Hornemanns gård

Axeltorv 6-7, 1863
1863, trods teksten, tegning af arkitekt Sophus Petersen

t.h., Axeltorv 7, Kirkestræde 1. Købmand Hans Hornemann byggede sin store gård 1668: forhuset her mod torvet med 11 fag, der levnede en passage mellem dette og Gøyernes Gård (t.v.) mod rådhusets gavl, og en tilsvarende længe mod Kirkestræde, begge i 2 etager. Før 1736 forlængedes huset her til 14 fag forneden, 15 foroven, så der kun var en smøge ind til rådhuset, Rådstuegangen; således også 1863. Passagen var en del af det gamle rådhus' grund og tilhørte kommunen. Fuglede (nedenfor) havde brugsret til den for en årlig leje af 25 rdl. Han købte den 1866 for 500 rdl. og inddrog den i gården.

En fyldholdt der op til nedrivningen sad mod Kirkestræde (.t.h.) bar indskriften: Am Gottes Segen / ist alles gelegen. / Hans Hornemand / Christense Rasmus D.B. / 1668. (NT 4/12 1898)

Hans Hornemann kom fra Tyskland, vistnok Lübeck. Han døde 1680. Hans epitafium findes i Sct. Peders Kirke. 1682 ejede hans enke Christendtze Rasmusdatter Bacher (d. 1698) gården. Sønnen Vilichen Hornemann (1661 - 1719) og oldebarnet Wilken Hornemann (ca. 1721-91) var også købmænd i Næstved.

Fugledes gård

Fugledes gård 1880
1880, fra annonce i Næstved Tidende 14/6 og senere

I 1700-årene blev der værtshus og brændevinsbrænderi - også her, o. 1761 ved Christen Larsen Møller, o. 1787-1827 ved Henrik Pedersen Møller. 1829 blev gården overtaget af brændevinsbrænder og købmand Niels Fuglede* gift med Karen Mari Møller, de nu gamle svigerforældre boede her stadig 1834. 1845 er husfaderen 42, husmoderen 39, de har 2 børn (16 og 10), svigermor bor her stadig, desuden en husjomfru, en handelsbetjent, to tjenestepiger og to -karle; den hollandske kobberhandler Jan Dame bor for sig i gården med en medhjælper o. 1834-50.

1850 er Karen Mari blevet enke, 1860 er sønnen Christian Fuglede* (30) handelsfuldmægtig, 1860- ejer han gården og forretningen. Han har nu opgivet brænderiet, sortimentet var manufaktur, klæde og herreekvipering. Engang i 70'erne flyttede købmand Fuglede hjemmefra, 1880 boede han i Købmagergade 5 som han også ejede, familien boede her i gården med handelsbetjent Jean Tissot (1851 - 1936) der fra samme år blev Fugledes Eftf., med skrædderi og herreekvipering. 1890 boede han her med kone, 3 børn, svigermor 2 kommiser og 2 tjenestepiger. 1896 flyttede han til Torvestræde 3.

Chr. Fuglede forsøgte forgæves at udleje forretningen, men måtte overtage den selv. Skiftet skabte ballade.

Fuglede og arkitekt G.E. Andersen* planlagde 1896 at omlægge og tildels nedrive gården. Byrådet ville have ham til at rykke den tilbage fra Kirkestræde - på tegningen ses at facaden dengang flugtede med Oberst Schwanes Gård bagved. Men da Fuglede ikke var at formaa til at trække sin Byggelinje tilbage fra Gaden, strandede projektet. I stedet solgte Fuglede 1898 gården til genboen, købmand L.P. Ferdinand*.

NT 30/4 1897
NT 30/4 1897

I Fugledes kælder var der beværtning o. 1860-97, 1869-97 ved Hans Johansen (d. 1903) der først også boede her men 1887-88 byggede hus i Nygade 7 og flyttede privaten dertil.

fhv. Hornemanns / Fugledes gård
NT 16/2 1899

fhv. Hornemanns / Fugledes gård

Ferdinand* rev februar 1899 det hele ned og byggede samme år sin nye gård, efter aftale med kommunen om ny byggelinje både mod torvet og strædet.

Det hele? Nej. Et baghus i toetagers bindingsværk blev stående og findes stadig. Udskårne bindingsværksknægte og fyldholter er bevaret på Næstved Museum og Nationalmuseet.

Kirkestræde 3 baghus
29/8 2001 kl. 17.26 © pelo

Kirkestræde 3 baghus

facade mod gård Axeltorv 7, Kirkestræde 1. Huset overlevede nedrivningen af Hornemanns Gård 1899, måske fordi det dengang var blevet en del af naboen Oberst Schwanes gård. Det er det stadig. Folk med forstand på bindingsværk finder det interessant fordi de lodrette stolper går over to etager. Det er usædvanligt og adskiller huset fra begge gårdes forhuse. Men det daterer ikke huset.

Huset er vanskeligt at identificere dokumentarisk fordi det har skiftet tilhør mellem de to gårde. Fredningsstyrelsen har foreslået ca. 1575, en nyere undersøgelse 1989 ved arkitekt Leif Topsøe-Jensen, Varmings Tegnestue, Kbh., snarere ca. 1668, samtidig med resten af Hornemanns Gård. Huset blev fredet 1919 samtidig med forhusene.

Kirkestræde 3 baghus
29/8 2001 kl. 17.29 © pelo
Kirkestræde 3 baghus
2/5 2005 kl. 15.53 © pelo

facade mod gård Kirkestræde 3, Kirkepladsen 3

Ejeren, manufakturhandler Erik Andersen, brugte 1979-80 huset som gavebutik og lod det i den forbindelse sætte i stand. Men den opgave overstiger en enkelt mands formåen. 2006 forsøgte Hanne Jensen og Bennet Onsvig, Næstved Ølhus, igen at bruge huset, men også denne gang blev det kortvarigt. Der er oftest ikke fri adgang til gården.

200, gl. 144