Jernbanegade 9
10/3 2007 kl. 12.03, © pelo

Jernbanegade 9

bygget 1913-14 for Haandværkerbanken ved arkitek Jul. Smith, København, som bankdirektør Christensen* kendte fra projekteringen af elværket. Hans projekt vandt en arkitektkonkurrence hvor også de lokale arkitekter Beldring* og Tidemand-Dal deltog. Murer: Karl Christensen, tømrer: Lars Larsen, stenhugger: Vald. Handberg*. Næstved Tidende 18/12 1912 roste projektet: I Løbet af næste Aar vil Næstved have en statelig Bankbygning mere ... Ogsaa i sit Ydre, den solide Granitfacade i Stueetagen m.v., vil den ny Bygning blive en pryd for sin By. Bemærk murværkets rudemønstre på 2. og 3. sal og kassettemønstret under nederste tagudhæng. Med datidens lønninger kunne man tillade sig den slags filigran. Bag den pyntelige facade genner sig moderne jernbeton ved S. Bruun, København.

2017 blev de opr. vinduer udskiftet med plastik. Det har forringet udtrykket, især i midterpartiet hvor de tidl. vinduesrammer var skåret i bueform mens de nye er flade.

I udgangspunktet var huset indrettet med banklokaler i stueetagen og beboelser på 1.-3. sal. 1974 måtte banken udvide t.h., 1994 bagud (nedenfor). 21/5 2005 flyttede privatkundeafdelingen til Grønnegade 20; 4/4 2009 flyttede hovedsædet her til Femøvej 3. I de 2 huse her boede motionscentret Scala 2010-20.

Bogtrykker Carl H. Christensen* ved siden af t.h. grundlagde 7/9 1901 A/S Haandværker- og Detailhandlerbanken for Næstved og Omegn og var dens direktør - død 1931. Banken åbnede 15/8 1902 i et lejet lokale i Axeltorv 1. 1906 købte den grunden her af Konsortiet. 1912 vedtog den at bygge.

NT 27/7 1914
NT 27/7 1914

Bankens målgruppe var principaler, ikke svende og medhjælpere. Men Carl Christensen og Munk Petersen, direktør sidst i 30'erne - 1948, var aktive socialdemokrater. 1918 skiftede banken navn til A/S Haandværker-, Handels- og Landbrugsbanken, Næstved, 2003 til hvb Bank, 2004/05 til Max Bank.

På 2. sal boede bankdirektør Nicolai Bendixen (1888 - 1938), meddirektør fra 1920, administrerende fra 1931, o. 1921-30 med familie, de første år også tjenestepige. Andre beboere i de attraktive lejligheder:

E. Munk Petersen og krisen 1948-51

E. Munk Petersen (f. 1905) var en sammensat person:

A/S Dansk Jernvare Industri blev stiftet 28/10 1942 på borgmester Calums kontor. Hensigten var at starte en hesteskofabrik. Calum blev formand for bestyrelsen, Munk Petersen der lod Haandværkerbanken skyde penge i foretagendet, bestyrelsesmedlem. Fabrikken kom aldrig til at producere hestesko; den havde bl.a. underleverancer til Riffelsyndikatet i København og dermed til værnemagten. Samtidig med at bankdirektøren anskaffede en duplikator til den lokale Frit Danmark-gruppe og fra sommeren 1944 trykte og distribuerede illegale blade; arbejdet foregik i kælderen, fruen og en bogholder medvirkede også. 14/10 1948 gik Dansk Jernvare Industri konkurs og var tæt ved at rive banken med. Direktøren fratrådte, banken rekonstrueredes 1948-49 under medvirken af banktilsynet, fire andre banker og Næstved Kommune. I december 1948 blev Munk Petersen fængslet, tiltalt for medvirken til skattesvig, februar 1949 også for overtrædelse af banklov, pengelov og aktieselskabslov. 1950-51 idømtes den fhv. bankdirektør 1½ års fængsel, mens bankens bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlemmer måtte acceptere bøder på hhv. 5.000 og 2.000 kr.

Jernbanegade 9
22/4 2005 kl. 10.18, © pelo

Lidt jugendstil. Årstallet 1901 inde under buen angiver bankens stiftelse, ikke husets opførelse.

Jernbanegade 9
22/4 2005 kl. 10.17, © pelo
Jernbanegade 9
26/6 2003 kl. 19.48, © pelo

Udvidelse 1994 ved arkitekt Jan Høyer Hansen, Erik Jensen Design as, Jyderup, for Haandværkerbanken.

89f