Fremskridt?
Formøblede byrådet 15.000 rigsdaler?
ifl. de 2 lokale aviser
27/6 1863
Communalbestyrelsens Forhandlinger .. den 22de Juni ..
2. Skr. fra Bischoff*, .. om det ikke maatte findes ønskeligt, at Kommunalbestyrelsen lader sig repræsentere ved det i Vordingborg den 24de ds. holdende Møde angaaende en Jernbanes Anlæggelse fra Ringsted til Vordingborg ... enig .. Til Delegerede bleve valgte Bischoff, Gottlieb* og Bloch* ... maatte ansees ønskeligt at en Station anlægges i Næstved, saaledes at Banen føres over denne By.
11/7 1863
Communalbestyrelsens Forhandlinger .. den 2den Juli ..
6. Skr. fra Hr. Jægermester Buchwald til Øbjerggaard med .. Liste over tegnede Bidrag til Omkostningerne ved et foreløbigt Nivellement med Hensyn til en paatænkt sydsjællandsk Jernbane, indeholdende Anmodning til Bestyrelsen om, ved sin Indflydelse at bidrage til at Flere tegne sig. De Tilstedeværende vare enige i at lade Nestved Commune deeltage med 12½ pCt. .. i det høieste .. 250 Rd ... bliver .. at undergive en anden Behandling.
15/12 1864
Ifølge Skrivelse .. fra Præstø-Amt af 10de dennes har Indenrigsministeriet meddeelt Ingenieur Krøhnke Tilladelse til at lade foretage Undersøgelser og Nivelleringsarbeider i Anledning af et af ham paatænkt Anlæg af en Jernbane ... opfordres herved samtlige Grundeiere og Jordbrugere ... imod fuldstændig Erstatning ...
Petræus*.
12/6 1865
.. Oplysning, at Hr. Krøhnke er tilbøielig til at lægge sin Jernbanelinie lidt vestligere, for at den kunde komme Næstved nærmere ...Hvor to Parter staae ligeoverfor hinanden, for at erhverve Rettigheder, som berøre vor Byes fornemste Interesser, som i den Enes Haand vilde være til Skade og i den Andens efter al Sandsynlighed til Gavn for Byen, - i et saadant Tilfælde bør dens Repræsentation ikke undlade ved en Udtalelse at modarbeide det Ene og støtte det Andet.
21/8 1865
I Torsdags havde en Deputation herfra Byen, bestaaende af Hr. Kancelliraad Petræus og Borgerrepræsentationens Formand, Hr. Malermester Bischoff, Audients hos Hs.Exc. Finantsminister David og Hs.Exc. Indenrigsminister Tillisch, for i Anledning af den projekterede sydsjællandske Jernbane at overrække Ministrene et Andragende om at Banen maatte føres umiddelbart til Næstved .. hvis det Krøhnkeske Projekt kom til Udførelse
22/8 1865
Næstved Borgerrepræsentation... den 15de August
*3. Andragende til Indenrigsministeriet om at faae den eventuelle Jernbanestation anlagt umiddelbart op til Byen blev fremlagt, vedtaget og underskrevet.
26/12 1865
Nestved Communalbestyrelse... den 7de Decbr.
12. [Henstilling fra Repræsentationens Formand] om hvad der burde foretages .. i Anledning af Forhandlingerne i Rigsdagen om en sydsjællandsk Jernbane
Henr. Bischoff.
3/12 1866
Indbydelse til Jernbanemøde ... Indbyderne [alle udenbys] ansee det nemlig for nødvendigt at indsende en Udtalelse til Ministeriet om Ønskeligheden af, at den sydsjællandske Jernbane kommer til at udgaae fra Ringsted, idet de antage, at Forbindelsen mellem Sydsjælland og det øvrige Land derved vil kunne tilveiebringes paa bedste Maade.
30/1 1868
Jernbanekoncession. (Dagbl.) ... i Henhold til den Beslutning, som fattedes paa det sjællandske Jernbaneselskabs Generalforsamling den 15de Januar ... er der nu under 24de Januar gjennem Indenrigsministeriet meddeelt Selskabet Koncession paa en Bane over Kjøge til Næstved og Vordingborg samt paa en Bane fra Gaabense til Nykjøbing ... Loven af Juni 1867
1/2 1868
Da man fra flere Sider har næret ikke ringe Frygt for, at den sydsjællandsk-falsterske Jernbane, som nu skal anlægges, ikke skulde komme til at berøre Næstved By, men derimod til at løbe en Miilsvei fra denne, er det os kjært at kunne meddele, at denne Frygt har viist sig at være ubegrundet. Efter hvad vi erfare, ville nogle af det sjællandske Jernbaneselskabs Direktører, deriblandt den administrerende Direktør Etatsraad Rothe, indtræffe hertil Byen idag, for foreløbig at udsee en for Anlæget af en Banegaard beqvem Plads herved Byen.
4/1 1868
Den sydsjællandske Jernbane. Det i vort sidste Løverdagsnr. anmeldte Besøg .. fandt Sted i Lørdags ... er det dog ikke en afgjort Sag, at samme vil komme til umiddelbart at berøre Byen, thi efter hvad vi erfare er der optaget ikke mindre end fire Jernbanelinier ... det maa være klart for Jernbanebestyrelsen, at den kun vil skade Trafiken ved at lægge Banen i Afstand fra Byen. Kommer Banen ind til Næstved, da er det den foreløbige Bestemmelse at anlægge Banegaarden bag Sandbanken omtrent udfor
Exerceerskolens Have ... det Haab, at Kommunalbestyrelsen fremdeles, som hidtil, vil have sin Opmærksomhed henvendt paa denne for Næstved saa betydningsfulde Sag og gjøre hvad der staaer i dens Magt for at fremme Byens Interesser.
14/3 1868
Torsdagen den 19de dennes .. vil Nestved Communalbestyrelse samles paa Raadhuset for at forhandle en Sag, det paatænkte sjællandske Jernbaneanlæg vedkommende, nærmest foranlediget ved en Skrivelse fra den administrerende Direktør for det sjællandske Jernbaneselskab. Da Bestyrelsen imidlertid, forinden den tager nogen Beslutning, gjerne ønskede at høre en almindelig Udtalelse om, hvorvidt Nestved By .. skal bringe Offre for om muligt at faae en Jernbanestation umiddelbart tæt ved Byen, saa tillader den sig at indbyde samtlige Skatydende .. til at samles ovennævnte Tid og Sted ...
Nestved Communalbestyrelse den 12te Marts 1868.
19/3 1868
(Indsendt.)
Ved det Møde, hvortil
den communale Forening havde indbudt samtlige Skatteydere i Nestved for ved en Drøftelse at klare Anskuelserne angaaende Jernbanesagen, syntes Stemningen hos en stor Deel af Forsamlingen ingenlunde at være for, at der burde offres Noget for at faae Banen tæt til Byen .... Da Stemningen .. mere heldte til de Talere, der fremhævede at Byen ikke burde imødekomme Jernbaneselskabet med Offre, eftersom Byens Betydning nok vilde bevæge Directionen til at lægge Banen herind alligevel, end til de Talere, der .. fremhævede, at Jernbaner aldrig burde attraaes af Provindsbyer ... Det vil være til uberegnelig Skade for Nestved, dersom Banen passerer forbi Byen uden at berøre den ..
21/3 1868
Jernbanen ... har man troet, at Kommunen muligviis vilde være villig til .. at bringe Offre, hvorved Valget af en Station umiddelbart ved Byen vilde kunne støttes ... exempelviis: at Kommunen frit afgiver de fornødne Arealer .. til Banegaardsanlæg eller afholder Udgifterne ved sammes Expropriation, og at Kommunen overtager at anlægge, fremtidigt at vedligeholde og belyse de fornødne Adgangsveie til Stationen, nemlig fra den saakaldte Krumport bagom Byen langs den eventuelle Station til Ringstedport. - I Anledning af denne Skrivelse havde Kommunalbestyrelsen indbudt Byens Skatteydere til et Møde paa Raadstuen i Torsdags, for at høre en almindelig Udtalelse ... Der havde indfundet sig en særdeles talrig Forsamling ... Samtlige .. Udtalelser gik ud paa, at man ansaae det for at være til Skade for Byen, hvis Banen blev lagt i Afstand fra samme, men til Gavn, hvis Banen kom tæt ind til Byen. Der blev imidlertid fra alle Sider gjort gældende, at man kunde kjøbe dette Gode for dyrt ... blev der fra saagodtsom alle Sider udtalt, at Byen burde tilbyde Jernbaneselskabet at anlægge, vedligeholde og belyse en beqvem Adgangsvei fra Byen til Stationen, men at den ikke burde indlade sig paa videre Indrømmelser ... Kommunalbestyrelsens Svar til Jernbaneselskabet vilde være stemmende hermed.
30/7 1868
(Indsendt.)
Da det nu er bestemt hvor Banegaarden skal bygges, hører man atter det tidligere Spørgsmaal drøftet paa hvilket Sted det vil være rigtigst at anlægge Veien fra Banegaarden til Næstved. Da Udgifterne hertil skal afholdes af Byen vil det sikkert være gavnligt at dette Spørgsmaal discuteres ...
ø.
10/8 1868
Nestved Communalbestyrelse... den 6te dennes
5. Skr. fra Etatsraad Rothe, hvori Ingenieurcaptain Hedemann er anmodet om paa Jernbaneselskabets Vegne at forhandle med Bestyrelsen om Udgravning af Veien til den paatænkte Station
12. En [Ansøgning] fra Jens Rasmussen til Jernbanedirektør Rothe om Ansættelse ved Stationens Varebygning forsynedes med Anbefaling.
29/8 1868
Banegaarden .. vil komme til at ligge paa Kjøbmand N.C.J. Nielsens* og Olivarius's* Sønners Lodder nedenfor Sandbanken, og af d'Hrr. Etatsraad Guldberg*, Kjøbmand Daase*, Gartner Hansen og Tobaksfabrikør Knudsen* tilhørende Lodder vil Arealer af forskjellig Størrelse blive inddragne til Banegaardsplads.
7/9 1868
I Kommunalbestyrelsens Møde den 4de ds. vedtog man at indbyde Kapitain Hedemann, fra hvem der var modtaget Projekter og Overslag til Forbindelsesveien mellem Byen og Jernbanestationen, til en Konference med Bestyrelsen igaar (Søndag).
10/9 1868
Paa et i Mandags afholdt Møde vedtog Kommunalbestyrelsen eenstemmig at lade den Vei, som Kommunen har forpligtet sig til at anlægge fra den event. Jernbanestation nedenfor Sandbanken til Byen, udmunde paa Hjørnet af Gaaasegade [nu Sct. Mortensgade] og Kattebjerget, udfor St. Mortens Kirke.
I et senere Møde samme Dag indgik et Udvalg af Kommunalbestyrelsen og Kapitain Hedemann, under Forudsætning af Kommunalbestyrelsens og Jernbaneselskabets Approbation, en Forening, hvorved Jernbaneselskabet overtager Kommunens Forpligtelse til Anlæg af Forbindelsesveien mellem Byen og Banestationen imod et Vederlag af 15.000 Rd., saaledes at Selskabet udreder alle .. Udgifter, alene med Undtagelse af den fornødne Expropriation af den Muurmester Petersen* tilhørende Eiendom Matr.-Nr. 83 og 85 [Sct. Mortensgade 2] ..
.. har det sjæll. Jernbaneselskab .. overdraget Udførelsen af Arbeiderne paa Strækningen fra Øverup forbi Næstved til Vordingborg til den engelske Ingeniør Mr. Rowan jun., der vil tage Ophold heri Byen. Arbeiderne paa Baneanlæget herved Byen ville blive paabegyndt i Begyndelsen af næste Maaned..
15/9 1868
.. har Direktionen for det sjællandske Jernbaneselskab .. approberet den af Kapitain Hedemann med et Udvalg af Kommunalbestyrelsen indgaaede Overenskomst ..., og der er nu kun tilbage at Kommunalbestyrelsen giver Overenskomsten sin Approbation, hvilket forhaabentlig er skeet i et Møde igaar Aftes. Vi troe, at denne for Byen ikke uvigtige Sag derved er ordnet paa en Maade,som vil vinde Alles Tilfredshed ... en Sum - som neppe nogen vil finde urimelig ..
19/9 1868
I et af Kommunalbestyrelsen i Torsdags afholdt Extramøde .. vedtoges Kjøbet af den Muurmester Petersen* tilhørende Eiendom Matr.-Nr. 83 og 85 for en Sum af 5250 Rd. Eiendommen, af hvilken en Deel skal nedrives for at give Plads til den nye Jernbanevei, bliver at tiltræde til April Flyttedag.
24/9 1868
ann.
For Jernbanearbeide anbefales et stort Parti brugte militaire Klædningsstykker ... Skræder N.C. Jensen, Grønnegade ligefor Nygade.
3/10 1868
ann.
For Jernbanearbeidere! ... Staalspader ... Ch. Satterups* Isenkramhandel.
For Jernbanearbeidere .. Støbestaalsskovle og Jernskovle ... C.C. Wulff, Smedemester .. bag Østersogns Kirke.
10/10 1868
Siden Jernbanearbeidernes Begyndelse er der hertil Byen ankommet et stort Antal fremmede Arbeidere, deriblandt mange svenske, men paa Grund af manglende Arbeidsmateriel have Entreprenørerne hidtil kun kunnet beskjæftige et mindre Antal. Af Utilfredshed herover ... Igaar ankom en lille Afdeling Politibetjente fra Kjøbenhavn for at sørge for Ordenens Opretholdelse
9/11 1868
ann.
.. Skriftlige Tilbud om Kjørsel ved det sydsjællandske Jernbaneanlæg modtages .. paa Jernbanecontoiret i Nestved
(Hjørnet af Store Brogade og Helligtrefoldighedsgade) ... H. Jastrau, Afdelingsingenieur.
6/9 1869
Uddrag af Nestved Byraads Forhandlinger .. den 2den Septbr.
13. Andragende .. og fra Gasværksudvalget om Approbation paa 500 Rdl. til Udførelse af Gasanlæget til Jernbanestationen var til første Behandling.
28/9 1869
Det er med meget blandede Følelser, at Sydsjælland og Øerne imødesee Fuldendelsen af den saakaldte sydsjællandske Jernbane ... Den oprindelige og fornuftige Tanke, at lade Sydbanen udgaae fra Ringsted, blev kvalt ... Den nye Bane bliver aldeles ubrugelig for Enhver, der kommer fra Sydsjælland eller Øerne og vil til et Punkt, der ligger vestligere end Roeskilde ... Afstanden mellem Næstved og Ringsted er ad den nuværende Postroute c. 3 1/4 Mile, men ad den nye Jernbane, over Kjøge og Roeskilde, bliver Afstanden c. 13 Mile ... Det kan neppe feile, at den Tid vil komme og efter al Rimelighed ikke er fjern, da det af Hensyn til Trafiken vesterpaa og vesterfra vil blive nødvendigt at lægge en Forbindelsesbane mellem Sydbanen og Vestbanen, fra Næstved til Ringsted, Sorø eller Slagelse. ... gaar det dog ikke an, hvad der nok er paatænkt, at hæve Deligenceforbindelsen mellem Næstved og Ringsted, hvorved Sydsjælland og Øerne, der nærmest skulde have Gavn af Jernbanen, vilde blive slettere stillede end nu ...
1/10 1870
ann.
Tirsdagen den 4de October d.A. vil den sydsjællandske Jernbane imellem Roskilde og Masnedsund blive aabnet for Driften ... Directionen for de sjællandske Jernbaner, den 30te Septbr. 1870.
6/10 1870
ann.
Toldkontoiret paa Jernbanen er aabnet hver Søgnedags Eftermiddag fra Kl. 2-3
15/10 1879
ann.
Statstelegraphen. Fra den 15 ds. er den kgl. Telegraphstation henflyttet til den sydlige Ende af Banegaarden. Nestved, den 14de Oktober 1870.
W. Mulvad.
25/11 1870
ann.
Aftrædelsesværelse og Logi! I Forbindelse med min Beværtning i Sadelmager Langes* Gaard i Gaasegade, skraaes for St. Mortens Kirke, tilbyder jeg et smukt tapetseret, meubleret og opvarmet Værelse til midlertidigt frit Ophold for Reisende, som ankomme eller afgaae med Jernbanetogene. Om ønskes kan tillige Logi erholdes ..
C. Jensen, Værtshuusholder
9/3 1871
ann.
Auktion over Befordringstøi.
Lørdagen den 18de Marts .. lader Hr. L.B. Lundstein*, paa Grund af Totalt Ophør med Vognmandskjørsel, ved Auktion paa hans Bopæl heri Byen, bortsælge: 8 a 10 Heste, 1 Deligence, 6 Vienervogne, 2 Kaleschevogne, 4 Fjedervogne, 3 a 4 Slæder, nogle Agestole, Læder-Seletøier, Ridesadler, Dækkener m.m. ...
Petræus
31/1 1874
Næstved Kjøbstads Handel og Skibsfart i Aaret 1873.
... Den samlede søværts Udførsel af Kornvarer har saaledes været 66.406 Tdr. Ad Jernvbanen forsendtes i Aarets Løb 10.189 Tdr. Kornvarer. I Aaret 1873 har saaledes hele Udførselen af Kornvarer ialt andraget 76.595 Tdr. eller 10.834 Tdr. mindre end det foregaaende Aar. ...
20/7 1874
ann.
.. Fra den 17de dennes afgaaer en Omnibusbefordring fra St. Peders Kirkeplads til Jernbanestationen i Forbindelse med de ordinaiere Tog, medtagende passagerer og Reisegods ... Lunau*, Vognmand.
14/9 1874
ann.
Min nyoprettede Reisestald ... P. Hemmingsen*, ved Jernbanestationen.
13/2 1875
Næstved Kjøbstads Handel og Skibsfart .. 1874
... Den samlede søværts Udførsel af Kornvarer har saaledes været 56.958 Tdr. Med Jernbanen forsendtes i Aarets Løb 28.160 Tdr. Kornvarer. ...
7/12 1881
.. Naar vi see tilbage paa Byraadets Virksomhed for en længere Aarrække, da fremgaar der i Erindringen saa mange Minder om større og mindre Tab, der er paaført Kommunen ved uheldig og upraktisk Virksomhed fra Byrådets Side. ... Og fremdeles Jernbaneveiens Gjennemgravning, der paaførte Kommunen et Tab af 30.000 Kroner, idet der i den for Jernbanens Anlæg givne Konsession var bestemt, at Jernbanen skulde sættes i Forbindelse med Nestved, og det var i Jernbaneselskabets Interesse at lægge Veien netop hvor den ligger, for at indvinde Udgravningen til Fyldning. ..
Foredrag af Fysikus Knudsen* i Nestved Industriforening den 17de Decbr. 1884.
.. Byen i 1870 fik Jernbanen. I 1869 taltes der næsten ikke om Andet end Jernbanen; men Byen var jo ogsaa interesseret i denne med 30.000 Kr., som den skulde betale for at faae Stationen, hvor den nu ligger, og for at faae Sandbanken gjennemgravet. Banens Aabning gjorde en stor Forandring i Omsætningsforholdene, og det varede ikke længe, før Mange, som havde længtes efter Banen, fik en anden Mening om denne. Mangfoldige Mennesker fik et saa alvorligt Smæk ved de med eet Slag forandrede Forhold, at de ønskede: Gid vi aldrig havde faaet Banen! Men dette er nu ogsaa forsvundet, saa der nu næppe er nogen, som ønsker Dagvognenes og Fragtmændenes Dage igjen. Indførselen ad Søveien fik et ordentlig Smæk ved Banen. Medens Havnepengene i 1869 udgjorde 13.000 Kr., sank de fra de Dage, vi fik Jernbanen, saaledes, at de i 1874 kun udgjorde 7000 Kr. Derefter vil man kunne forstaae, at naar Skibsfarten omtrent var sunket ned til det Halve, saa maatte de Handlende og de Folk, som ernærede sig ved Havnen, lide et betydeligt Knæk. De Handlende kæmpede efter bedste imod, og efter 1874 er der igjen skeet et Opsving ..
En af de første Sager, som forelaae, var udbetalingen af de 30.000 Kr. til Jernbanen; Alle sagde, at det beløb kunde vi have sparet, Kritiken gjorde sig gældende, og Byraadet trykkede sig ved at lukke op for Pungen. Det nægtede at betale Beløbet. Saa anlagde Jernbanen Sag, som varede i 2-3 Aar, og Byraadet blev dømt til at betale de 30.000 Kr. Heldigviis var der en Feil ved Jernbaneveien, saa at man slap for at betale Renter, hvilket kunde gaae lige op med Proces-Omkostningerne ..
Først med åbning af banen til Slagelse 1892 følte næstvederne sig koblet på. Der kom gang i bebyggelsen af Jernbanegade og der blev grundlag for et eksportslagteri.