Chr.M. Tegner: Situationsplan ..., 1870, NæstvedBilleder dk006334
Banegårdspladsen 2, indtil 1990 Farimagsvej 39. 1868 købte Det sjællandske Jernbaneselskab grunden her i byens mark af købmand N.C.J. Nielsen* og købmand Olivarius'* arvinger og lod arkitekt Charles Abrahams tegne banegården, åbnet 4/10 1870. Han tegnede også andre stationer på sydbanen: Havdrup, Køge, Tureby, Olstrup, Lundby, Vordingborg og Masnedsund. En samtidig beskrivelse af banegården her: et langhus med stort anglosaksisk perronudhæng i gule sten med skifertag.
Den rummede billetsalg og godsekspedition, 2 ventesale til de 3 vognklasser (1., 2. og 3. klasse), dameventeværelse med særskilt toilet, dertil:
T.h. for banegården det Varehuus der med senere udvidelse stadig står.
Med forbehold for illustrationens nøjagtighed: Helt t.v. Jernbanevejen som Det sjællandske Jernbaneselskab gravede gennem Sandbjerget for Næstved Kommune for 15.000 rdl., et beløb selskabet måtte inddrive ad rettens vej - nok en genspejling af at byens erhvervsdrivende snarere opfattede den nye bane som en trussel end som en mulighed. Men også en sag oppositionen vedholdende forfulgte, fx. Nestved Tidende 7/12 1881. Anklagen tvang byrådsflertallet til at forsvare sig.
Huset på hjørnet af Jernbanevejen og Banegårdspladsen / Farimagsvej er vel identisk med det nuværende værtshus. Bag varehuset ses Ringstedgades vejmølle.
Støbejernssøjlerne er antagelig de oprindelige der ses på tegningen ovenfor.
Jeg kender ikke noget billede af den opr. banegård set fra byen. Den blev løbende ombygget og udvidet for DSB (ejer 1893-):
1891/92 op til åbning af banen til Slagelse især spor, perroner og varehus, fornyelse af hovedbygningen blev sparet væk
1899/1900 op til åbning af banen til Præstø udvidelse mod syd (t.h. på foto) og forlængelse af varehuset mod syd; DSB's hjul med vinger blev sat op over portalen 1899
o. 1921 op til åbning af banen til Ringsted især tilhørende bygninger og tilføjelse af perrontunnel der aldrig er blevet før igennem til markkvarteret
hver gang ved jernbanearkitekt Sigurd Christensen.
1940-43 ved statsbanernes overarkitekt K.T. Seest med Ejnar Bonding som assistent hvorved den fik sit nuværende ydre. Stueetagens buede vinduer og det fremhævede midterparti bevaredes, den gennemgående forhøjelse til 2½ etage skabte symmetri.
Næstvederne var og blev utilfredse:
Stationsforstanderen havde stadig tjenestebolig her
1899 meddelte DSB: Næstved Banegaard vil i Aaret 1900 blive forsynet med elektrisk Lys. Saafremt Elektriciteten ikke kan faas fra en kommunal Lysstation, anlægger Statsbanerne deres egen Lysstation. (SS-D 9/5) Det vist ikke, men meddelelsen var også en del af det stigende pres på Næstved Kommune for at få det elværk der først kom 1909.
I den nye højre del fra 1899/1900 fik postvæsnet lokaler, og ventesalen for 2. klasse blev del af restaurationen (t.v.) der bortforpagtedes
I 30'erne var der turistkontor på banegården.
blev omlagt og udvidet flere gange. 1891 kom toldboden, 1921 posthuset. Pladsen blev vel brolagt 1909 samtidig med Jernbanegade. Efter åbning af Ringsted-banen 1924 overgik den fra DSB til Næstved Kommune og blev istandsat 1925-26 med asfalt og nye lamper i skønvirke.
"Det Gule Palæ", Banegårdspladsen 4, går i sin kerne tilbage til et varehus, dvs. pakhus, der var del af det første stationsanlæg 1870. Det blev udvidet betydeligt 1891 og mod syd (nærmest, se brudfladen i fundamentet) 1898-99 ved murermester Larsen, Haslev, op til åbningen af banen til Præstø 1900. Mindre ændringer flere gange siden.
5. januar 1925 flyttede godsbanen over på den anden side af skinnerne til et nyt pakhus ved Grønvej. DSB brugte så huset til personale og signaltjeneste. 1931 blev den midterste del lejet ud til banangrosserer A.W. Kirkebye, København. Et nyt signalapparat kom 1977 i det nye Banegårdspladsen 3 (1 side frem).
DSB Maskindepot, bygget 1870, samtidig med den første banegård som vognhus; ændret flere gange siden. I forbindelse med åbningen af Ringstedbanen 1924 tilbyggedes nordgavlen (t.v.) en tosporet remise af træ, nedrevet 1975.
Farimagsvej 45, bygget 1924/25 på den nedlagte overkørsel Friggasvej - Kildemarksvej (nedenfor) der var overflødiggjort af Rampen. Der er lidt slør i dateringen: Der blev udskrevet licitation til 17/1 1921 da tømrermester Fr. Nielsen, Østergade, fik arbejdet. Og igen licitation til 22/8 1924.
Jernbanekyndige fortæller mig at drejeskiven er af 20-metertypen. Bedømt ud fra dens tilstand har huset ikke været brugt til sit oprindelige formål i mange år. En del rummer DSB's kontorer for ejendomme og bygningsvedligehold.
Fra starten havde banegården en vandtank til påfyldning af damplokomotiverne. Den lå nord for banegården, men blev i forbindelse med åbningen af Ringstedbanen 1924 erstattet af det nuværende 8-kantede mellem stationen og maskindepotet, skåret over samme læst som et tilsvarende i Nykøbing F. Det er ikke længere i brug, men fint istandsat.
1870 gik via Køge til Roskilde (nuværende Lille Syd) og København, hurtigt videreført sydpå til Masnedsund.
Viadukten Kalbyrisvej er fra 1870, senere forhøjet.
Der var 3 daglige afgange hver vej, heraf 1 godstog. Frekvensen blev efterhånden øget. Køreplanen 1896 tilbød 2 daglige forbindelser til og fra Berlin, fx. afgang. Næstved 11:28, ank. Berlin 8.46, inkl. 2 færgeoverfarter.
Køreplanen 1900 tilbød 6 daglige afgange hver vej, hurtigst til Kbh. var det tidlige morgentog med imponerende 1 time 46 min. - if. planen.
Jernbanebroen over Suså lidt oven for Herlufsholm var del af Slagelsebanen. Den fik heldigvis lov at stå da banen ophørte. Siden 2011 er den del af Fodsporet, anlagt på den nedlagte jernbane.
Ud over viadukten Kalbyrisvej var der 4 overkørsler, de 2 midterste bevogtede, fra nord til syd:
Sandstræde, over Slagelse-banen lige nord for nuv. Ringstedgade 100, så at Sandstræde fortsatte nordpå på østsiden af Slagelse-banen, nu del af Kalbyrisvej
Ndr. Farimagsvej foran nuv. nr. 2 til hjørnet Bækkevej - Ny Jernbanevej. I baggrunden helt t.v. Kornbakken 1
Kildemarksvej hvor stykket på bysiden nu hedder Friggasvej. I baggr. Amtsgården, t.h. gavlen af Farimagsvej 43 (ovenfor)
Kählersvej hvor stykket på østsiden nu hedder Skyttemarksvej