I 1850'erne byggede naboen t.h. (1 side frem) tømrermester Hoffmann* denne grundmurede længe. 1867 købte politibetjent Z. Redøhl den. Han byggede baghus 1886. Han boede her til død 1888. Hans datter og svigersøn dameskrædderinde Marie Karoline og stabssergent Jens Peder Jensen arvede gården. Han døde kort efter, hun ejede og boede i den til død 1914 eller kort før.
I baghuset startede frk. Meta Jensen eller Meta Johansen (begge navne ses) vaskeriet Styria 1898. Det flyttede 1924 til Købmagergade 11. I et havehus var der privat skole ved enkefru Catrine Vilhelmine Kruse* der boede her 1901 med 4 ugifte døtre, alle lærerinder, tilflyttet fra asylet. 1899 søgte frøknerne Kruse om kommunalt tilskud og fik afslag, hvilket harmede oppositionen i byrådet: skomager C.C. Nielsen: Frk. Mørchs Skole er en Skole for finere Folks Børn. Frøkenen opfordres til at søge og faar Tilskud. I Kruses Skole gaar Børn af jævne Folk. Denne Skole søger og faar ikke Tilskud (SS-D 23/10). 1901 flyttede skolen til Østergade 21.
1914 overtog naboen, købmand Severinsen* (1 side frem) gården som han brugte til udlejning. Kusk hos hans far, vognmand Ole Severinsen*, Lars Peter Nicolaisen boede her senest 1916 - død 1933/34, hans enke indtil gården blev revet ned 1934 for KTAS der havde købt den 1930.
94b, gl. del af 45,46