hvem var hvem: N

Nandrup, (Johan) Christian

1831-94
købmand
Torvestræde 2, Axeltorv 4

voksede op som plejesøn hos urmager Andreas Christensen i Torvestræde 5, udlært hos H. Aagaard Hansen og Anthon Wulff, Axeltorv, begyndte forretning 1857 i hjørnegården. Antagelig overtog han forretningen efter den fallerede G.F.J. Christensen. Den voksede til en stor købmandsvirksomhed med både en gros og detail, både grovvarer og delikatesser. 1870 afgav han glas- og porcelænsafdelingen til C.S. Larsen der fik forretning i sidelængen mod Torvestræde. 1866 købte CN gården af Borchsenius, han nybyggede sidelængerne i grundmur, 1876 en nu forsvunden mod syd i 2 etager, 1880 længen mod Torvestræde (nu nr. 2) i 1 etage. 1893 lod han arkitekt Fr. Wilsbech bygge nyt forhus.

Nandrup, Julius C.

1867-1937, søn af Christian N
købmand, konsul
Torvestræde 2, Axeltorv 4

overtog forretningen efter faderen, solgte 1895 sin grovvare- og engrosafdeling til faderens medarbejder 1893- Valdemar Huus og fortsatte detailafdelingen på hjørnet og mod torvet. 1906 købte han Købmagergade 5 af apoteker Baagøes enke. Huset lå bekvemt lige over gården, og her fik hans personale efterhånden bolig. JCN var fra 1904 tysk konsul, medlem af byråd, havneudvalg og jernbaneudvalg, 1923-37 medlem af Diskontobankens bestyrelse. Netop til denne bank solgte han gården i slutningen af 1935 til overtagelse 1/4 1936. Banken rev forhuset ned og byggede nyt. Her fortsatte JCN's førstemand gennem 21 år Einar Iversen (1894 - 1954) detailforretningen som Nandrups Eftf. -1953, Bo Stener Jørgensen -1989.

Neerup, Hans Henrik

1871-
malermester
Hjultorv 7

overtog 1901/02 værkstedet efter P.N. Sommer og drev det - mindst 1921, forhøjede 1912 huset med 1. sal og frontispice.

Nielsen, Arndt

1873-1940
urmager, musikhandler
Jernbanegade 2

drev forretning 1898 - død, han svend V. Köser forsatte 1947-74, Erik og Henny Christensen 1974-.

Nielsen, Carl Christian

1844-1918
skomagermester
Torvestræde; Kattebjerg 3; Ramsherred 15; Farimagsvej 33

drev virksomhed o. 1872-1901, 1872- på Kattebjerg som han nybyggede 1887. 1897 købte han Ramsherred 15 af smedemester Niels Peter Rasmussen og flyttede dertil. 1901 byggede han hus på Farimagsvvej 33 og flyttede dertil. CCN var 1889 - mindst 1903 medlem af byrådet hvor han repræsenterede oppositionen. Iflg. Social-Demokraten 1900 var den radikale Skomagerbmester C.C. Nielsen gennem mange Aar blevet forfulgt af Højre, fordi han var virksom for den berygtede Fattiggaards-Skandales Afsløring. Så dramatisk ser det ikke ud for eftertiden. CCN fik på sine ældre dage et ben som retsvidne.

Nielsen, Hans

1859-
gæstgiver; detailhandler
Ringstedgade 1; Kindhestegade 6; Ringstedgade 1; Østergade 8

forpagtede Hotel Dania senest 1900 - 1904, drev Central-Kaféen 1904-08 da han købte Dania, gården og hotellet, som han drev - mindst 1917. Derefter detailhandler i Østergade o. 1920-31.

Nielsen, Hans Peter

restauratør; hotelejer
Jernbanegade 2; 15

drev Café Bellevue senest 1901 hvor han annoncerede 10-Mands Orkestret spiller hele Aftenen. Caféen flyttede 1906 til det nye nr. 15 hvor den også blev hotel. HPN ejede det - mindst 1911 men drev det senest 1907 - ved forpagter.

Nielsen, Jens

1863-1941
snedkermester
Brandtsgade 5

drev virksomhed o. 1896-1935, senest 1919- Nielsen & Sønner, med Brandtsgades Ligkistemagasin, o. 1943-60 ved Th. Nielsen.

Nielsen, Julius

1852-
bagermester
Ringstedgade 1, 9; 96

drev forretning i Dania o. 1879-92, i sit eget Ringstedgade 9 - ca. 1907. 1901 byggede han 2 villaer i Sandstræde, nu Ringstedgade 94-96, og flyttede selv ind i nr. 96 hvor han stadig boede 1927.

Nielsen, Lars Peter

1865-1938
smedemester, cykelsmed, maskinfabrikant
Ramsherred 15; Farimagsvej 5

drev virksomhed 1898 - mindst 1930, 1908- i sit nybyggede Farimagsvej 5. Hans smede-, maskin- og autoværksted var kendt for egne konstruktioner som petroleumsmotoren Næstved og ajlepumpen Hvalros. Værkstedet fortsatte i hans navn til mindst 1969.

Nielsen, Mads

1832-1913
brygger
Farvergade 7

overtog 1864 H.N. Gotliebs hvidtølssbryggeri der 1913/14 blev overtaget af Føniks der lukkede det 1917. MN anlagde 1898/99 Gottliebsvej og udstykkede grundene.

Nielsen, Niels Christian

ca. 1776 -
brændevinsbrænder, værtshusmand
Østergade 20

drev virksomhed o. 1815-34, o. 1840-50 videreførte hans enke Juliane, født Hjort, brænderi og værtshus. Hun boede stadig i gården 1860.

Nielsen, Niels Christoffer Julius

ca. 1813 - 1881, søn af Niels Chr. N
købmand 1844-
Østergade 20

drev forretning o. 1845-80, giftede sig ca. 1859 med snedker H. Sorterups enke Johanne og overtog hendes ejendomme: Østergade 4, Grønnegade 2-4 (Sorterups kaserne) og Johannebjerg. NCJN var blandt de indflydelsesrige mænd der 1854 gjorde oprør mod C.M. Wittusens ledelse af Pram- og Dampskibsinteressentskabet, overtog ledelsen med NCJN som formand, solgte dampbåden Dragen 1855 og genindsatte S. Knæckenborg som ekspeditør 1857. NCJN sad i en årrække i borgerrepræsentationen, fra 1855 som formand.

Hans enke af 2. ægteskab Rasmine (1830-1916) arvede ejendommene og boede i stamgården til død.

Nielsen, Peter

ca. 1850 -
gæstgiver
Hjultorv 6

overtog 1880 virksomheden efter Anders Nielsen, drev til 1905 da han solgte gården til gartner Boeck. 1907 frydede Sydsjællands Social-Demokrat sig over at der blev Afholdshjem i den Bygning paa Hjultorvet, hvor man tidligere ved Hjælp af 5 Ørerne slap ind til "Bulebal" - nemlig i afdøde Gæstgiver P. Nielsens Baghus.

Nielsen, Theodor

ca. 1821 -
købmand 1851-
Brogade 3-5

drev forretning 1851 - fallit 1867, købte 1856 gården af købmand Hattings dødsbo - den blev 1867 overtaget af købmand Beeken. TN sad i kommunalbestyrelsen og bestred vigtige tillidsposter, så konkursen må have været en af de større personlige tragedier i Næstveds erhvervshistorie.

Næsted, Michael Christian

ca. 1785 -
gæstgiver, vinhandler
Kirkepladsen 4, Vinhusgade 1

drev Vinhuset 1823-53.

Næsted, Michael Frederik

ca. 1823 -, søn af Michael Chr. N
gæstgiver; vinhandler, mineralvandsfabrikant
Kirkepladsen 4, Vinhusgade 1; Købmagergade 11

overtog 1853 Vinhuset efter faderen, fornyede bygningerne i 3 etaper 1855, 1864-65 og 1891. 1873 overdrog han driften af Vinhuset til en forpagter. Senest året efter åbnede han vinhandel i Købmagergade 11 som han ejede 1880. 1880-1906 drev han mineralvandsfabrikken Fortuna, Købmagergade 18, sammen med apoteker Baagøe der også blev parthaver i hotellet. 1881 flyttede han herfra, men han ejede hotellet og bygningerne -1896 da han solgte til Th. Hansen.

Nønnecke, Fred.V.

vinhandler
Kirkestræde 3; privat: Brotorv 6; Sct. Peders Kirkeplads 5

drev forretning 1891-97, 1894- i middelalderrådhuset på Kirkepladsen som han kaldte Klosterhallen, og som han havde købt af Næstved Kommune året før på vilkår at han skulle medfinansiere den restaurering der blev gennemført 1894. Andre fortsatte vinhandelen i huset -1912.