wc

I Maanedsskrift for Sundhedspleje okt. 1906 besvarede dr. Maag* en artikel af fysikus Boeg om tyfysepidemien året før. Maag konkluderede: ..vort Kloakvæsen er heller ikke mønsterværdigt, saa længe Susaaen benyttes som Hovedkloak ... Vi skal lægger en stor afskærende Ledning i Aakanten; denne skal optage alle Byens Kloakudløb, føres ud paa den anden Side Fattiggarden for at ende i en stor Septic-Tank med Iltningsfilter; saa kan man lade det rensede Kloakvand løbe eller pumpe ud i Aaen igen ... Og saa kan vi faa Lov til at installere W.C. i vore Huse ...

Byrådet 13/2 1908 (NT 15/2):
Maag: Kun Vandklosetsystemet er tilfredsstillende, og mod dette System bør vi stræbe, og ikke helme, før vi naar det. Og det kan naas!
Formanden
[Hänschell]: Forhaabentlig - hvis vi har Penge nok?

Havneudvalget bakkede op om planen, også finansielt, fordi den ville spare opslamning. Byen entrerede med ingeniørfirma Hildebrandt & Houmølle, Hellerup, om planlægning og senere om tilsyn. 2 problemer kom til:

Magle Mølle

var allerede nævnt i Maags oplæg 1906 fordi fabrikken udledte me slam og forurening, bl.a. kaolin, i åen. Derfor lagde havneudvalget også vægt på at projektet kom til at omfatte Maglemølle. Ingeniøren pegede på at at der var for ringe fald, en ledning fra fabrikken til udløb ville gøre Suså nærmest stillestående. Enden på det blev at fabrikken ikke blev omfattet og heller ikke Lillenæstved.

Markjorden

udledte sit spildevand til en grøft ved Grønvej der gik under navnet Pestrenden. Den fortsatte gennem banedæmningen som Møllerenden eller den slemme Rende der løb bag om villaerne ved Ringstedgades Forlængelse og ud bag dampmøllen og gartneriet Herlufsvænge. Her passerede den den grund hvor amtet planlagde en epidemiafdeling. Maag pressede på for en løsning og ville også gerne have wc i den nye afdeling. I byrådet 18/2 1909 blev Markledningen del af planen.

vedtagelse

15/5 1908 nedsatte byrådet et kloakudvalg. I mødet 13/12 1909 mente Carl Christensen* at markledningen er en Nødvendighed, vi ikke kan komme uden om. Rådet vedtog den samlede plan til runde 120.000 kr. Efter behandling i en landvæsenskommission voksede overslaget til 188.000. 12/6 1911 undsagde mange i byrådet, også i kloakudvalget, planen. Amtslæge Struckmann* og socialdemokraterne Andreasen og Carl Christensen holdt fast. Efter fornyet arbejde med en fordelingsplan for udgifterne blandt de berørte lodsejere vedtoges den 1912. Borgerne havde forventninger til den nye bekvemmelighed og skulle også gerne planlægge derefter:

NT 15/10 1912
NT 15/10 1912
NT 18/10 1912
NT 18/10 1912

udførelse

NT 8/3 1913
NT 8/3 1913
NT 5/4 1913
NT 5/4 1913
NT 11/7 1913
NT 11/7 1913

Arbejdet gik til udenbys entreprenører. De afskærende ledning (byledningen) med rensningsanlæg var færdig til brug nov. 1913, markledningen april 1914.

NT 7/11 1913
NT 7/11 1913
NT 13/11 1913
NT 13/11 1913
NT 18/5 1914
NT 18/5 1914

Tilslutningspligten gjaldt spildevand generelt, ikke wc. Der var latriner i byen til op i 1970'erne.

Ny kloak med wc var et kolossalt fremskridt for næstvederne. Det lå i tiden og var et kollektivt resultat. Skal vi udpege en bagmand, var det dr. Maag. Han døde 1912 og fik ikke selv gavn af den nye bekvemmelighed.