ml. 1883 og 91, udsigt fra Sct. Peders Kirkes tårn, Næstved Museumsforening IP774, udsnit
Udsigt fra Sct. Peders Kirkes tårn mod sydsydøst. Forrest i billedet havnepladsen med Det Gule Pakhus. Bag dette skimtes den lille toldbod.
gennemskærer området (vandret øverst t.v.). Den blev langsomt bebygget
1891 begyndte der at ske noget. Bryggeriet Næstved blev bygget ovre på østsiden. Jernstøber Paulsen søgte om vandledning ud til sin gård, beboerne samlet om 3 gaslygter da de ikke var tilfredse med den enlige på hjørnet af Brandts kaserne. Begge sager blev stillet i bero - det var for langt væk og for dyrt.
var arealet fra Vordingborgvej ned til Åstien og op til bagsiden af Østergade, Sortebrødregårds marker. Den Ostenfeldtske Stiftelse der havde overtaget Sortebrødregård, solgte 1859 resten af jorden til købmand N.C.J. Nielsen*, Østergade 20. Han fortsatte avlsbruget -1869 og lagde sig 1861-62 ud med byen ved at sløjfe en spadseresti hen over arealet. 1866 blev området udskilt fra Sct. Mortens Landsogn, men det fik foreløbig kun virkning for matriklen, 192 af markjorden, retsligt hørte det under Tybjerg herred indtil byrådet fik rettet det op 1887 eller kort efter. 1868 averterede Nielsen byggepladser til salg med facade mod Vordingborg Landevej eller mod vejen der fører fra denne til Den Ostenfeldtske Stiftelse samt imod byens havneplads ved åen. Der var ikke meget afsætning, men 1867 og '73 solgte han parceller til skovrider Paulsen, begyndelsen til C. Paulsens Jernstøberi og Maskinfabrik. 1875 solgte Nielsen det meste af arealet til købmand Fr.Ludv. Brandt*, også Østergade. 1897 solgte Nielsens enke det sidste til Brandt.
Den sydsligste spids med Bleg(e)dammen kaldtes Sydhaven, uklart afgrænset, matr. 1994 og 195, t.h. på fotoet. Jorden dernede var kommunalt ejet, en del brugtes til fattighaver hvoraf kommunen 1852 forærede en del til Stiftelsen for værdige Ægtefolk og Mænd som startkapital. Næstved Kommune bortforpagtede lodderne for en årrække ad gangen. Borgerrepræsentationen formidlede at murermester Kalhauge* pr. 1/1 1865 for 20 år overtog slagtermester Halvorsens* lod (nr. 4 af matr. 195), vel nær Suså, hvortil han flyttede sit kalkbrænderi fra Karrebæksminde. Foruden kalkovnen bestod anlægget af et 16 fags bindingsværkshus, 1870 beboet af kalkbrænder Peder Jensen med kone og 5 børn. Da Kalhauge gik fallit 1872, overtog murermester F.C. Sauer* anlægget og den videre drift. 1880 ejede han stadig huset der da var beboet af 4 arbejdsmandsfamilier. Måske forsvandt det da fattiggården der ses i baggrunden t.h., blev bygget 1882-83.Anden ældre bebyggelse:
Brandt udstykkede heftigt 1895-, både i enkeltparceller og i større bidder så at også andre fik del i gevinsten. Folketællingen 1901 har 5 nye veje, fra nord:
var den gamle indkørsel til stiftelsen; 1897 påtog kommunen sig vedligehold.
er den ældste, projekteret senest 1882, nævnt i byrådet 12/6 1884 som den ny Gade paa Sortebrødres Grund (NT 14/6), kommunal 1898/99. Brandtsgade: 1880 var her 2 beboede huse, 1901 10, navnet ses 1897-, kommunen overtog vedligehold 1899/1900. Folketællingen 1901 har 10 beboede huse.
1897 anmodede grundejerne om at kommunen overtog vejen, september 1898 vedtog byrådet at yde 1/3 af udgiften, højst 2000 kr., til at sætte den i stand. 24/12 1898 mindede Næstved Tidende om denne vedtagelse og håbede at Dagen tør være nær, da der tages fat paa Arbejdet. Sydsjællands Social-Demokrat 29/7 1899, under storkonflikten: Brandtsgade, den henligger som en ganske almindelig Pløjemark ... denne Gade, der bebos af en talrig Arbejderbefolkning, er en af Byens mest befærdede Gader, thi derigennem foregaar saa godt som al Kørselen fra og til Havnen ... det for længe siden er vedtaget i Byraadet at istandsætte Brandtsgade ... det alligevel ikke bliver til noget ... Hvad er Meningen med, at dette Arbejde saaledes skydes ud? Er det for at støtte Udsultningsudvalget, at Arbejderne ikke maa komme i Virksomhed?.
Arbejdet, inkl. kloak og vel også vand og gas, gennemførtes kort efter. 6/7 1900 konstaterede byrådet at Brandtsgades Istandsættelse har kostet en hel Del mere, end Overslaget lød.
Social-Demokraten gjorde sagen til en del af den store arbejdskamp 1899 og fremstillede propagandistisk Brandtsgade som en arbejdergade. Det billede har holdt sig. Det er ikke forkert, men tåler nuancering. Især nr. 10 (nedrevet, ikke vist), 2½ etager tilhørende detailhandler Rasmussen der selv boede her, var en arbejderkasse. Ligeså nr. 7. Men her boede også selvstændige, funktionærer og ret velstående pensionister. Nr. 18-20 var også opr. enfamiliehuse.
1895 solgte enkefru Brandt en ordentlig klump i midten der strakte sig fra og med Havnen 7 til og med Vordingborgvej 16 - 26, til Cykleklubben for Næstved og Omegn. Klubben solgte straks grunden langs Vordingborgvej (16-26) videre til tømmerhandler Sabra*, Brandt nabo, der udstykkede dem 1895 - 1903. Bagved anlagde klubben en cykelbane. Projektet ligner mere ejendomsudvikling end sport. 23/12 1897 satte bestyrelsen arealet til salg ved auktion. Formanden, købmand (dvs. isenkræmmer) Ferd.S. Bahnsen* bød selv, men murermester Lars Hansen, Præstø, bød over og fik Hammerslag paa nærmere Approbation (NT 24/12 1897). Den fik han ikke. I stedet accepterede bestyrelsen et nyt bud fra et konsortium med manufakturhandlere Brdr. Johannsen* og Bahnsen selv. Cykelbanen fik 1898-sæsonen med, men ved årets udgang var en nye vej afstukket hen over den, kloakarbejdet i gang og byggegrunde blev annonceret. 1899 er vejen planeret. 1900 annoncerer Johannsen og Bahnsen: Ca. 15 Villagrunde er til Salg paa Godthaabsvej - Makadamiseret 16 Al. bred Vej - Kloak (NT 4/12).
Snart efter plantedes træer langs vejen der så blev til Godthåbs Allé. Den har navn efter etablissementet Godthaab (ovenfor). 1/2 1901 havde vejen ingen beoboere, men Brdr. Johannsen havde 3-4 huse under opførelse ned mod havnepladsen, 1903 indlagdes vand og gas, 1906 var her 9 beboede huse.
en stikvej til Ågade, er anlagt af kbmd. Brandt 1897, har navn efter sin første bygherre, kunstneren Karl Hansen Reistrup*,1901 havde den 5 beboede huse. På den lille Reistrupvej byggede Karl Hansen Reistrup* det første hus 1897, 1901 var her 5 beboede huse.
De sidste veje - Vordingborgvej, Aagade og Reistrupvej samt fattigården - fik vandindlæg efter beslutning i byrådet 11/5 1905. Kvarteret fik brugs 1912. Det var i det væsentlige udbygget ca. 1920.
Randbebyggelse mod Vordingborgvej med blandet boliger og erhverv, små arbejderboliger i en og to etager i Brandtsgade og på Reistrupvej og villaer på Godthåbs Alle og i Ågade. De ligner det gamle storborgerskabs villaer, men er oftest opdelt i to lejligheder, den nye funktionærgruppes lidt prætentiøse huse. Lejligheder er nu ofte lagt sammen. Det er det tradionelle billede: Brandtsgade og Reistrupvej for arbejdere, Ågade og Godthåbsvej for middelklassen.
Det stemmer med den moderne, segregerede by: Folk der ligner hinanden, bor i samme gade eller samme kvarteret. Billedet er vel ikke forkert men tåler - som for Brandtsgade - nuancering:
Det peger bagud, mod den førindustrielle, integrerede by.
