elværk

elværk og badeanstalt
ca. 50'erne, Lejder E. Olsen, SS-D, Næstvedegnens Arkiv
nok set fra gasværkets kulbro, forrest t.h. badeanstalten, bagest t.h. Kompagnistræde 10

Kompagnistræde 12, hjørnet af Havnegade (t.v.), tilbygning til og ombygning af vandværket ved arkitekt Julius Smith 1909, sat i drift 1/10, men først afleveret 8/9 1910. Murerarbejdet gik til N.C.J. Christensen, Nygade, og den nyetablere J.P. Larsen, Farimagsvej, tømrerarbejdet til Chr. Aaris*. Hovedlængen er forlænget mod sydøst (t.h.) 1923-24 med bevarelse af den oprindelige gavl; L. Beldring* tegnede, H. Aagaard murede, Fr. Nielsen tømrede.

NT 22/11 1908
NT 22/11 1908

I den nordvestlige ende af hovedlængen, fra 1909 i et mindre baghus var der bolig for maskinmesteren, senere elektricitets- og vandværksbestyreren

1893 søgte jernstøber C. Paulsen* byrådets koncession på anlæg af et elværk. Derefter arbejdede skiftende udvalg, med Paulsen som gennemgående medlem, med sagen. 2 spørgsmål dominerede:

1. privat eller kommunalt

Private blev mødt med uantagelige vilkår, forhaling eller afvisning:

Næstved Tidende var ellers liberalt men mente 3/3 1894: Hvis Kommunen ikke tager denne opgave i sin Haand, vil der antagelig komme enten et større privat Foretagende eller flere mindre Sammenslutninger om elektrisk Lys ... Bedst er det jo at ordne denne Sag som en Kommunesag. Byen maa hellere tjene de Penge, det elektriske Anlæg vil kaste af sig, end lade dem gaa i et eventuelt privat Selskab, som maaske kommer til at tælle adskillige udenbys Aktionærer. Derimod forsikrede byrådet 10/5 og 7/6 næsten enslydende at det ikke ville hindre et privat anlæg men tværtimod stille sig velvilligt til ansøgere. Men reelt fulgt det Tidende, som Chr. Fester* også formulerede åbent i rådet 2/4 1899: Ved forrige, foreløbige Behandling var der jo Enighed om ikke at give nogen privat Mand Koncession.

Men rådet kunne ikke bekvemme sig til den store investering. Fester fortsatte 2/4 1899: men deraf følger jo ikke, at vi strax gaar til et kommunalt Anlæg. Meget taler for at være forsigtig. Også borgmester (1900-13) Hänschell* var skeptisk.

Presset fra erhvervsliv og modernister voksede. Tidende fik ret i at der kom mindre private anlæg:

NT 2/8 1900
NT 2/8 1900

2. gas kontra el

Næstved var pænt fremme med gas- og vandværk, men sendrægtig med elværk, der måske blev set som en konkurrent til gasværket der var en god forretning for kommunen. Fysikus P. Knudsen* fremførte argumentet i byrådet 13/4 1893: i Gasværket har Byen jo et Aktiv, som man maatte være forsigtig med at skabe en Konkurrent til. Han blev straks imødegået af Nandrup*: det elektriske Lys vilde ikke konkurrere med Gasværket, thi det vilde .. ikke vare længe .. før Gasværket ikke kan tilfredsstille Fordringerne. Og i det flg. møde også af gasværksudvalget: at Anlæg af elektrisk Lys ikke paa nogen Maade vil skade Gasværket, dels fordi det elektriske Lys er dyrere og dels fordi Forbruget af Kogegas er i stadig Stigning.

Men sammenhæng var der. I mødet 10/5 1894 erklærede el-udvalget: da Byraadet har vedtaget den kostbare Udvidelse af Gasværket, kunde der ikke være Tale om at bebyrde Kommunen med en lige saa stor Udgift til ved Anlæg af en elektrisk Lysstation. Da endnu en plan døde 1903 erklærede borgmester Hänschell: Det skal man dog ikke være ked af ... vi har jo en udmærket Gasbelysning.

vedtagelse

I byrådet 13/9 1906 foreslog den nyvalgte socialdemokrat bogtrykker Carl Christensen et nyt el-udvalg. Det kom til at bestå af ham selv, grosserer Vald. Huus* og igen-igen jernstøber, fmd. for vandværksudvalget C. Paulsen. 10/10 1907 fremlagde det et gennemarbejdet forslag der fik rådets støtte. 13/8 1908 blev planen endeligt vedtaget med 11 stemmer, 2 stemte ikke (tømrermester C. Aaris* og manufakturhandler L.P. Ferdinand*).

teknik

forestod ingeniør P.A. Pedersen, Kbh. Generator var en dieselmotor fra Burmeister & Wain. Den ankom med tog i august 1908 og blev under offentlig opmærksomhed kørt fra banen på blokvogne. Den producerede, lidt usædvanligt, 110 volt jævnstrøm. Da efterspørgslen fra starten var større end ventet, bestilte man allerede under byggeriet endnu en maskine til levering i sommeren 1910.

NT 12/3 1909
NT 12/3 1909
NT 12/3 1909
NT 12/3 1909
NT 4/6 1909
NT 4/6 1909
NT 12/8 1909
NT 12/8 1909

drift

NT 3/10 1909
NT 3/10 1909
NT 4/11 1909
NT 4/11 1909

2/10 blev det første lys tændt i det nybyggede Torvestræde 11. Forsyningen bredte sig hurtigt i takt med at kabler blev trukket og stik lagt ind. I efteråret 1912 kom husene på markjordene med. 1913 fik det nye Åderup Villakvarter afslag på grund af manglende kapacitet.

NT 7/10 1909
NT 7/10 1909
NT 28/10 1909
NT 28/10 1909, Skomagerrækken 10

I debatten hed det gennemgående det hvide Lys, elektrisk Lys, elektrisk Lysstation. El er ikke bare lys men også kraft. Da værket havde kørt i 4 dage, tændte Georg Jensen, Dampmøllegården, Næstveds første elektromotor. Mens dammaskinen var til fordel for stordrift, var elektromotoren, som gas- og petroleumsmotoren, rentabel for mindre virksomheder.

NT 28/10 1917
NT 28/10 1917

110 volt jævnstrøm gav begrænset rækkevidde. Haslev Højspændingsværk (SEAS) skabt ca. 1915- konkurrence i yderområder. Omlægning til 220/380 volt vekselstrøm skete i løbet af '50erne og begyndelsen af 60'erne.

elværket ca. 1970
ca. 1970 ?, Næstvedegnens Arkiv

Den forreste bil kører ud på Havnegade fra Bredstrædeparkeringen, åbnet 3/12 1968 og igen fjernet 2000, den bageste fra Kompagnistræde, afskåret 1999/2000 ved Susåens frilægning.

udflytning

1981 besluttede Næstved Kommune at flytte elværket ud til Ærøvej, 1991 var bygningerne tømt, forfald og hærværk satte ind. 1993 gik Bevaringsforeningen i panik som det ses af dens indlæg i Ugebladet 24/8:

Riv badeanstalten ned! Det er med beklagelse vi gennem den sidste tid har set, hvorledes det gamle elværk, Badeanstalten og gasværksgrunden efterhånden har udviklet sig. [...] vil vi opfordre kommunen til at nedrive elværk og badeanstalt - skønt vi egentlig finder dem bevaringsværdige, som det også er vist i kommuneatlasset.

Året efter svarede byrådet nej på en forespørgsel fra Skov- og Naturstyrelsen om man ønskede bygningerne fredet, med 17 stemmer mod 1. Elværket blev revet ned i maj 1995, badeanstalten okt.-nov. samme år. 2000 frilagdes Suså gennem tomten. Det var et plaster på såret, men ikke begrundelsen for nedrivningen; Suså-planen kom først 1997.

-----
Litt.:
Jens Olsen: Næstved elværk - vandværk, badeanstalt og elværk 1888-1991, Liv og Levn 7 - 1993, s. 16-19.

290
tak til Gert Erik Jensen