Lundsteins gård

Lundsteins gård
vel ca. 1900, NæstvedBilleder TP,72,157

Møllegade 2 (t.v.), Kindhestegade 26 og i baggr. t.h. 24. Hjørnegården i bindingsværk kan følges tilbage til 1682. Omkr. 1830 mistede længen mod Møllegade sin 1. sal som det skete med flere gårde på den tid. At det var en ganske statelig gård ses af at locum nævnes fra 1761, fra 1827 brønd i gården med brøndværk og endda indendørs post med behørig redskab i køkkenfløjen. Grunden gik i dybden. En lang baglænge i bindingsværk, én etage med læssekviste, stod endnu 1951.

1682 boede borgmester Jørgen Eggers her. Han var vel købmand, der nævnes en bod under stuevinduerne til gaden, dvs. Møllegade.

Her var værtshus o. 1736-61

Begge ejede selv gården.

købmænd

håndværkere

postholder Lundstein

nr. 24

var fra 1853 eller kort før en del af Lundsteins* gård. Tømrermester Andreas Aaris* (d. 1895) flyttede 1887 hertil fra Kompagnistræde 4. Sønnerne H. Chr. (1856 - 1934) og Theodor A. Aaris (1858 - 1924) førte forretningen videre. 1912 flyttede de til Farimagsvej 7.

Her var gæstgiveriet Buenos Ayres o. 1901-06

NT 23/11 1970
NT 23/11 1970

Vognmand Ludvig Boye Lundstein* købte gården 1847, 1853 også nr. 24. 1856 fik hjørnet ny facade i grundmur, det skrå hjørne der da var mode, stammer vel derfra, men ellers har det næppe ændret det ydre meget; nr. 24 blev stående i bindingsværk, vist instil nedrivning.

Senest 1850 var Lundstein postholder, dvs. at han havde kontrakt med postvæsnet hvilket også indebar personbefordring med postvogne eller diligencer. 1850 boede han her med fru Emilie, 4 børn, 2 tjenestepiger og 11 -karle, i alt 19 personer. 1860 er hans husstand vokset til 30 personer, tyendet består af 2 tjenestepiger, 1 sadelmager, 2 snedkersvende, 16 postilloner og 1 tjenestedreng. 1870 havde han 23 personer personer boende, ud over familien 2 tjenestepiger, 3 smede, 3 diligencekuske, 8 ekstrakuske og 2 arbejdskarle. En diligencekusk boede for sig selv. Der var omkring 50 heste.

Eneretten på postbefordring har været svær at håndhæve. Indlæg i Næstved Avis 25/7 1865:

(Forlangt indrykket).
Generalpostdirecteuren, eller de Paagjældende her i Byen, bedes behageligst at oplyse, om jeg er sat ud af Virksomhed, navnlig med Hensyn til Vagtmester Lunaus* Befordringsvæsen.
Ærbødigst
Fr. [forordning] 27d. Januar 1804.

Den anonyme afsender må være Lundstein.

Jernbanen var på vej. 1856 kom den til Ringsted, små 30 km væk. Det udnyttede vognmand Lunau senest 1869 ved at køre fragtgods (og personer?) til banegården dér op til 5 gange om ugen. 1870 kom banen til Næstved. Det projekt mødte betydelig modstand hos lokale erhvervsdrivende. Mon ikke også hos Lundstein? Men han prøvede at få det bedste ud af situationen ved at åbne en omnibusrute til banen.

NT 10/3 1871
NT 10/3 1871

I begyndelsen af 1871 solgte Lundstein ud. 8/8 samme år døde han. 1874 afstod enkefru Emilie Lundstein gården til sønnerne. Men hun boede her stadig 1890.


1896, C. Løvstrøm, NæstvedBilleder TP,50,270; også postkort

Yngste søn Carl E. Lundstein* var stadig postkontrahent 1901, men tilbage var der kun den gule vogn, pakkevognen der kørte mellem posthuset og banen. Samme år var også vognmand Hans Petersens enke Karen M. Petersen på hjørnet Farvergade Kirkepladsen postkontrahent. 1877 overtog Carl Lundstein købmandsforretningen i hjørnelokalet efter Emil Hansen og drev den til sin død 1917. Hans enke Signe ejede og boede i gården - død 1943. Deres søn Johan C. Lundstein kaldte sig købmand og bestyrer og drev garageforretning.

Carl Lundstein havde to ældre brødre:

Helt op til nedrivningen ejede familien Lundstein gården her.

senere

Købmandsforretningen på hjørnet blev videreført uændret

Andre fortsatte vist forretningen til 1963.

Andre erhverv:

nyt hjørne

Lundsteins gård, Kindhestegade 26-28
13/6 2004 kl. 11.11 © pelo

bygget 1980/81 ved arkitekt Gustav Petersen for autoforhandler Per Nielsen. Tilnærmelsesvis en kopi af forgængeren, genopbygget efter en brand i april 1988.

160, gl. 168
nr. 24: 159, gl. 120a