byggeår
øvrigheden
byrådet
oppositionen
borgerlig splittelse 1871
fysikus Knudsen: foredrag 1884
havnen
klunketid
kød og flæsk
trafik
til Amerika
arbejderbevægelsen
Søllegaards sal
smitte
små selvstændige
kirke
erhverv
Havnen i Karrebæksminde var besværlig. Dér skulle varerne omlades og prammes til og fra byen, ca. 10 km. Det foregik mest ved håndkraft, stagning, i fladbundede pramme, dybden var kun 4 fod (ca. 1½ m). 1857-60 lod kommunen sejlløbet opmudre til 7½ fods dybde (ca. 2½ m) og anlagde en træksti fra Appenæs til Næstved. Omkr. 1870 tilbød en privatmand slæbning af pramme med dampbåden "Hekla". 1891 overtog kommunen flåden af pramme og anskaffede bugserdamperen "Susaa". Den kunne lægge skorstenen ned og således passere under Store Bro for at betjene Maglemølle Papirfabrik.
Det internationale prisfald på korn i 1870'erne gav økonomisk krise. Samspillet mellem oplandet og byens købmænd skiftede. Hvor købmanden før købte korn af godser og gårde, tørrede det efter behov og eksporterede det, vendte billedet fra 80'erne: Købmanden importerede korn, senere også soja og gødning, og solgte det til godser og gårde der brugte kornet til foder.
En ny
industri voksede frem.
borgere
1860: 3647
1870: 4267
1880: 4792
1890: 5502
1901: 7162
1911: 8282
Mere end en fordobling. Indflydelsesrige:
o. 1859-1888 boghandler H. Bloch
o. 1860-1906 bogholder, bankdir. S.P. Hansen
o. 1861-1869 pastor Andreas Listov
o. 1862-1893 maler Chr. Petersen
o. 1863-1885 købmand Ferd.E. Sander
o. 1864-1887 murer Peder Hansen
1865-85 bogtrykker, redaktør A.C. Bang
o. 1865-1909 buntmager, bankdir. Andreas Julius Michelsen
o. 1866-1887 købmand Frederik Ludvig Brandt
o. 1866-1895 bogtrykker, redaktør Carl Victor Petersen
1869-1900 landfysikus P. Knudsen
o. 1878-1903 murer Morten Hansen
o. 1880-1912 redaktør Regnar Petersen
o. 1882-1890 boghandler Emil Fix
o. 1882-1900 jernstøber Henrik Hermansen
o. 1884-1911 ur- og instrumentmager Edvard Ahrentzen
o. 1885-1898 læge Hans Hansen
o. 1889-1903 skomager Carl Chr. Nielsen
o. 1891-1909 sagfører Chr. Fester
o. 1897-1902 købmand Herman B. Sommer
o. 1897-1903 købmand Niels Hansen
o. 1897-1928 gårdejer, sparekassebest. Julius Frandsen
o. 1898-1912 læge Hjalmar Maag
o. 1899-1931 redaktør, bankdir. Carl H. Christensen
o. 1902-1905 redaktør Josef Hansen
da Næstved blev moderne
Igen kom fornyelsen fra et gods og bredte sig til byen:
-
1852-55 fornyede Herlufsholm sin skolebygning ved den københavnske stjernearkitekt Ferd. Meldahl, efter ballade afløst af lokale kræfter, bl.a. arkitekt Georg Kretz der også var tegnelærer ved skolen: renæssancegavle, vel en hilsen til
de tilsvarende som Herluf Trolle ca. 1560 havde tilføjet til middelalderklostret
-
1853 byggede apoteker Langsted nyt forhus, også ved en københavnsk stjernearkitekt, M.G. Bindesbøll, også renæssance
-
1855 fornyede gæstgiver Næsted jr. sin nordfløj med renæssancegavle der ligner dem på Herlufsholm
-
1855-56 byggede byen og landjurisdiktionen nyt Råd-, Ting- og Arresthus skråt over for apoteket, også ved Bindesbøll, en fantasifuld blanding af gotik og renæssance.
4 store, iøjnefaldende nybyggerier på 4 år. Væk med klassicismens blege kulisser! I stedet historiske forbilleder. Om og hvordan de 4 bygherrer har inspireret hinanden, ved vi ikke. Men jeg kan ikke forestille mig Vinhuset uden Herlufsholm, heller ikke rådhuset uden apoteket.
Den næste snes år skete der ikke meget.
Sandbjerget og jernbanen
Jernbanens ankomst i 1870 fik endelig næstvederne til at grave sig gennem sandet: Jernbanegade 1870, Teatergade ca. 1900. Dermed var der også åbnet for bebyggelse, markant er Amtsgården.
byen
Der kom gang i byggeriet 1876-. Arkitekter:
-
Frederik B. Wilsbech, 1844-1907
-
Georg Emilius Andersen, d. 1928
-
Johs. Tidemand-Dal i Næstved, 1882-1961
-
Ludvig Beldring.
Det offentlige og private organisationer brugte også arkitekter fra København. Mange huse blev tegnet af bygmestre:
-
tømrermester Peter Hansen Petersen
-
tømrermester Aaris
-
murermester F.C. Sauer
-
murermester P. Hansen
-
murermester Morten Hansen
-
murermester Johan M. Meyer
-
tømrermester Vald. Svendsen
-
murermester Chr. Christensen
-
tømrermester Julius Lorents Christian Lorentzen
-
murermester Ole Petersen
-
murer Lars Christensen
-
murermester Jens Christensen
-
tømrermester Simon Jensen
-
murermester Johs. Jørgensen
-
tømrermester Carl Jensen
-
tømrermester Lars Larsen
-
murermester Jens Peter Larsen
-
murermester Karl Christensen
-
tømrermester P.F. Christensen
-
tømrermester Chr.P. Jespersen
Som tidens kulturliv generelt opdeles arkitekter i europæere og nationale (eller nordiske). De første foretrak nyrenæssance og nybarok, de sidste nygotik og nationalromantik. Opdelingen giver begrænset mening, man blandede på kryds og tværs.
Teknikken bag facaderne var moderne: støbejern, beton, stål. Derfor kunne fabrikant Th. Andersen 1934 ret nemt lade arkitekt Urban Hansen-Reistrup* opdatere villaen
Farimagsvej 10 fra maurisk borg til funkis.
