Råd-, Ting- og Arresthus

Råd-, Ting- og Arresthus, Hjultorv 2
10/4 2009 kl. 16.38, © pelo

Hjultorv 2 og Ramsherred 2 (t.v.)

Det er et af de fire næsten samtidige huse, der markerer historicismens gennembrud i Næstved. Bindesbøll havde et par år før bygget apoteket skråt overfor i nederlandsk renæssance. Resultatet var sandsynligvis overraskende idet han samtidig var i gang med det strengt klassicistiske Oringe ved Vordingborg, men det må have vakt bifald, siden han straks efter fik muligheden for denne nye overraskelse, en ny og fantasifuld stil, vel nærmest nygotik med renæssanceelementer.

huset 1938-97
nok ca. 1965; huset 1938-97

Tidemand-Dals ombygning 1937-38 fjernede de tre skorstenspiber, erstattede de tre særprægede kviste med én bred midtstillet taskekvist og fjernede alle snoede søjler (pinakler) hvilket gjorde henvisningen fra vandkunsten foran adresseløs. Allerede dengang var ændringen af kvistene omstridt.

Restaureringen 1997-98 førte i det væsentlige huset tilbage til den oprindelige skikkelse, kun to skorstenspiber og to pinakler på toppen af gavlene er ikke genskabt.

Næstveds andet endnu stående rådhus, afløste det middelalderlige på Kirkepladsen, og afløstes 1940 af det nye i Teatergade. Efter justitsens udflytning til den tidligere Gardehusarkaserne er her stadig arresthus (t.v.).

1922 fik huset elektrisk lys. Der var byrådssal på førstesalen, arkiv og gældscelle i tagetagen. Dengang havde Præstø Amt 40 % andel i ejendommen. Næstved Kommune ønskede i midten af 30'erne at købe amtet ud og tilbød en byggegrund i Teatergade til nyt ting- og arresthus så at kommunen kunne indrette administrationscenter her. Staten kom i vejen 1936 med lov om enhedspoliti og statens overtagelse af arresthusene. Ved den følgende ombygning indrettedes lejlighed til arrestforvareren i tagetagen. 1940 flyttede rådhuset til Teatergade; Præstø amtsråd omdøbte 28/11 1940 huset til Amts- og Tinghuset, et navn der vist aldrig er slået an.

Sidst i 2006 annonceredes nyt justitspalads i den tidligere Gardehusarkaserne, mens bygningerne her skal finde anden anvendelse; det er svært at forestille sig eftersom arrest med sikret gård ikke tænkes udflyttet.

råd- og tinghus

Bindesbølls Tinghus
Bindesbølls opstalt; Kgl. Bib. ark_11273e
Tinghus
24/6 2007 kl. 17.07, © pelo

Facaden er ikke symmetrisk omkring indgangen, utraditionelt, især for et magtens hus. De to kobberlamper der flankerer indgangen er opsat 1908/09, designet af Karl Hansen Reistrup* i florentinsk stil og udført af kobbersmedemester Ole Rasmussen*. Designerens søn, arkitekt Urban Hansen-Reistrup, videreførte samarbejdet og kærligheden til kobber.

Huset var først og fremmest hjemsted for byrådet med byrådssal, -valg og lejlighedsvise rådstue- eller borgermøder. Øvrigheden havde kontor hjemme i privaten, sålænge byfogederne der også var borgmestre, i tur og følge købte forgængerens gård. Den tradition brød C.A. Kiær 1876. Bekendtgørelse i Tidende 8/4 1876: By- og Herredskontoret er flyttet til Raadhuset. Alligevel lejede Kjær både beboelse og kontor i den nye våbenbrødsrestiftelse. Det gav konflikt. Byfogeden tabte og måtte leje kontorlokaler her. Politifunktion udskiltes 1919 i henhold til retsplejereformen samme år og flyttede om i Skomagerrækken 3.

Her var kulturaktiviteter:

I stueetagen boede 2 pengeinstitutter til leje fra deres oprettelse 1866:

Indtil op i 1890'erne stod Raadstue-Pissoiret ude på Hjultorv, vist nær skel t.h. Byrådet 6/10 1898: Raadstuekommitteen foreslog - i Anledning af at det tidligere Pissoir paa Hjultorvet nu var forsvundet - at der i Muren mellem Kbmd. Scheel Bechs Gaard og Raadhusgaarden byggedes et hul og inde i Raadhusgaarden et Pissoir, altsaa med Adgang fra Hjultorvet og dækket ned mod dette af en Skærm ... vedtoges.

Det blev 1931 nødtørftsanstalt med bladudsalg, Raadhuskiosken, der iflg. Næstved Tidende også skal virke som en slags oplysningsbureau for byens gæster. Den blev drevet af Emil Hansen (f. 1890) og frue fra 1933 til mindst 1960, gik ud af drift o. 1970 og blev sløjfet 1975 hvorefter porten blev lukket af.

Tinghus
16/4 2004 kl. 17.12, © pelo

Bindesbølls oprindelige nygotiske dør er bevaret. Våbenskjoldene er udført af Erik Hemmingsen og opsat ved ombygningen 1937-38. Læs mere om dem.

Tinghus
27/5 2002 kl. 18.10, © pelo

Kvistene blev genskabt 1997-98, lidt større end de originale, efter forarbejde på Næstved Tekniske Skole

Tinghus
18/5 2002 kl. 8.13, © pelo

gavl mod Ramsherred

arresthus

Arresthus
7/7 2004 kl. 9.09, © pelo

Ramsherred 2. Den lille portfløj mod Skomagerrækken der forbandt politistationen (t.v.) med arresten er bygget 1921, også ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal. Samtidig blev der indsat 3 vinduer som politistationens i gavlen. De skimtes stadig men blev lukket ved ombygningen 1937-38.

I ejendommen var der lejlighed for arrestforvareren

1939/40- med en arrestmedhjælper.

I mange byer er det ældre arresthus afløst af et nyere, men i Næstved fungerer det gamle stadig. Bemærk sikkerhedshegnet over dobbeltdøren t.v. der fører ind til fangegården, sikret med "tremmebure", og tremmerne for vinduerne.

Bindesbølls Aresthus
Bindesbølls opstalt; Kgl. Bib. ark_11273e

Bindesbølls opr. facade mod Ramsherred var uden vinduer. Huset blev ændret 2 gange:

Arresthus
7/7 2004 kl. 9.07, © pelo

Det står foreløbig hen om designet er Nyebølles eller Tidemand-Dals.

tidligere huse

I senmiddelalderen stod gråbrødrenes 4 stenboder her, kendt fra skøde og opmåling 1531. Senere stod her et hus, 16 fag egebindingsværk med tegltag, ejet af apotekeren der brugte det til udlejning. Her boede o. 3 familier, o. 1801-40 snedkermester Fredrik Schmeltz. Januar 1853 udbød apoteker Langsted* eller Næstved Kommune og Tybjerg Herred (skøde 27/3) huset til nedrivning.

Alligevel var grunden, her tæt ved den efterhånden opfyldte Munkesø, vandlidende. Pilotering viste sig nødvendig 1855-56, 1937-38 da den forsinkede byggearbejdet, og igen 1966.

opførelsen af Råd-, ting og Arresthuset
iflg. Næstved Avis

16/2 1854

Svar. Det Skjøn jeg efter Opfordring har givet over de til den nye Raadstue i Nestved leverede Muursten, har jeg givet efter min bedste Overbeviisning og samvittighedsfuldt, og kan saaledes ingensinde have yttret, at have fortrudt det.
Fensmark Teglværk den 14 Feb 1854. H. Rasmussen

12/6 1854

Nestved Communalbestyrelses Forhandlinger i Mødet den 1 Juni ...
1.
Fremlagdes en Skrivelse fra Præstø Amt til Kommitteen for en ny Raadstue af 2 Mai, hvorved oversendes en ny Plan til en Raadstuebygning af Justitsraad Wolff. - Da der nu forelaae flere Byggeplaner, formeente man, at det var rigtigt at de overordnede Autoriteter efter indhentet Erklæring fra en Architekt bestemte hvilken der var hensigtsmæssigst. ... at tilskrive Kommitteen dette ...

28/8 1854

Det er vel nu en tre Aar siden, at man i Næstved begyndte at tænke alvorligt paa at faae en ny Raadstue; Byen og Landjurisdiktionen bleve snart enige om dens Nødvendighed, thi denne var uafviselig, og en Kommittee nedsattes af Delegerede for Land og Kjøbstad. Det lykkedes dette Udvalg, der jo repræsenterede alle dem, der skulle bære Omkostningerne ved Sagen, at erholde Løfte paa de fornødne Penge tillaans, at erhverve en Plads til Raadstuen, Tegninger og Overslag, saa at man skulde troet: Nu kan der bygges og om et Par Aar vil Næstved ligesom de fleste Kjøbstæder have en til Tidens og Justitsens Fordringer svarende Raadstue. Dog - det kom ganske anderledes! De som skulle bære Byrden spaaede, men andre raadede; der kom en Syndflod af Forespørgsler, Betænkeligheder, Indvendinger, nye Planer og Gud veed hvad. Imidlertid blev en Deel af det nødvendige Laan gjort disponibelt, Pladsen til den eventuelle Raadstue blev betalt, der blev kjøbt og betalt en betydelig Deel Steen til Bygningen - men saa stoppede det Hele. Spørges der nu: Hvor er Raadstuen? maa der svares: Hvor den altid har været! Med andre Ord: Kommunerne have laant og forbrugt Penge, som de maae forrente, uden endnu at have Vished for, at den kjøbte Plads og den gjorte Tegning kunne benyttes, hvorimod der er stor Sandsynlighed for, at de kjøbte Steen blive ubrugelige ved deres lange Henstaaen i alt Slags Veir. Enhver er derfor vistnok berettiget til at spørge: Ere Kommunernes Midler her benyttede som det sig hør og bør? Hvad er Grunden til, at efter saa lang Tids Forløb Sagen er saa langt tilbage? Hos hvem ligger Skylden for denne, som det synes uforsvarlige, Sendrægtighed? Er det Kommunalbestyrelserne, Udvalget, Amtmanden eller Justitsministeriet, som bærer Ansvaret? Indsenderen haaber, at idetmindste nogle af disse Autoriteter ville have det i deres Magt at afvise disse Spørgsmaal for deres Vedkommende, og gjøre de det, da ere Borgerne i alt Fald komne et Skridt videre, thi de vide da nogenlunde, hvem de have at holde sig til. I alt Fald synes det, at Udvalget bør frigjøre sig for Skylden, hvis det kan, da det ellers maa antages at have svigtet den til det satte Tillid.
X.

6/11 1854

Næstved Communalbestyrelses Forhandlinger i Mødet den 16 Octbr. ..
5. Fra Kjøbmand Nielsen og Muurmester Meyer var fremkommen en Betænkning om den nye Plan til Raadstuebygningen, hvortil man vilde henholde sig, og derom tilskrive Comiteen. Man fandt det hensigtsmæssigt, at Professor Bindesbøll indbydes til at overvære den endelige Conference om Raadstuebygningen, og formeente at Bindesbøll tillige kunde give Betænkning om St. Peders Kirkes indvendige Forskjønnelse.

20/2 1855

Nogle Bemærkninger i Anledning af Raadstue-Commiteens aflagte Repartition paa det optagne Laan.
... For at faae Raadstuesagen endelig ordnet, og bestemt hvilken af de 3 Planer som vare fremkomne der skulde følges havde Ministeriet beordret tvende af Amtsraadets Medlemmer DHrr. Kammerherre Amtmand Bruun og Justitsraad Wulff at samles med Nestved Communalbestyrelse og de Delegerede fra Landsognene i Tybjeg Herred, hvilket Møde fandt Sted i November f.A. ... anholdt jeg flere Gange ved Mødets Slutning, om at see et Regnskab over de anskaffede Materialier, for de optagne Laan. Herpaa svarede Hr. Justitsraad (nu Etatsraad) Lawætz ... Jeg, og Flere med mig, havde ventet at Hr. Amtmanden vilde have oplyst Forsamlingen om Aarsagen til et Committe-Medlems Entledigelse af Comiteen, og en Andens Indtrædelse, men det skete ikke ...
Der hengik imidlertid lang Tid, og der blev ikke omdeelt noget trykt Regnskab om Raadstuen som dog var en Forbigaaelse imod Borgerrepræsentanterne - men det er jo ikke den første i denne Sag - endelig fik jeg et Exemplar ... Gid Pokker havde denne Beregning, tænkte jeg, der er du drejet en ordentlig Næse ...
Af det Regnskab - saaledes som jeg havde tænkt mig det var fremkommet - vilde man have set hvorledes de leverede Muursteen vare betalte, og derved muligen gjendrevet paa den mest slaaende Maade, de slemme Rygter der har været i Omløb desangaaende. At det er løse Rygter der for en Deel har cirkuleret, bevises jo deraf, at Teglbrænder Ditløv Poulsen i Ladby, der fik Skyld for at have leveret halvbrændte Muursteen og faaet Betaling for heelbrændte, nu har solgt baade Teglværk og Indbo, uden at Commiteen har nogen Fordring paa ham. Dette her paapegede ligesom det aftraadte Commiteemedlems Stilling da han var i Comiteen, som hans Forhold siden til Communalbestyrelsen, ønskes nøiere oplyst ...
I Sommeren 1853 gik Bygningskommissionen forbi Raadstuepladsen, hvorved den tog Anledning til at paaviise Byfogeden de Steenranker af Ditløv Poulsens Fabrikata, og befandtes da at Stenene vare saa møre 2-3 Ranker op i Stablerne at vi med en Stok eller Fingeren kunde sætte Mærke, og smuldre dem itu. Hvor mange flere er der nu, de har staaet to Vintre længere? ... førend der skal begyndes paa Arbejdet ...
Commiteen, da allerede 2 ere entledigede.
Dette har jeg troet at være min Pligt at meddele Offentligheden, som Borgerrepræsentant.
Nestved i Februar 1855.
H.E. Sorterup.

31/3 1855

I Nestved Avis No. 29 med Dat. 20 Febr. d.A., har Hr. Sorterup ladet indrykke "Nogle Bemærkninger i Anledning af Raadstue-Committeens aflagte Repartition paa det optagne Laan, hvori han lægger en af os Undertegnede nogle Ord i Munden, som ikke ere sagte ... Ved et idag afholdt Møde have vi besluttet at formaa Hr. Sorterup til ved Domstolene at godtgjøre ..,
Nestved i Committeen for en ny Raadstues Opførelsen den 28 Marts 1855
D.I. Lawætz. P.F. Post.
N.C.J. Nielsen. Rasmussen

16/4 1855

Præstø Amtsraadsforhandlinger [7/3 1855] ...
23. Da Raadet formeente at der ogsaa allerede nu burde begyndes med Aflæggelse af aarlige Regnskaber for de Indtægter og Udgifter som vedkomme den paatænkte nye Raadstue-, ting- og Arresthuusbygning i Nestved, saaledes at disse Regnskaber indtil Bygningens Aflevering aflægges af Bygningscomiteen ...

Nestved Borgerrepræsentations Forhandlinger i Mødet den 29 Marts ...
1. Fremlagdes Svar fra Raadstuecommitten om de ved Mødet den 15 Febr. gjorte Forespørgsler der vare oversendte Comiteen til Besvarelse.

12/6 1855

Tirsdagen den 26de Juni Kl. 11 Formiddag, bliver paa den herværende Raadstue afholdt offentlig Licitation over Opførelsen af en ny Raadstuebygning samt Arresthuus heri Byen.
Tegning og Overslag ligger til Eftersyn paa Undertegnedes Contoir ..
Nestved Byfogedcontoir den 11te Juni 1855.
D.I. Lawætz.

28/6 1855

Ved den i Onsdags afholdte Licitation over Opførelsen af en ny Raadstuebygning heri Byen blev Hr. Tømmermester Petersen Mindstbydende med 15.540 Rdlr. Overslagssummen var 16.193, hvorunder ikke er indbefattet Kalk, Muursteen, Grund- og Sokkelsteen, som leveres Entrepreneuren.

24/7 1855

Præstø Amtsrådsforhandlinger [8/6 1855] ...
9. Da saavel Nestved Communalbestyrelse som Landsognene i Tybjerg Herred havde tiltraadt Amtsraadets i det sidste Møde gjorte Forslag til den Maade, på hvilken der kunde være at forholde med Hensyn til Aflæggelsen, Revideringen og Decideringen af Regnskaberne for den nye Raadstue, Ting og Arresthuusbygning i Nestved, besluttede man at anholde om Justitsministeriets Approbation paa samme.

9/8 1855

Endeel Arbeidsfolk kunne strax faae Arbeide ved Pæle-Ramning og Jordarbeide paa Raadstuepladsen. Man henvende sig til Tømmermester Petersen.

19/4 1856

I denne Tid, da Arbeidet gaar saa rask fra Haanden med den nye Raadstuebygning, dreier Samtalen heri Byen sig næsten udelukkende om: skal der dog intet gjøres for at bortlede det fra Efteraaret staaende omtrent 2 Alen dybe Vand i Kjelder-Etagen under Hovedbygningen ... Bygningen er opført paa Mosegrund, hvorfra Vandet vælter op som af en Kilde. - Denne dyre Historie, at anbringe en dyb Kjelder, kunne have været undgået og flere Tusinde Rigsdaler være sparede ved Pilotering, hvis man havde villet laane Øre til praktiske Mænds Raad, der kjendte Pladsens Grund af Erfaring, og som paa det bestemteste paaviste det urigtige i at grave Kjelder uden at pilotere og uden at have Afløb til Vandet; men Architekten, Hr. Professor Bindesbøll, som ogsaa vilde være Erfaringens Mand, fik disse Mænds Raad helt afviste og slog om sig med intetsigende Grunde ... Erfaringen har dog viist, at Pilotering blev nødvendig, Hr. Professor; hvad gjøres der nu ved Vandet?

25/9 1856

Tirsdagen den 30te dennes .. bliver paa Raadstuen heri Byen afholdt offentlig Licitation over Opførelsen af Ringmur, Plankeværker m.v. til den nye Raadstue ...
Committeen for Opførelse af en ny Raadstue-, Ting- og Arrestbygning i Næstved den 19de Septbr. 1856

9/12 1856

Nestved Borgerrepræsentation ... 4 December 1856 ..
5. Repartition over Forrentning m.m. af det optagne Laan til det nye Raadhuus for 1856 blev fremlagt ...

10/3 1857

Onsdagen den 11te dennes ... bliver ved offentlig Auction, som afholdes i den nye Raadstues Gaardsplads bortsolgt 20.800 Stkr. Muursteen, 1350 Stkr. Tagsteen og endeel Drainsrør ...
Petræus

9/5 1857

Da intet af de til idag indkomne skriftlige Tilbud om Leverance af Inventarium til den nye Raadstue heri Byen befandtes antageligt, bliver førstkommende Mandag den 11te dennes Eftermiddag Kl. 4 paa Raadstuen afholdt offentlig Licitation over Leverance af bemeldte Inventarium, bestaaende af 7½ Dusin Bøgetræes polerede Stole af forskjellige Slags, ½ Dusin forskjellige andre Stole, 7 forskjellige Borde, Bænke, 7 Senge, en poleret Bøgetræes- eller Fyrretræes Skranke, circa 800 løb. Alen Hylder m.v. Prøver af Stolene ere til Eftersyn paa den gamle Raadstue ...

13/8 1857

I Anledng af den nye Raadstues Indvielse førstk.Løverdag den 15de dennes, foranstaltes et Festmaaltid umiddelbar efter Indvielsen omtrent Kl. 4. De Herrer heri Byen som af Forglemmelse muligen maatte blive forbigaaede med den circulerende Liste til Paategning, samt de ærede udenbyes Boende, som maatte ønske at deltage heri, ville behageligt tegne dem paa en hos Hr. Gjæstgiver Næsted henlagt Liste snarest muligt. Betalingen pr. Couvert, alt indbefattet, er c. 3½ Rd.
Communalbestyrelsen i Nestved d. 11. Aug. 1857.

17/8 1857

At Nestved Kjøbstads- og Tybjerg-Herreds Retter fra Onsdagen den 19de dennes inclusive afholdes i Retslokalet i den nye Ting- og Raadstuebygning hersteds, bekjendtgøres herved.
Nestved den 16de August 1857.
Petræus

18/8 1857

I Løverdags, den 15de August, blev vor nye, efter afdøde Professor Bindebølls Tegning opførte Raadstue indviet til Brug. Hr. Amtmand Brun udtalte derved i smukke, velvalgte Ord Tak til alle dem, der havde havt med Opførelsen at bestille ... Efter et Hurra for Hs.Maj. Kongen skiltes man ad, men samledes strax efter til et muntert Festmaaltid, hvori Embedsmænd, Borgere, Godseiere og en enkelt Bonde tog Deel.

231(a), gl. 129
tak til Søren K. Svendsen