funktionalisme 1932-

industri m.m.

"Krydsen"
1933-34-
Ny Maglemølle
1936-38-
Vestre Kaj 12
1938-39
Luxol
1939/40
UM-Metalstøberi
1944-
Vestre Kaj 2
1946-47
Helge Jakobsens Maskinfabrik
1946-47
Novenco
1946-47-
Østre Mellemkaj 4
1947
Dampvaskeriet Thor
1947-48
Kindhestegade 2 baghus
1948
Elmix
1948
Medings Tømmerhandel
1948
Næstved Mejeri
1948-50
Jeppesens maskinfabrik
1949-

beboelse og forretning

Hvedevænget 17-35
1932-34
Rampen 8-10
1933-34
Odinsvej 10-14
1933-34, ca. 1938
Torvestræde 4
1934
Stålgården
1934
Farimagsvej 10
1934
Krumport 12
1935
Diskontobanken
1936-37
Kindhestegade 12
1937
Ørnevej 7-17
1937-39
Hjultorv 9
1938-39
Skomagerrækken 6
1948
Kornbakken
1950-51
Næstved Handelsskole
1952-53
Scala
1954
Østergade 8
1956/57
Dania
1957-58
Ramsherred 19A
1959-60
Danica Ejendommen
1960-61
Farimagsvej 40
1968-88
Engparken og Marskgården
1968-70, o. 1972-75
Nørreport
1972-73
Farimagsvej 65, Helgesvej 1-3
1998-2000
Amtmandsstien 2-16
2000-2001
Næstvedegnens Dyrehospital
2009-10

perioden

1935-38 imødegik byen den store arbejdsløshed og løste havneproblemet i ét hug med anlæggelsen af Næstved Havn. Susåen fra byen til fjorden erstattedes af en dyb, lige kanal. Det gav muligheder for en ny tids industri, symboliseret ved Nordisk Ventilator (Novenco).

2. verdenskrig og besættelsen var skelsættende for mange der oplevede dem. For byens udvikling var de en parentes. Væksten fortsatte, byggeriet også, med mindre modifikationer på grund af materialemangel.

Sandbjerget

blev igen gennembrudt: Østre Ringvej 1938-41, Farimagsvej 1967. Munkebakken mellem Teatergade og Farimagsvej indrettedes til park med friluftsteater i 1935 ved byens 800-års jubilæum. Neden for den, over for det nye rådhus, fik Sandbjerget, eller myten om det, sin egen skulptur.

byen

Den østrigske arkitekt Adolf Loos satte med "Ornament und Verbrechen" tilbage i 1910 lighedstegn mellem pynt og forbrydelse. Moderne, civiliserede borgere behøver ikke den slags pjank; kunst for sig og funktion for sig. Det blev fulgt op af tyske Bauhaus og blev budskabet i funktionalismen, i folkemunde funkis, det endelige opgør med historicismen. Men den er ikke entydig. Den foretrækker funktion frem for æstetik, men kan alligevel være iøjnefaldende stilbevidst. Det moderne og rationelle understreges af rette linjer og rette vinkler; men også af skibs- og strømlineformer; her er forbindelse til art deco trods afvisning af pynt.

Næstved Tidende 27/3 1934 var ikke udelt begejstret, men havde forstået idéen:

Under det stærke boligbyggeri, der i det sidste år har været i Næstved, er man blevet præsenteret for så at sige alle typer af moderne beboelseshuse, [...] de to moderne bolig"bastioner" ved Rampen og på Odinsvej. Efter den "gode gamle smag" tør man vel ikke sige, at skønheden er det fremherskende i disse huses ydre [...] Men tiden kræver jo ikke så meget skønhed af husene som enkelthed [og] hensigtsmæssighed.

Også teknisk er den moderne: Jernbeton, bærende stålskeletter der muliggør lette ydermure, stålvinduer, præabrikerede pladeelementer, flade tage. Store vinduesflader og orientering efter solen giver lys og luft.

Markant er Urban Hansen-Reistrups* Stålgården fra 1934. Knud Andersens Kornbakken (1950) synes påvirket af Arne Jacobsens Bellavista i Klampenborg, selv om udsigt over Sundet er skiftet ud med udsigt over DSB's rangerterræn.

Den internationale funktionalisme er ikke skarpt afgrænset over for den nationale funktionalisme (1 side frem). Her lader jeg rå beton og fladt tag pege i retningen af den internationale, i mindre grad lavt sadeltag, gule mursten, stort format og industri, mens røde mursten og højt sadeltag peger på den nationale.

arkitekter

bygmestre

april 2024