Herman A. Kähler

Herman A. Kähler, Kählersbakken 5
20/8 2002 kl. 18.34 © pelo

Kählersbakken 5, tidligere Kählersvej 4 (t.v.), Farimagsvej 77

De nuværende huse er fra 1877/80-1947. Bygningshistorien er svær at overskue i detaljer, komplekset har omfattet flere værksteder, lagerbygninger og skure, som nu er nedrevet eller gået til ved de brande, der let hærger keramiske værksteder, her i 1877, 1913, 1936 og 1984.

Kählers Værk eller Kählers keramiske Fabrik er fra 1839. Da overtog den holstenske ovn- og pottemager Herman Joachim Kähler* Johan Martin Baades pottemageri, Kindhestegade 6, først som forpagter, fra 1843 som ejer. 1872 deltes værkstedet mellem sønnerne Herman August*, der som lerbrænder skulle fortsætte ovnproduktionen, mens lillebror Carl Frederik* drev pottemageriet videre. Herman August byggede sit nyt værk her ude på den fjerne side af Sandbjerget, på Engelsømarken, kaldet Skidtparken, fordi området blev brugt som losseplads. Men det var også tæt ved den nyanlagte jernbane. Her var han i gang med en mere alsidig produktion fra 1875, mens lillebroderen gradvis flyttede til København (Kähler & Ahrens, fra 1898 Carl. F. Kähler, fra 1920 Carl. F. Kählers Eftf. A/S). I slutningen af 1880'erne beskæftigede brødrene tilsammen o. 25 mennesker, flest i København, 1897 var der o. 5 mand i arbejde på værket i Næstved.

1901 indtrådte 3. generation, sønnen Herman H. C. Kähler (1876 - 1940), i virksomheden, der 1913 omdannedes til aktieselskabet Herman A. Kähler. 1940 overtog 4. generation, brødrene Herman J. (1904-92) og Nils J. Kähler (1906-79) driften. I gode perioder beskæftigede de mellem 30 og 40 personer.

Kähler'ne var selv dygtige keramikere, og de beskæftigede dygtige kunstnere. De fremelskede dem selv, som f.eks. Signe Steffensen (1881 - 1935), eller knyttede dem til sig i samarbejde eller fast ansættelse. Karl Hansen Reistrup* importerede Kähler fra København og gjorde til kunstnerisk leder 1888. Han tegnede i høj grad værkstedet og dets medvirken ved en række store internationale udstillinger, mest spektakulære verdensudstillingerne i Paris 1889 (den med Eiffeltårnet som vartegn) og 1900. Efter 1900 gled han gradvis i baggrunden, men fortsatte med bygningsdekorationer for og hos Kähler.

Foruden den mere kunstneriske produktion fortsattes også produktionen af mere ydmyge brugsartikler: kakkelovne, potter og facadekakler. De sidste præger i høj grad Næstved uden at de alle kan identificeres som Kähler eller uden at det er klart, om de stammer fra Herman A. eller Carl F.

Familiestrid tog livet af værket. 1969 udtrådte brødrene Kähler af arbejdet, og efter et kortvarigt forsøg ved 5. generation afhændede familien aktierne i 1974. Siden er værkstedet ført videre i reduceret omfang af andre ejere og under medvirken af Næstved Kommune, der bruger en del af det til udstilling og også overtog samlingerne, grundlaget for den udstilling, Næstved Museum 1977 åbnede i Boderne, nu flyttet til Holmegaard Værk. Nytår 2007 overtog Holmegaard A/S virksomheden efter Inge og Knud Sørensen der havde ejet og drevet den siden 1993. Den gik med i konkursen sidst i 2008, og husene står nu ubenyttet. Det ny- eller genetablerede Kähler Design købte dem 2014 og satte dem istand -2016 med kontorer og udstilling. Et besøg værd.

------
Kähler Design om historien
Ana Marie & Anime Holst Schmidt: Kähler & Keramikken. Rhodos 2001
Peder Rasmussen: Kählers Værk. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2002
Palle Birk Hansen (red.): Kähler - Ipsen - Hjorth. Næstved 2005

Herman A. Kähler, Kählersbakken 5
13/2 2002 kl. 15.41 © pelo

Boligfløj fra 1877/80, førstesal 1942-47, og værksted fra 1920.

Herman August Kähler* boede her - død 1917 med familien

Omkr. 1919-42 boede her kun arbejdsmand, senere også keramiker Jørgen Sørensen med familie. Herman H.C. Kähler boede skråt overfor, direktør (1913-59) Rasmus Grønholt (1881-1981) i en anden villa, Præstøvej 35. Herman J. Kähler boede her i huset 1943/44-69/70.

facadekeramik

Fad med relief
20/8 2002 kl. 18.35 © pelo
Fad med relief
20/8 2002 kl. 18.35 © pelo

facade mod Kählersvej

Fade med relief, antagelig udført af Karl Hansen Reistrup ca. 1900 som led i en serie fade med dyremotiver

Våbenskjold
20/8 2002 kl. 18.35 © pelo

hjørne mod Kählersvej, Kählersbakken

Våbenskjold eller bomærke, antagelig udført af Karl Hansen Reistrup i 1890'erne som led i en serie. Så vidt jeg kan se, er det en version af Skagens byvåben

Kragefrisen
13/2 2002 kl. 15.44 © pelo

Kragefrisen

facade mod Kählersbakken

Detalje af Karl Hansen Reistrup: Kragefrisen, 1901. Den komplette mosaik blev samme år monteret i en porthvælving i Københavns Rådhus, over for Mågefrisen (nedenfor). Eksemplaret her er opsat over den nye butik i 1908.

Dyrene går ud af Arken

Dyrene går ud af Arken
13/2 2002 kl. 15.44 © pelo

Karl Hansen Reistrup: Dyrene går ud af Arken, 1894, keramikrelief, ca. 5 gange 1 m. Relieffet var med på flere udstillinger, bl.a. Den Store Nordiske Udstilling i Stockholm 1897, hvor det fik meget ros, og Verdensudstillingen i Glasgow 1901, hvor det blev solgt. Denne version blev som de omkringsiddende opsat over den nye butik i 1908.

Det er Reistrups og værkets første arbejde i den plademosaik de udviklede efter forbillede fra oldtidens Mesopotamien (Irak). I stedet for firkantede kakler bruges mosaikplader, hvis kanter markerer tegningen. Pladerne bliver formstøbt hvilket muliggør flere eksemplarer og versioner. Teknikken har også den fordel, at baggrunden kan pudses op i almindelig mørtel. De tre relieffer omkring er udført i samme teknik. Her anes den mesopotamiske inspiration også i motivet, isæt nok i hanløven t.v.

Mågefrisen
13/2 2002 kl. 15.44 © pelo

Mågefrisen

Detalje af Karl Hansen Reistrup: Mågefrisen, 1901. Den komplette mosaik blev samme år monteret i en porthvælving i Københavns Rådhus, over for Kragefrisen (ovenfor). Eksemplaret her er opsat over den nye butik i 1908.

Havørne efter Ænder

Havørne efter Ænder
9/9 2004 kl. 16.33 © pelo

Detalje af Karl Hansen Reistrup: Ørnefrisen, 1897. Plademosaikken var med på Verdensudstillingen i Paris i 1900, hvor den blev solgt til Sèvres-museet og en kopi til Grassimuseet i Leipzig. Versionen her, Havørne efter Ænder, er fra 1908.

Et udsnit af endnu en ørnefrise af Reistrup findes mod gården (nedenfor), placeret lidet fotovenligt. Den er udført 1898-1902 til Århus Teater efter forlæg af arkitekt Hack Kampmann.

Kakkelmaleriet derover er opsat senere. I skønvirke-ornamenterne kan jeg tyde "Grundlagt 1839" og "A/S 1913", så det kan være opsat for at markere dannelsen af aktieselskabet.

Kählers bomærke
13/2 2002 kl. 15.43 © pelo

Kählers bomærke

Karl Hansen Reistrup: Kählers bomærke, svaler der bygger rede, opsat over værkstedets oprindelige indgangsdør. "(Herman A.) Kählers Værk" var tidens almindelige betegnelse for virksomheden, selv om man også møder både "Fabrik" og "Værksted".

Københavns byvåben
9/9 2004 kl. 16.33 © pelo

Københavns byvåben

Karl Hansen Reistrup: Københavns byvåben, 1890 til Københavns nye brandstation, det første i en serie af byvåben. Kopien her er monteret 1908.

Ægir og hans Døtre
13/2 2002, kl. 15.42 © pelo

Ægir og hans Døtre

Detalje fra Lorenz Frølich og Karl Hansen Reistrup: Ægir og hans Døtre, også kaldet Ægirs Bryllup, 1892. Det originale, over 20 m2 store kakkelbillede blev i 1894 solgt til det endnu ufærdige Københavns Rådhus, hvor det stadig findes på sin fremtrædende plads over en indendørs trappe.

Tidsel-ordenens våben
14/2 2002 kl. 16.16 © pelo

Tidsel-ordenens våben

Karl Hansen Reistrup: Den skotske tidsel-ordens våben, detalje af udsmykning til brygger Carl Jacobsens villa i Valby. Den latinske indskrift NEMO ME IMPVNE LACESSIT betyder: Ingen krænker mig ustraffet. Det er ordenens motto og kendes også fra skotske mønter.

Ørnefrise

ørnefrise
29/5 2006 kl. 17.31 © pelo

Udsnit af endnu en ørnefrise af Karl Hansen Reistrup efter tegning af arkitekt Hack Kampmann til dennes Arhus Teater, 1898, plademosaik

Mens de andre mosaikker sidder i facaden, gemmer denne sig omme i den overdækkede gård, adgang fra Kæhlersvej. De vanskelige lysforhold er en del af forklaringen på fotoets manglende kvalitet.

150,19,20 mrk