Den Gamle Borgmestergård

Den Gamle Borgmestergård ca. 1900
ca. 1900, Christensen & Co., NæstvedBilleder 88,135

Købmagergade 20, hjørnet af Slagkildevej (t.v.). Den trelængede gård er bygget 1745-46 for rådmand Mathias Hansteen*. Hovedlængen i baggrunden, tilbagetrukket fra gaden, var på 21 fag udmuret bindingsværk. Den brede midtstillede kvist eller frontispice har måske været der fra opførelsen, i hvert fald var den her senest 1781. Dobbeltdøren lige t.h. for den er genanvendt i den nuværende sidefløj mod Slagkildevej (se nedenfor).

Sidefløjen mod nordvest (t.h.) var oprindelig på 12 fag udmuret bindingsværk. Mellem 1791 og 1801 blev den forlænget til 14 fag, mellem 1810 og 1827 til 17 fag. Her ca. 1900 har den fået grundmurede gavle. 1761 var her bryghus, o. 1781-1827 også kamre, i 1800-tallet også vognremise, o. 1801-27 også kostald, o. 1867 også køkken, vaske- og brændehus. Længen blev rekonstrueret 1980.

I sydøst langs Slagkildevej (t.v., uden for fotoet) var der en tilsvarende sidelænge, oprindelig 14 fag, 1804/05 forlænget til 17 fag, mellem 1827 og 1867 forlænget mod vejsvinget med 5 fag til gaden og 1 fag til gården og mod hovedlængen med 3 fag delvis grundmur. Den lange sidelænge blev revet ned 1931 til fordel for en gaderegulering.

Det lille halvtagshus der ses t.v. nævnes første gang 1867. Da rummede det locum. Fra 1801 nævnes pumpetræ med jern­redskab.

Haven bag hovedlængen strakt sig indtil o. 1900 helt ned til Susåen. Omkr. 1761 omfattede gården også et pakhus ved åen, 11 fag bindingsværk. Ligeledes fra 1700-tallet er over­leveret en tegning af en fin barokhave. Den er længst forsvundet hvis den nogensinde har været anlagt.

Mathias Hansteen (død sidst i 1753) var kgl. privilegeret vinhandler i Næstved, rådmand 1745-50 og postmester 1753 hvorved gården også blev posthus. Han ejede flere gårde i byen. 1752 fik han sit kgl. privilegium: Eneret til at handle med vin og fransk brændevin i Næstved, bortset fra apotekeren der havde sit eget særlige privilegium. Hans vinhandel og vinstue lå overfor i Riddergade 7. Lidt usædvanligt ansøgte han året efter, kort før sin død, kongen om at privilegiet måtte gå videre til hans 20-årige datter Maren. Det bevilgedes 4/1 1754. Hun arvede ingen af faderens gårde, men foruden privilegiet penge nok til at hun kunne købe den gård der blev til Vinhuset.

Året efter Hansteens død købte koffardikaptajn Jørgen Mauritzen Samsøe (ca. 1706 - 1779) gården som han trak sig tilbage til for at leve af sin formue. Han var far til digteren Ole Johan Samsøe som bliver mindet på en tavle i facaden mod Slagkildevej.

Den Gamle Borgmestergård
20/11 2001 kl. 13.07, © pelo

Tavlens placering anes på fotoet nederst, midt på facaden i stueetagen mod gaden. Den blev opsat af turistforeningen og afsløret af arkitekt Johs. Tidemand-Dal 24/1 1946, 150-året for Ole Johan Samsøes død.

Ole Johan Samsøe (1769-96) er mest kendt, om overhovedet, for sørgespillet Dyveke 1795, der havde premiere på Det Kongelige Teater 30/1 1796. Det oplevede han ikke selv, han døde nogle dage før og blev begravet på Assistens Kirkegård i København, hvor der også står et mindesmærke for ham.

Også de følgende år var ejere og beboere folk af stand

borgmestergård

1809/10-76 var gården bolig for Næstveds borgmestre:

Men gården var ikke embedsbolig; de ejede den selv. Borgmestrene var kongeligt udnævnte embedsmænd. De kom ofte udenbys fra og flyttede evt. fra byen igen. Det var praktisk at købe gården af sin forgænger.

1845 var Daniel T. Lawætz 61, fruen 51, desuden boede her 3 ugifte døtre på 28, 18 og 14, 2 tjenestepiger, 3 tjenestekarle, 1 fuldmægtig cand.juris. og 2 kontorister hvoraf en også var jurist, i alt 13 personer.

Næstved Avis 16/1 1855: Byen er idag i festlig Bevægelse, idet dens højagtede Borgmester, Hr. Justitsraad Lawætz, feirer sit 50-aarige Embedsjubilæum. Under 6te dennes er Borgmester, Byfoged og Raadstueskriver i Næstved samt Herreds­foged og Herredsskriver i Tybjerg Herred, Justitsraad D.T. Lawætz allernaadigst udnævnt til Etatsraad. Og to dage senere: I Anledning af Festdagen var hos Gjæstgiver Næsted* af omtrent 60 Mænd fra Land og By arrangeret en Diner. Efter Dineren afhentedes Etatsraad Lawætz af Jurisdiktionens Bønder med Fakler; han førtes nu til Byens Sangforening, hvis Lokale var smukt dekoreret og over en Grotte læstes her i Transparent: Jubilaren lykønskes af skjönsomme Medborgere.

26/11 samme år annoncerede den afgående borgmester: Torsdagen den 6te Decbr. d.A. Kl. 11 Formiddag bliver de mig tilhørende Eiendomme Nr. 232, 33, 36 og 37 heri Byen med tilliggende Hauge, og de i Byens Marker liggende Jorder af Areal circa 25 Td. Land geom. Maal, stillet til Bortsalg ved en eneste Auction. Den udsatte han en uge senere, og 15/12 meddelte avisen: Hr. Etatsraad, Borgmester Lawætz har i disse Dage solgt sin ligefor Riddergade beliggende Gaard med tilhørende Have på 1½ Tønde Land til sin Eftermand i Embedet, Hr. Borgmester Petræus i Stubbekjøbing, for Kjøbesum 8000 Rdl. - De Ejendommen tilhørende Ladebygninger og 25. Tdr. Land i Byens Mark fulgte ikke med i Kjøbet. - Den samlede Eiendom kjøbte Hr. Etatsraad Lawætz for omtrent 16 Aar siden for 6500 Rdl.

vognmand Heinrich Lunau*

Kirke­pladsen 8, købte 1877 gården og flyttede straks sin forretning herhen. På skiltet (fotoet) står: Køretøjer Udlejes. 1880 omfattede husstanden også tjenestepige og 2 tjenestekarle. Omkr. 1890 havde 2 sønner egen husstand: den ældste Otto var kommis og drev detailhandel i gavlen på sidelængen t.h. indtil mindst 1904, også med benzin; Heinrich Rudolph var kusk.

Lunau udstykkede den store grund ned mod Suså. 1901 afstod han vognmandsforretningen til Niels Axel Aage Friis der boede her 1906. 1909 solgte han gården til tømrermester Simon Jensen, Slagkildevej 10, men beholdt sidehuset mod Slagkildevej hvor han stadig boede til død 1917, nu enkemand med sin ældste datter Nora som husholderske.

Lunau lejede ud til mindre erhvervsdrivende. Her var her vaskeri o. 1890-1911

og grønthandel o 1880-90, fra 1887 ved Thorvald Frederiksen der flyttede over gaden til nr. 17.

I den nu nedrevne forlængelse mod Købmagergade (t.h.) var der købmands- og skibsprovianteringsforretning ca. 1890 - 1965

Sidefløj 1914
antagelig 1914, Hugo Matthiessen; NæstvedBilleder 2007,272-20 skriver E. Arnholtz 1890-1900

Fotografen stod ved indgangen til Sortebrødre-anlægget, på hjørnet af Havnevejen (t.v., nu Slagkildevej) og Fattigbostrædet (t.h., nu Sortebrødregade) med front mod Købmagergade - Riddergade. I baggrunden Bang*s gård, Riddergade 7, Slagkildevej 1; t.h. gavlen af Slagkildevej 3-5; begge står stadig.

Gårdens eksistens var på spil i byrådet 1/7 1880. NT 3/7: Et Projekt, der tidligere har været på Omtale, navnlig ved fhv. Borgmester Petræus' Forflyttelse fra Byen, kom frem i Byraadets sidste Møde. Det gaaer ud paa at forlænge Riddergade gennem den tidligere Borgmestergaards Grund og Have ned til Havnen. Den nuværende Eier af Gaarden, Vognmand Lunau, vil være villig til at afstaae det fornødne Areal, imod at erholde Erstatning for de Bygninger, der skulde nedrives . Og samme blad 14/7: Skrivelse fra 2 Medlemmer af Byraadet (Jørgensen og Lundstein*), hvorved foreslaaes at forlænge Riddergade i lige Linie gjennem Vognmand Lunaus Eiendom Matr.-Nr. 114 ned til Havnepladsen. - Det vedtoges at nedsætte et Udvalg ... valgtes Jørgensen, Brandt* og Bang. Og stadig 16/2 1886: Fix* udtalte som sin Overbeviisning, at Riddergade engang vilde blive forlænget lige ud (igjennem Vognmand Lunaus Eiendom). Den Mand, som det beroer paa, vilde tilsidst faae Øie for, hvad der var hans egen personlige Interesse ... Man vilde derved slippe fra den slemme, snevre Krumning imellem Lunaus og Bangs Eiendomme ... Fmd. [Salicath*] ønskede Intet hellere, end at Fix' Udtalelse maate gaae i Opfyldelse, - maaske kunde den give Anledning til, at der skete noget nu. (NT 18/2)

Heldigvis nåede byrådet aldrig til enighed med Lunau. Han udstykkede i stedet haven ned langs Slagkildevej. Der kom 3 huse a 4 lejligheder og 3 villaer a 2 lejligheder. Nedrivning af længen 1931 hjalp på trafikproblemet.

Den Gamle Borgmestergård
20/7 2006 kl. 8.46, © pelo

Flere ny-/ombygninger for tømrermester og hotelejer Simon Jensen* gav gården det nuværende udsende, især

Det er svært at gennemskue hvor meget af den gamle hovedlænge (nedenfor) der er indgået i den ombyggede. En lang lav sidelænge mod Slagkildevej (t.v.) blev revet ned 1931 til fordel for en gaderegulering. En større tilbygning bagud er opført 1934 for hotelejer Jacobsen. Sidelængen t.h. blev rekonstrueret 1980 for Næstved Kommune og hotel­ejer Johnny van Schaik.

Senest:

hotel siden 1909

Den Gamle Borgmestergård
18/9 2002 kl. 9.02, © pelo

Den gamle sidelænge blev rekonstrueret 1980 ved arkitekt Mogens Reker for Næstved Kommune og hotelejer Johnny van Schaik. 1974 havde ejeren søgt om tilladelse til at rive den ned, men kommunen havde ladet sagen gå videre til Det Særlige Bygningstilsyn der erklærede huset bevaringsværdigt. Kommunen overtog udgiften mod at få huset til leje i 19 år. Kun disse to sider af huset blev genskabt i bindingsværk; sydvestgavlen står i ældre grundmur, langsiden mod naboen (nr. 18) i ny mur. Moderne, maskinudskåret bindingsværk virker noget dødt. Alligevel var rekonstruktionen velbegrundet af hensyn til helheden.

1980-84 rummede den Kunstforeningen, så Turistforeningen, indtil denne 1991 flyttede til Det Gule Pakhus, nu er den en del af hotellet.

Løven der anes foran midterdøren men nu er malet hvid, er udført i beton af Karl Hansen Reistrup* i flere eksemplarer, de første 1908; andre har stået flere steder i byen, bl.a. foran Museet i Boderne.

Den Gamle Borgmestergård
25/3 2005 kl. 15.31, © pelo

Døren er genbrugt fra den gamle gård.

Den Gamle Borgmestergård
18/9 2002 kl. 12.56, © pelo

Fløjen t.h. mod Slagkildevej er bygget 1915 af Simon Jensen*, havestuen 1910 for Simon Jensen og 1988 for Vagn Poulsen og Elisabeth Fløistrup.

Haven strakt sig oprindelig helt ned til Susåen. Omkr. 1761 omfattede gården også et pakhus ved åen, 11 fag bindingsværk. Ligeledes fra 1700-tallet er bevaret en tegning af en fin barokhave. Den er længst forsvundet hvis den nogensinde har været anlagt. Det meste af haven blev udstykket til ejendommene langs Slagkildevej o. 1900 af vognmand Lunau.

114a, gl. (232), 233