Dampmøllegården

Dampmøllegården
vel ca. 1910 E. Arnholtz, NæstvedBilleder 79,493-016

Ringstedgade 56, fra 1880'erne til 1938 Ringstedgades Forlængelse 30, hjørnet af Ndr. Farimagsvej (t.v.). I baggr. t.v. ses Tvangsarbejdsanstalten.

Købmand Peter Hassing sendte 1848 en ansøgning til kongen om bevilling til at anlægge og drive en dampmølle i Næstved. Borgerrepræsentanterne støttede ham 10/2 1848, eftersom Byen, siden Hestemøllen blev nedlagt, ikke har noget Mølleværk paa sin Grund, og man ofte lider af Mølletrang. Grunden her lå ganske vist uden for Ringstedport, men inden for købstadens grænse. Hassing manglede kapital, så hans genbo bagermester Christian F. Struer* overtog projektet. 26/11 1849 imødekom kommunalbestyrelsens hans ansøgning om tilladelse til at bygge en dampmølle. Men også Struer havde vanskeligheder: 1851 ville han nøjes med en vejrmølle, men kommunalbestyrelsen insisterede på at der også skulle være dampmølle. 14/9 1852 åbnede den dobbelte mølle, men 8/8 1853 brændte den ned. Struer prøvede igen at få tilladelse til en vejrmølle alene, men byen insisterede stadig, samtidig med at den tildelte ham leverancen af brød til 2. Dragonregiment. I sommeren 1854 genåbnede damp- og vejrmøllen. 1/6 1855 overdrog C.F. Struer møllen til sin bror Jørgen R. Struer.

De følgende år skiftede møllen hyppigt ejer, o. 1860-67 drev Niels B. Nielsen mølleriet og Lauritz Erik Struer bageriet.

Ejendommen blev beskrevet 1859 i en auktionsplakat:

1867 i brandtaksationen , bl.a.:

og 1871 i en auktionsplakat: i Næstved Damp- og Veirmølle ... er indrettet Dampmølle med en Maskinkraft paa ca. 10 Hestes Kraft, hollandsk Veirmølle, Bageri, Boutik og Beboelsesleilighed, fortrinligt Kornloft, fornødent Staldrum m.v. Bygningerne ere i god Stand, Dampmøllen og Bageriet ere næsten nye. (NA 9/10)

Kreaturhandler Adolph Møller* ejede og boede i gården 1880 - død 1896, hans enke - 1897. De bortforpagtede mølleriet og bageriet, fra senest 1880 til Johan Frederik Larsen der boede her med familie, tjenestepige, 2 bager- og en møllersvend samt 1 tjenestekarl. Larsen flyttede 1889 til Sortebrødre Mølle. 1897 solgte enkefru Emilie Møller gården til bager A. Nielsen der flyttede hertil fra Haslev og kaldte bageriet Dampmøllegaardens Brødfabrik.

1895 begyndte Møller at udstykke jorden. Enkefru Emilie Møller fortsatte efter mandens død 1896. 1897/98 solgte hun en større parcel bagude til et konsortium af sagfører Chr. Larsen*, murermester Ole Petersen*, snedkermester F. Ypkendanz* og Ladby Teglværk der udstykkede videre og projekterede Ditlev Poulsens* Vej hen over den som forbindelse mellem Ny Jernbanevej (senere Nordre Farimagsvej) og Ringstedgades Forlængelse. 1900 brændte møllen m.m. Møllebygger V. Brandt genopbyggede møllen for A. Nielsen samme år, men branden har tænkeligt lettet gennemførelsen af Dampmøllevej 1901/02. Fra 1907 blev også den kaldt Nordre Farimagsvej.

1905 byttede møller og bager Carl J. Andersen gården og virksomheden med en café på Vesterbrogade i København. Den nye ejer Georg Jensen*, den stærke Bager, var kendt fra sin ungdom som mesterbryder i Cirkus Miehe, hvor han optrådte sammen med den navnkundige Bech-Olsen. Da det kommunale elværk blev sat i drift i 1/10 1909, startede han 5/10 Næstveds første elektromotor. 26/11 1912 fik han tilladelse til at nedrive gården og bygge nyt. 1/4 1913 brændte de gamle bygninger. Samme år stod det nye forhus færdig. 1928 standsede han vindmøllen, 1931 nedskar han den og genanvendte resten til beboelse, nu Nordre Farimagsvej 24, Apollo (foto: i forgrunden).

NT 2/12 1905
NT 2/12 1905
2a, gl. 301