 1874. Han drev detailhandel, vognmandsforretning med Reisestald her ved Jernbanestationen (NA 14/9 1874) og senest 1878 værtshus. Her har vel også været værelser. Siden mindst 1876 bombarderede han byrådet med tilbud om at købe kommunens grund op til Jernbanevejen, men blev holdt hen. Byrådet ville afvente hvad det blev til med en Nestved-Slagelse Bane. Først 1891 da Slagelse-banen var besluttet (åbnet 15/5 1892), afhændede kommunen grunden til ham. Her opførte han 1892 Jernbanehotellet. Driften overlod han til sin ældste søn, slagter Chr. Hemmingsen, mens han selv blev ejendomsmægler. Han overdrog husene til sønnen engang mellem 1906 og 11, men boede her til sin død.
1864-
slagtermester
Marken; Ringstedgade 15
drev 1896 - 1919 slagteri i Ringstedgade; 1897 købte han gården af Sindahls arvinger. Senest 1920 afstod han forretningen til Wulff Samson. Den er der stadig.
1869-
hotelejer
Axeltorv 9
kom fra Slagelse, drev Hotel Axelhus 1909/10-23.
ca.1780-1862
feldbereder
Farvergade 2, Sct. Peders Kirkeplads 6
overtog 1814 sin afdøde svigerfar Johan Hendrik Galles virksomhed, drev den - 1862, sønnen Johan Hendrik Hermansen - 1873.
1839-1922, søn af J.A. H
fabrikant
Grønnegade 16, Farimagsvej 15; privat Farimagsvej 15
overtog 1877 sammen med lillebror Osvald (f. 1850) faderens jernstøberi i Grønnegade. De udvidede det flere gange, især efter en storbrand 1896. med shedtage, byens første, og elektricitet fra eget el-værk, mere end 10 år før resten af byen. 1906 indgik virksomheden i De forenede Jernstøberier, DFJ eller DEFOR, der videreførte den til midt i 1980'erne. Engang i 1890'erne byggede brødrene H Villa Ferrum på Farimagsvej og flyttede dertil. HH sad i byrådet 1882 - 1899/1900.
1811-80
murermester 1835-; jernstøber
Grønnegade 16
byggede 1836 forhuset Købmagergade 9, løste 1846 næringsbrev som jernstøber og begyndte produktionen i Grønnegade 1848. Omkr. 1870 beskæftigede J.A. Hermansens Jernstøberi ca. 20 mand. JAH med familie boede selv i forhuset. 1877 gik fabrikken videre til J.A. Hermansens Sønner Henrik og Osvald.
1885-1948
forlagsboghandler; papirgrosserer
Købmagergade 10, Møntergade 1; Købmagergade 13; Farvergade 7
privat: Hans Hornemannsvej 7; Toldbodgade 16
kom fra Nykøbing F. til Næstved 1923 sammen med Gyldendal, selvstændig papirgrosserer 1934 - død. Firmaet findes stadig.
1865-1929
boghandler
Axeltorv 5; 7
var Emil Fix' Eftrfl. 1891-1913, 1900 flyttet hen i Ferdinands gård. Han overdrog forretningen til sin medhjælper August Børner. 1907 overtog han s.m. bankdir. Carl Christensen og urmager August Joost Bio der var begyndt året før som en aflægger af den københavnske Kosmorama. CH beholdt bevillingen til sin død.
ca. 1797 -
manufakturhandler 1822-
Hjultorv 10
var en af Næstveds tidlige jødiske købmænd, født i Prøjsen, drev forretningen senest 1827 - 1858. Han ejede også gården og byggede nyt forhus i 2 etagers grundmur. Hans bestyrer og kompagnon Lauritz Harald Rosenkrantz Theil videreførte forretningen - 1876, fra 1867 for egen regning.
1888 - 1951
manufakturhandler
Axeltorv 7, Kirkestræde 1
drev den store hjørneforretning 1918 - død, - 1923 som bestyrer for Crome & Goldschmidt, derefter for sig selv. Sønnen af samme navn fortsatte her - 1969.
ca. 1801 - 1884
tømrermester 1831-, brandkaptajn, branddirektør
Sct. Mortensgade 11-13, Ramsherred 14
udførte betydelige byggearbejder:
De 2 sidste tegnede han selv. Han ejede adskillige ejendomme. Han var medstifter af Kjøbstædernes Brandforsikringsforening for rørlig Eiendom i Næstved og dens direktør.
SFH var medlem af borgerrepæsentationen i en lang årrække og var med i den komite der stod for bygningen af rådhuset på Hjultorv 1855-56. Han var brandkaptajn 1849-69. Han var en af initiativtagerne til Stiftelsen for værdige Ægtefolk og Mænd 1852 og sad i dens bestyrelse -1882.
1905 solgte hans arvinger gården på hjørnet af Sct. Mortensgade og Ramsherred til købmand Carl Severinsen der 1906 rev forhuset ned og byggede nyt hjørnehus.
1901-62
civilingeniør, direktør
Vordingborgvej 80; privat: Slagkildevej 1, Kindhestegade 3, Vadestedet 6
direktør for krydsfinérfabrikken 1935-60
ca. 1845 -
bagermester
Brogade 3-5
drev bageri 1871 - 1899, byggede Brogade 3 1883.
1872-1948
cand.pharm., brygger
Vordingborgvej 11; privat: 24; 18
ledede bryggeriet Føniks 1898 - død, først som bestyrer, så direktør, 1938- bestyrelsesformand.
1887-
lærer; overbibliotekar
Jernbanegade 10; Vinhusgade 12
privat: Farimagsvej 33; Østergade 11; Jernbanegade 3
var hovedkraft bag oprettelsen af folkebibliotektet 1913, dets leder -1951, først som formand så som bibliotekar. Et langt og smukt virke sluttede trist: kassemanko, dom og afsked uden pension.
1883-, søn af Peter Chr. H
malermester, vognmand
Kindhestegade 6; Brandtsgade 22; privat: Godthåbs Allé 4
byggede villaen på Godthåbs Allé 1911, Brandtsgade 24 1946 og Niels Juelsvej 5-11 1946-49. Senest 1847 var AH også vognmand og fmd. f. Næstved Kørselskompagni der drev bybusserne.
1858-1937
mælkekusk; mejeriejer; vognmand,
Ostenfeldtsvej 5; Brandtsgade 22; Godthåbs Allé 4
grundlagde Næstved Ismejeri 1882, byggede forhuset, drev mejeriet indtil konkurs 1886. 1899- boede han i Brandtsgade hvor han 1913 købte huset af murermester Jens Christensen.
1873-1943 , søn af Rasmus Hansen
sagfører, ejendomsinvestor
Ramsherred 6; Jernbanegade 7; Ramsherred 31
drev praksis 1901 - mindst 1938, byggede Helmerhus på hjørnet af Ramsherred og Jernbanegade 1904, sad i byrådet o. 1909-10.
1862-1924
manufaktur- og trikotagehandler
Østergade 12-16; Kirkestræde 3
drev forretning 1889 - død, 1893 flyttet fra Østergade til Kirkestræde, o. 1903 Jydsk Kjole & Klædehus, o. 1910 Manufakturhuset, o. 1917-23 Næstved ny Kontantforretning. Indtil mindst 1930 boede hans enke i gården som hun også ejede.
1863-1933
grosserer
kontor: Torvestræde 2; privat: Kirkepladsen 1; Købmagergade 5
fuldmægtig hos Nandrup, overtog 1895 hans foderstofforretning, handlede også med gødning, markfrø og byggematerialer. VH havde lager i Det Røde Pakhus hvor han 1904 indrettede Valseværk og Kagebrækker, som drives ved mekanisk Kraft, 1914 også et mekanisk foderblandingsanlæg, Det Gule Pakhus, Kompagnihuset og Karrebæksminde. 1909 købte han Østergade 2, Riddergade 1A med pakhus i Karrebæksminde af Diskontobanken. 1925 afstod han virksomheden til Wilh. Smith.
1898 var han med i det A/S der overtog det fallerede Bryggeriet Næstved og kaldte det Bryggeriet Føniks.
VH sad i byrådet fra 1903 og forestod udstykningen af Gallemarken 1912. Han var formand for handelsstandsforeningen 1909-24. Han sad i amtssygehusets forretningsudvalg fra 1910, fra ca. 1916 som formand.
ca. 1846 - 1926
læge
Købmagergade 20; 14
drev praksis i Næstved 1876-92, byggede nyt forhus i Købmagergade 14 1879-80.
1848-1913
cand.jur., borgmester, by- og herredsfoged
Farimagsvej 36, Jernbanegade 16; Slagelsevej 23; Jernbanegade 17
var født på Sct. Jan og havde været auditør i Kristiansted på Sct. Croix. Han var Næstveds borgmester m.m. 1900 - død. Da han 1909 flyttede til Lille Næstved kunne byrådet ikke acceptere at borgmesteren ikke boede i kommunen og købte villaen Jernbanegade 17 hvortil Hänschell flyttede 1911.
1805-69
embedslæge, etatsråd
Ringstedgade 6
landfysikus og sygehuschef 1837-69, ejede og boede i gården i Ringstedgade med en større husstand. OH-G var aktiv i bestyrelsen for tegneskolen (senere teknisk skole), for børneasylet, og for forskønnelsensforeningen, i mange år som formand, og i velgørenhed bl.a. som medstifter af understøttelsesforeningen 1866.
snedkermestre:
Adolph J. H
ca. 1836 - 1888, søn af Jens Chr. H
Vinhusgade 14
drev værksted senest 1870 - død.
Ferdinand Chr. H
1820-1901, søn af Rasmus H
Østergade 23-33; 15
drev værksted fra senest 1849, overtog 1853 Bernhard Henckes værksted i Østergade 15 og nybyggede forhuset 1854-55.
Frederik Chr. H
ca. 1802 - 1878
Vinhusgade 3-5
værksted der o. 1840-45
Jens Chr. H
ca. 1804 - ca. 1858
Vinhusgade 14
værksted o. 1834-58, enkefru Marie H fortsatte det med sønnen Adolph J. H - mindst 1867, derefter sønnen.
Rasmus H
ca. 1775 - 1855
Østergade 23-33
værksted o. 1834-50
Rasmus H
1838-
Østergade 22; 24
værksted med Liigkiste-Magazin fra 1868, fra 1870/71 i nr. 24 som han ejede senest 1874 - 1906.
1871-
hatte- og skotøjs
handler
Ringstedgade 9; 7
drev forretning 1904 - 1927, købte okt. 1916 nr. 7 af boet efter købmand H. Sommer* og flyttede dertil. Omkr. 1911-13 var han bilettør for indkvarteringskommissionen, dvs. han fordelte soldaters logi hos private, om nødvendigt ved tvang.