hvem var hvem: K

Kalhauge, Peter Chr.

ca. 1829 -
murermester 1857-
Ringstedgade 3

kom fra Haderslev, byggede 1857/58 hjørnehuset Hjultorv 1 som han 1867 solgte til manufakturhandler M.P. Cohen , og Ringstedgade 3 1868/69. PCK drev et kalkbrænderi i Karrebæksminde som han 1865 flyttede til Sydhaven, vel nær den senere Kanalgården. 1872 gik han fallit, gården i Ringstedgade gik på tvangsauktion, murermester F.C. Sauer overtog kalkbrænderiet.

Kalum, Chr.

1862-1910
gæstgiver
Kattebjerg; Oskarsvej; Kindhestegade; Ringstedgade 18

drev 1899 - død virksomhed i Garvergaarden i Ringstedgade som han ombyggede med facade i grundmur og mere baghus. Han reklamerede 1904 med 1. Kl.s Salon-Keglebane. Køretøjer udlejes. 1906/07-11 husede restaurationen Den sjællandske Bondestands Sparekasse. 1911 solgte enkefru Anna Kalum (1872 - 1939) til Peter Nørgaard Dinesen der fortsatte - 1955, og blev bestyrerinde af Ringsted Andelssvineslagteri Udsalg, Hjultorv 5.

Kampmann, Hans Peter

ca. 1803 - 1872
bagermester 1831-; kæmner, assurandør
Ringstedgade 14; Ramsherred 7

overtog 1831 sin svigerfar Carl Fr. Addits bageri i Ringstedgade som han stadig drev 1845. 1850 var han flyttet til Ramsherred. Han var kæmner senest 1850 - 1865, repræsenterede o. 1854-66 Brandassuranceforeningen for rørlig Ejendom i Sjællands Købstæder og o. 1866 Sparekassen for Ringsted og Omegn. Fra 1858 var han forligsmægler, senest 1870 bar han titlen retsråd.

Kann, Ernst Frederik

ca. 1824 -
malermester
Brogade; Ringstedgade 14; Kirkestræde 4; Kattebjerg 1

sad i Industribankens første bestyrelse 1866 - mindst 1890.

Kauth, Emil

1831-1909
bogbinder, papirhandler
Kirkestræde 4; Hjultorv 3

etablerede sig 1862, købte 1874/75 enkemadam Ross' gård på Hjultorv og flyttede dertil. Han forhøjet forhuset med en etage 1884. 1892 optog han sønnen Herman K (f. 1867) i firmaet, han videreførte det til 1930.

Kiertmann, Hans C.

ca. 1807 -
snedkermester
Hjultorv 4, Ramsherred 1

drev værkstedet fra senest 1838. Fra midt i 50'erne supplerede fru Christine indkomsten med en modehandel. September 1862 gik gården på tvangsauktion. Køber var en yngre kollega, Christoffer Jensen.

Kjær, Jens Augustinus

1857-1927
tandlæge
Østergade 13; Jernbanegade 6; 5

kom fra København, drev praksis i Næstved 1883 - mindst 1925, fra 1898 i Søeborghus, fra ca. 1910 overfor på hjørnet af Jernbanegade og Ramsherred.

Klitgaard Lund, C.L.

1892-1967
direktør, reder
Brogade 2; Vestre Kaj 14; privat: Skyttemarksvej 21; Krumport 12; Ringstedgade 138; Fjordgård

kom fra Jylland (og Siam), 1933/34 direktør i H.O. Birksted A/S, 1934-61 for aflæggeren, det nye Næstved Kul og Koks Kompagni A/S, hvori også Wilh. Smith, Fr. Brandt og Chr. Lorenzen deltog. CLKL var med i det konsortium der 1933-34 byggede Rampen 8-10, og sammen med sønnen Vald. KL i rederiet Thor; han sad i handelsstandsforeningens skoleudvalg 1949-1959 (handelsskolens bestyrelse), som formand 1949-53 op til og under nybyggeriet.

Knudsen, Carl Henrik

1817-1889
tobaksfabrikant
Axeltorv 6; 11

begyndte 1842 i Gøyernes gård med butik mod torvet. 1854 købte han nr. 11 og flyttede derover. I 1860 omfattede hans husstand 16 personer: Knudsen med frue, 8 børn, 2 svende, 2 lærlinge, 2 tjenestepiger. 1870 var han byens tredjestørste skatteyder, kun overgået af Wittusen og Sander, og beskæftigede 10 mand fast og op til 30 løst. Han sad i byrådet og dets bygningskommission 1864-70. Sønnerne Carl Henrik (f. 1851) og Frits Herman (1855 - 1922) førte virksomheden videre til den lukkede i 1916. Samme år solgte de gården til manufakturhandler Jens Rye.

Knudsen, Frederik

1893-
læderhandler
Vinhusgade 10; Ringstedgade 10

overtog 1925 eller kort før V. Agerskovs forretning, flyttede 1935 til Ringstedgade. Knudsens Læderhandel flyttede 1850 til Ramsherred 23, 1859 til Sct. Mortensgade 13 hvor den fortsatte til 1991.

Knudsen, Knud

1882-1959
ekviperings- og manufakturhandler
Vinhusgade 13; Grønnegade 37, Ringstedgade 14

kom fra Herning-kanten, overtog 1910 enkefru Pedersens forretning, længe J.H. Pedersens Eftf., flyttede nytår 1934/35 til den nye Stålgården hvor han stadig var 1959.

Knudsen, Knud Chr.

1881-1972
fotograf
Axeltorv 2

overtog Niels Christiansens atelier 1905, drev det sammen med fru Jenny Olivia K, senere også datteren Clara Marie K (1907-72). I det mindste omkr. 1. verdenskrig havde de også Udsalg af Foto Artikler. 1972 overtog medarbejderen fotograf Gurli Petersen forretningen og flyttede den til Ringstedgade 27. Nu er adressen Ringstedgade 21.

Knudsen, Peter

1819-1903
læge, fysikus
Ringstedgade 22; 29

var 1869-99 sygehusets chef. 1875/76 byggede han sig en villa i Ringstedgades Forl. nær sygehuset. PK sad i byrådet senest 1869 - 1897 hvor han tilhørte det patriarkalsk-konservative flertal. Han fandt længe anlæg af vandværk overflødigt, engagerede sig i social- og især skolepolitik og arbejdede aktivt for bygningen af kommuneskolen på Kirkepladsen 1881 og den nye fattiggård i Sydhaven 1882-83. Hans artikel om Næstved 1869-84 (NT 19/12 1884) er en læseværdig kilde og også er et partsindlæg. Den gamle hædersmand kom grueligt af dage juleaftensdag 1903 i jernbaneoverskæringen lidt længere ude, i Sandstræde.

Knæckenborg, Søren

1794-1868
købmand 1814-, mægler, lotterikollektør
Riddergade 8

ejede gården i Riddergade senest 1821. Skønt SK ikke var blandt de rigeste købmænd, var han i en årrække måske Næstveds mest indflydelsesrige mand:

Da en gruppe købmænd 1847 dannede Pram- og Dampskibs-Interessentskabet, blev SK dets første expeditør 1847-53/54, en ansvarsfuld post idet det påhvilede ham at styre pramningen af købmændenes ladninger til og fra Karrebæksminde. Efter uro i selskabet 1854 indtrådte SK i direktionen og blev igen expeditør 1857-59.

Ved hans guldbryllup 1864 satte medborgere ham en erindringstavle i Sortebrødreanlægget hvor den stadig er.

Koch, Christen No Tang

1875-1926
isenkræmmer
Torvestræde 6

overtog 1904 Ferd. Bahnsens forretning og drev den - 1926.

Kock, Niels Rasmussen

ca. 1770 -
handskemagersvend; værtshusholder, brændevinsbrænder
Ringstedgade 22; Riddergade 7

overtog 1794 Hans Christian Hansens værtshus og gård i Riddergade, udvidede med brændevinsbrænderi, byggede det nye forhus 1802.

Krag, Henrik M.

1843/44-1906
urtekræmmer
Riddergade 4

kom fra fra Nyk.F., overtog 1869 den alsidige købmandsforretning og også gården hvis forhus han fornyede 1901. HK var bestyrelsesmedlem i Diskontobanken 1895 - død. Sønnen Oscar K (f. 1875) flyttede tilbage fra Jernbanegade 17 og førte forretningen videre til 1920. 1920/21 blev den delt: Vald. Pedersen (f. 1878) fortsatte engros- og grovvarehandelen, indtil den 1949 indgik i Wilh. Smith A/S. Detailforretningen fortsatte til 1975.

Kragh-Müller, A.C.

brygger
Indre Vordingborgvej 11

drev efter byggeri 1890-91 Nestved Bryggeri 1891 - konkurs 1898. Virksomhed og bygninger gik på tvangsauktion og blev overtaget af Bryggeriet Føniks A/S der fortsatte -1955.

Kretz, Georg

1810-57
arkitekt, tegnelærer

kom fra Kbh. 1833, fandt straks ansættelse som forstander og lærer ved Næstved Tegne- og Skriveskole, senere teknisk skole, en post han beholdt til sin død, fra 1841 suppleret med stillingen som tegnelærer ved Herlufsholm, fra 1851 også direktør ved Musikforeningen. Kretz var desuden tegner og akvarelmaler. Det kneb mere med opgaver som arkitekt. Han tegnede udkast til den Ostenfeldtske Stiftelse og hjørnet Østergade Riddergade, men de blev vist ikke til noget. 1838 engagerede byens havnevæsen Kretz til at tegne bebyggelsesplanen for det nye Karrebæksminde på Longshave. 1855 restaurerede han Sct. Peders Kirke som konduktør for N.S. Nebelong og var med til at fuldføre Skolebygningen på Herlufsholm som stand-in for F. Meldahl.

Kristensen, Anton M.

1870-1938
typograf; forretningsfører; redaktør; borgmester

stod bag udgivelsen af Sydsjællands Social-Demokrat 1899-, dens første forretningsfører, redaktør 1913/14 - død. AMK var initiativtager og første formand for Arbejdernes Fællesbageri, stiftet 1909, i drift 1913-. Han sad i byrådet 1906 - død og var Næstveds første demokratisk valgte borgmester 1919 - død. Hans største projekt blev den nye havn, taget i brug 1937, indviet året efter.

Kruse, Catrine Vilhelmine

1826-
skoleholder
Kindhestegade 22; Grønnegade 14; Sct. Mortensgade 11; Østergade 21

enke efter regslager Fr. Kruse, asylmoder o. 1880-90, drev privat skole senest 1895 - sammen med 4 ugifte døtre der var lærerinder. 1900 købte de gården i Østergade, byggede til bagude og flyttede året efter dertil. Enkefru KK boede der stadig 1906, 4 døtre o. 1911, 3 o. 1916-21, 2 o. 1935-30. Eleverne var Børn af jævne Folk. Senest 1911 var Kruses skole statsanerkendt og modtog det år 735 kr. over finansloven. Den lukkede december 1922 da elevtallet var faldet til 16.

Kruse, Rasmus

1852-1918
malermester
Jernbanegade 1

var svend, 1885- kompagnon hos sin stedfar Chr. Petersen. 1897 arvede han virksomheden og gården som han forlængede 1911-12. Enkefru Anna K boede der stadig 1930.

Krygell, August

1838-1910
slagtermester
Riddergade 6; 8

drev virksomhed o. 1870-90, flyttede 1871 til nr. 6 som han ejede senest 1877 - 1905, 1878/79 byggede han nyt forhus. J.P. Johansen videreførte slagteriet - mindst 1925. AK investerede i fast ejendom