ml. 1883 og 91, udsigt fra Sct. Peders Kirkes tårn, Næstved Museumsforening IP774, udsnit
Udsigt fra Sct. Peders Kirkes tårn mod sydsydøst. Forrest i billedet havnepladsen med Det Gule Pakhus. Bag dette skimtes den lille toldbod.
gennemskærer området (vandret øverst t.v.). Den blev langsomt bebygget
1891 begyndte der at ske noget. Bryggeriet Næstved blev bygget ovre på østsiden. Jernstøber Paulsen søgte om vandledning ud til sin gård, beboerne samlet om 3 gaslygter da de ikke var tilfredse med den enlige på hjørnet af Brandts kaserne. Begge sager blev stillet i bero - det var for langt væk og for dyrt.
på østsiden af Vordingborgvej blev udskilt fra Sct. Mortens Landsogn 1888 efter opfordring fra F.V. Sabra*. Området blev del af byens markjord, hovedsagelig matr. 193. Øverst mod Præstøvej kirkegården, udvidet 1869-71, 1889 og 1919-21.
Længst mod syd, t.h. i billedet, lå Natmandslodden (matr. 198) med Natmandshuset. Jeg har fulgt det tilbage til 1801 da natmand Paul Friderichsen boede der. 1845 boede der 2 arbejmænd (hos natmanden?) og en væver med familier. En dom 1879 fastslog kommunens ejendomsret. Natmandslodden indgik i arkitekt J. Tidemand-Dals* store udstykningsplan for kommunens jorder 1912, men byrådet forkastede den del af planen. Samme år blev der losseplads.
Ca. hvor nu Niels Juelsvej ender stod tidligere Sortebrødre Mølle. Møllere:
Jorden er hovedsagelig udstykket fra møllen, ad 2 gange:
Konsul Sabra* købte 1878 et større areal 1883 det hele og solgte samme år den stærkt reducerede møllegård igen. Øverst mod kirkegården anlagde han tømmerplads, ned langs Vordingborgvej var han senest 1883 i gang med at udstykke parceller. Han anlagde Oskarsvej med navn efter sønnen 1894. Her voksede en mere moderne industri op:
og industrilignende håndværk
Glarmester J.A. Pedersen* købte 1903 møllegården, lod møllen nedrive, planerede vejen og udstykkede grundene; tømrermester P.F. Christensen*, murermester C.O. Christensen og murermester Julius Petersen byggede mange af husene. Vejens navn har jeg foreløbig sporet tilbage til 1910, den optræder i folketælling første gang 1/2 1911 da her var 5 beboede huse. September 1911 tegnede landinspektør H. Barfoed for Næstved Kommune et udstykningskort over Niels Juelsvej med de to stikveje, nok en registrering af en udstykning der allerede havde fundet sted. Pedersen opkaldte ikke vejen efter søhelten men efter sin søn og senere efterfølger Niels Juel Pedersen. Men det har ikke måske ikke været offentligt kendt, eftersom den bageste stikvej o. 1920 kom til at hedde Ivar Huitfeldtsvej.
