enhedsskole i Næstved

Skoleloven 1903

erstattede latinskolen med et moderne gymnasium; den slags havde Næstved ikke
indførte en 4-årig mellemskole der gav adgang til realklassen og til gymnasiet.

Enhedsskolen var et socialdemokratisk slagord:

en sammenhængende offentlig skole, gratis med lige adgang for alle
en enstreget ledelse under byrådet.

Skolesager var tunge. Der var mange instanser med overlappende kompetence:

kultusministeriet tog sig af kirke og undervisning
skoledirektionen havde 3 medlemmer: amtmanden, provsten og et valgt medlem
skolekommissionen havde 3 medlemmer: sognepræsten der traditionelt var formand, og 2 valgt af byrådet
byrådet hvor socialdemokraterne 1909- kunne mønstre et flertal med støtte fra de 2 repræsentanter for landsognene der havde stemmeret i skolesager
byrådets skoleudvalg.

mellemskole 1911-

1906 vedtog skolekommissionens flertal, pastor Bohn og sagfører Fester*, at søge gennemført en Mellemskole-Ordning i det Retten til at holde Mellemskoleeksamen endnu ikke er givet af Ministeriet (NT 13/10). 11/10 1909 nedsatte byrådet det udvidede Skoleudvalg med 13 medlemmer, herunder skolekommissionens 3, nu Bohn, bogtrykker Carl Christensen* og distrikslæge Struckmann*. Det indstillede med 10 stemmer at Enhedsskolen med gratis Mellemskoleundervisning indføres .. fra 1. April 1911. Den kommunale skole ville så bestå af 4 led:

Grundskolen for alle Børn fra 7 - 11 Aar.

Hovedskolen for Børn fra 11 - 14 Aar.

Mellemskolen for Børn fra 11 - 15 Aar.

Realklassen. (NT 26/6 1910)

11/7 og 15/8 vedtog byrådet forslaget og gjorde samtidig realklassen gratis. Det skete med et snævert flertal på 8, de 7 socialdemokrater og Åderups repræsentant. Ministeriet henstillede paa Grundlag af de Erfaringer, der forelaa fra Byer, hvor man havde gennemført Mellemskolen at man udsatte planen (NT 13/6 1911), men skolekommission, lærerråd og byråd insisterede. Sært nok kunne man allerede foråret 1914 afholde den første mellemskoleeksamen for 20 elever.

enhedsledelse 1911-14

1911 forlod pastor Bohn byen. Til ny formand for skolekommissionen valgtes socialdemokraten bogtrykker Carl Christensen, et brud på en lang tradition. 1912 gik overlærer ved kommuneskolen, kordegn Johs. Beldring* på pension. Man benyttede lejligheden til at adskille de 2 embeder. Ny leder af kommuneskolen blev Johs. Bæksted, Horsens, især med socialdemokratisk støtte. 1913 gik overlærer ved realskolen H.E. Saul* på pension. I byrådet 8/9 foreslog skolekommissionen med socialdemokratisk støtte fælles Ledelse af en Overlærer med titel af skoleinspektør. Han skulle også føre Tilsyn med al Privatundervisning i Købstaden og foreløbig også fungere som Viceinspektør for Hovedskolen. Under ham skulle grundskolen ledes af en viceinspektrice, mellem- og realskolen af en viceinspektør (NT 9/9). Den nye toppost synes skræddersyet til Bæksted.

Men ministeriet afslog at nedlægge stillingen som leder af mellem- og realskolen. Flertallet af socialdemokrater og repræsentanter for landsognene insisterede på enhedsledelse. Resultatet blev 1914 at Bæksted blev Overlærer ved Hovedskolen og Mellem- og Realskolen samt Inspektør ved det samlede kommunale Skolevæsen (NT 23/5) og lærer Johs. Søegaard* blev overlærer ved grundskolen. Samtidig blev det udvidede Skoleudvalg gjort permanent som Fællesudvalget for Næstved Skolevæsen med socialdemokraten redaktør A.M. Kristensen* som formand og med ret til indstilling i Sager vedrørende Besættelsen af Embeder ved Skolevæsnet (NT 12/5).