Gl. Ridehus

Gl. Ridehus
29/8 2005 kl. 15.18 © pelo

Grønnegade 10, bygget 1799 til Sjællandske Rytterregiment og den nyoprettede eksercerskole ved hofarkitekt Andreas Kirkerup (1749 - 1810).

Statskasernen 1870
1870, J.F. Busch, original i Næstved Museum

Ridehuset havde opr. højt tegltag der 1872 blev erstattet af et lavt med engelsk filt på forskalning, dvs. tagpap.

NT 3/6 1872
NT 3/6 1872

I forlængelse af ridehuset opførtes samtidig og ved samme arkitekt et mindre eksercerhus, ligeledes i bindingsværk. Det blev 1855-56 afløst af Fægtesalsbygningen eller Nye Kaserne, delvis bygget på grund kommunen havde lejet af regimentsdyrlæge Hans Lund i nr. 12 (på foto bagved, tekst nedenfor). 1862 Lund lejemålet af den ham tilhørende Deel af Grunden, hvorpaa det militaire Ride- og Exerceerhuus er opført, til Ryddeliggjørelse og Aflevering den 1 Mai 1863. Kommunalbestyrelsen henholdt sig til en skrivelse fra indenrigsministeret fra året før: at det ikke er Communens Sag at forskaffe Garnisonen Ridehuus. Ministeriet svarede med et pålæg om ufortøvet at betale Leieafgiften til Regimentsdyrlæge Lund af den ham tilhørende Deel af Grunden, hvorpaa Ride- og Exerceerskolen er opført, samt paa bedste Maade søge det gamle Forhold med Eieren gjenoprettet. Kommunen måtte betale i forventning om refusion men anbefalede at militæretaten købte jorden for en pris som kommunen anså for moderat (NA 14/5, 23/9, 20/11 1862, 17/2 63).

Med gavl mod kasernen ses det tidligere Grønnegade 12. Bagved, tilbagetrukket bag poplerne, lå Nestved Kjøbstads Asyl for Smaabørn. Længere bagude anes jernstøber Hermansens forhus.

Overfor, på den anden side af Grønnegade, fra v.:

Gl. Ridehus
2/7 2004 kl. 13.19 © pelo

Den udvendige afstivning er oprindelig. Den var nødvendig på grund af rummets bredde, og fordi man ikke ønskede indvendige støttepiller. Da man byggede Ny Ridehus 1888, kunne problemet der løses med bærende konstruktion i stål.

Gl. Ridehus
18/4 2009 kl. 11.06 © pelo

Ridehuset blev brugt til valghandlinger 1848-87: valget til den grundlovgivende forsamling 5/10 1848 og 24 følgende folketingsvalg. Efter at Ny Ridehus stod færdigt 1888 blev valgene for det meste holdt dér. I nogle byer blev valgene holdt på torvet, men i Næstved gik man altså under tag. Men proceduren var den samme overalt. Indtil 1915 holdtes flertals­valg i enkeltmandskredse, der var ingen tillægsmandater. Der stemtes først ved håndsoprækning (kåring), men derefter kunne 50 vælgere forlange skriftlig afstemning, således at alle vælgere offentligt tilkendegav deres valg der så førtes til protokol. 1901 indførtes hemmelig afstemning.

For Næstved som for de fleste købstæder gjaldt at oplandet var større end byen. Derfor blev Bondevennernes, senere Venstres kandidat altid valgt. Ved 10 af de nævnte 25 valg var der kun opstillet en kandidat der så valgtes ved kåring. Købstadens kandidat, når en sådan overhovedet blev opstillet, efterhånden tilknyttet Højre, fik typisk højst halvt så mange stemmer som Venstre-kandidaten selv om han vandt stort i selv købstaden. Det gjaldt buntmager A.J. Michelsen* 1869 og 1873, adjunkt Mossin 1884 og 87 og så fremdeles. Om valgte 27/5 1853 berettes: Af Købstadens Vælgere var maaske næppe mødt en Snes; om valget 25/4 1876 at byboerne afstår fra at deltage.

Til suppleringsvalget 2/2 1876 opstillede Socialdemokraterne Poul Geleff, en af partiets 3 stiftere, i Næstved. Han talte selv sin sag her i Ridehuset, men opnåede kun 75 stemmer, heraf kun 14 i købstaden. Da socialdemokraterne igen optrådte fra sidst i 80'erne støttede de Venstres kandidater indtil de 1897 opsagde samarbejdet og selv opstillede. 1906 erobrede de Næstved-kredsen, ved redaktør Niels Andreasen, og sådan har det været siden. Men med forholdstalsvalg siden 1915 kan andre partiers stemmer også give mandater.

Huset blev også brugt til velgørenhedsbasarer og til underholdning, fx. Circus Gymnasticus i Ridehuset .. med kongelige allernaadigst Tilladelse (NA 10/3 1855). Bag den formulering lå vel at den militære anvendelse havde forrang - en begrænsning der motiverede Industriforeningen til at bygge sit eget hus 1876-77; Næstved Tidende 27/12 1871: Paa Næstved Industriforenings halvaarlige Generalforsamling i Fredags Aftes meddeelte Bestyrelsens Formand, at efterat en iaar paatænkt Bazars Afholdelse var strandet paa den Omstændighed, at man ikke kunde faae Ridehuset overladt til Afbenyttelse, og det i det Hele taget havde viist sig, at man ikke med Sikkerhed kunde paaregne Afholdelsen af de for Foreningen saa vigtige Udstillinger og Bazarer, saalænge man ikke til enhver Tid kunde disponere over et dertil passende Lokale, var der hos Bestyrelsen opstaaet den Tanke, at Foreningen burde anskaffe sig en egen Bygning.

Efter Næstved Kommunes overtagelse og istandsættelse af kasernen bruges Gl. Ridehus til udstillinger og større møder, og igen til valgsted.

19, gl. 71aa