klassicisme ca. 1800-1860

Riddergade 7
1803
Grønnegades Kaserne
1804-56
sygehus
1816-17
Riddergade 8
1834
Købmagergade 9
1836
Sct. Mortensgade 9
1839
Ostenfeldts Stiftelse
1840
Gule Pakhus
1841
Wittusens Gård
1842-
Det Røde Pakhus
1845
Kirkestræde 4
1847
Østergade 18
o. 1848
Købmagergade 10
1848
Sct. Mortensgade 1-3
1850-59
Axeltorv 3
1851/52
Ringstedgade 15
o. 1850 og 1860
Østergade 13
1851-55
Østergade 15
1854-55
Nygade 18, Grønnegade 19
1855 eller kort før
Brogade 3-5
1855
Østergade 2
1855/56
Østergade 4
1855/56
Grønnegade 2
1856
Østergade 16
1856
Hjultorv 1
1857/58
Kindhestegade 13
1858
Grønnegade 17
1858-59
Kindhestegade 7
1859/60
Hjultorv 5
1854, 1865/66
Vinhusgade 13
1859, 1861
Ringstedgade 3
1868/69

forsvundne

Købmagergade 5
1806
Farvergade 9
1815
Axeltorv 6
1835,1855 ?
Grønnegade 16
1836-37, 1848, 1855
Grønnegade 37, Ringstedgade 14
1837
Hjultorv 10
1842
Riddergade 4
1840'erne
Axeltorv 2
ca. 1847
Vinhusgade 2
1847
Torvestræde 3
1850
Ringstedgade 2, Hjultorv 12
1850, 1857
Dania
1851-54
Hjultorv 4
1851-56
Dampmøllegården
1852
den røde stiftelse
1856-57

Se også Axeltorv 1

Enevælden fortsatte -1848. Men fra o. 1800 prægede en mere selvbevidst borgerstand mere og mere bybilledet. Styret blev blødt en smule op med rådgivende stænderforsamlinger 1834/35-.

Ved en forvaltningsreform 1793 blev tilsynet med købstæderne flyttet fra stiftamtet til amtet, for Næstved Præstø Amt. Det har vel skabt bedre sammenhæng mellem købstadens og oplandets forvaltning. 1851 blev portkonsumptionen ophævet; byen slap af med en daglig irritation, og det betød nok også en mindre lettelse for håndværkere & kræmmere der var trængt af konkurrence fra oplandet.

erhvervsliv

Den regering der greb magten 1784, er især kendt for store landboreformer. Men den var også enevældens der havde øje for købstædernes udvikling.

1793 fik også provinskøbmænd kreditoplagsret, ret til at vente med at betale told af importerede varer, indtil de havde solgt dem; gentaget i toldloven 1897.

1791- arbejdede regeringen med købstædernes trafikforbindelser. Det resulterede i 2 beslutninger 1798: Vejforordningen berørte ikke Næstved synderlig men betød dog dagvogne / diligencer fra 1830'erne. Havneresolutionen 1798 oprettede lokale havnekommissioner sammensat af en øvrighedsperson og nogle sø- og handelskyndige borgere, der administrerede egne havkasser og fik afdgang til lån fra Den Kgl. Kreditkasse. Regeringens ekspert inspicerede købstadshavne og kom med forslag

Købstæderne klarede sig en smule bedre end hovedstaden under krisen -1828, nu i samvirke med Hamburg som kreditor og handelspartner - o. 1857.

I Næstved førte regeringens initiativ til en kanal gennem Longshave og Karrebæksminde. Den blev heldigt suppleret af oplandets storlandbrug der gerne ville eksportere træ fra sine skove, især brænde til det voksende København: Den Danneskjoldske Kanal. Der kom da også god gang i udskibningen af træ. Havneproblemet blev løst på et heldigt tidspunkt. Næstved var klar til kornsalgstiden:

1828 lempede England importtolden på korn og liberaliserede derefter tilvis for helt at afskaffe den 1846, ligseom landet også lempede for indførsel af andre landbrugsvarer. Driftige købmænd begyndte at forbedre kornets kvalitet med tørreanlæg. Højkonjunkturen varede til midt i 1870'erne med en mindre afbrydelse og flg. dæmpning 1857. Næstved er omgivet af fede jorder, drevet af overskudsproducerende, markedsorienterede storgodser. En del kunne endda prammes til byen ad Susåen. Nu kom fremgangen for alvor. Om den vidner de store købmandsgårde og pakhuse i byen, og også i Karrebæksminde fra 1840. Indbyggertallet voksede igen, Næstved fik igen en, ganske vist beskeden, egen handelsflåde.

Brændevinsbrænding voksede gennem 1700-tallet og nåede sit højdepunkt her i første halvdel af 1800-tallet. Den blev tit drevet sammen med andet erhverv, fx. købmandshandel, beværtning eller bryggeri. Derfor giver folketællinger et lidt tilfældigt billede, men dog et fingerpeg. 1834 ses 15 brændevinsbrændere, Nestved Ugeblad 13/4 1838 opremser 9, folketællingen 1840 har 8, derefter ses en lille håndfuld. 2 fremtrædende brænderier:

Brændevinsbrændere holdt kvæg og svin. Bærmen, restproduktet fra gæring, også kaldet mæsk eller drank, brugtes som foder. Evt. følger for flæske- og mælkekvalitet er vist ikke beskrevet.

De små provinsbrænderiet blev trængt af større industrianlæg, 1881- sammensluttet som De Danske Spritfabrikker der 1923 fik monopol. Længst holdt vist

borgere

1801: 1785
1840: 2217
1850: 2735
1860: 3647
en fordobling.

1787 opnåede borgerne en vis repræsentation med de eligerede mænd. De valgtes efter indstilling af borgmesteren og fik indsigt i byens styre men ingen ret til at beslutte.

Ved lov 1837 blev de eligerede mænd erstattet af en valgt borgerrepræsentation. Vælgere var et lille mindretal af erhvervsdrivende og formuende grundejere. 3.-4. januar 1839 blev et overgangsvalg holdt: de 3 eligerede mænd

fortsatte som borgerrepræsentanter uden valg. Dertil valgte 8 nye. 3.-4. januar 1840 var de 3 på valg; Knæckenborg og Lund blev genvalgt. 170 var valgberettigede, 71 deltog, 92 var valgbare. Borgerrepræsentanter:

Forsamlingen valgte selv sin formand, 1851 - død 1863 Niels Bagger.

De eligerede mænd og derefter med større tyngde borgerrepræsentationen ydede med- og modspil til øvrigheden: den kgl. udnævnte byfoged (politimester og dommer) og borgmester:

Wulff var næstveder, de flg. var jurister, kom udefra og manglede lokalkendskab og lokalt netværk. De råde over et skiftende antal fuldmægtige og kontorister, heraf mindst en jurist hvoraf nogle siden nedsatte sig som sagførere. Kontoret var på privatadressen, 1809-76 Købmagergade 20.

Andre indflydelsesrige borgere:

o. 1801-1837 købmand Hans Henrik Witte
o. 1801-1840 lærer Frantz H. Striboldt
o. 1817-1858 købmand, forligelseskommisær Niels Chr. Flor
o. 1827-65 købmand, postmester Iver Nicolaj Witte
o. 1829-1845 prokurator, stænderdeputeret Bertel Chr. Rye
o. 1834-1855 prokurator, kæmner Jacob Paulin Clausen
o. 1834-1864 kornhandler Hans Jacobsen
o. 1837-1845 toldinspektør Severin Fanøe
o. 1837-1852 toldkasserer, justitsråd Vilhelm Aug. Uldall
o. 1837-1853 sognepræst Peter Andreas Thomsen
1837-1869 læge, fysikus Ove Høegh-Guldberg
o. 1838-1845 urmager Andreas Christensen
o. 1838-1872 farver Carl R. Durck
o. 1839-1845 købmand, brændevinsbrænder Søren A. Galle
o. 1839-1868 bager, kæmner Hans Peter Kampmann
o. 1839-1879 distrikslæge Lorentz Vilh. Castenschiold
o. 1840-1861 farver Thor Obel
o. 1840-1880 murer, jernstøber J.A. Hermansen
o. 1845-1857 manufakturhandler J.S. Hirsch
o. 1850-1869 købmand Anthon F. Wulff
1852-1859 præst, førstelærer Ph.C. Friedensreich
o. 1853-1858 apoteker Frantz Joachim Langsted
o. 1854-1859 købmand H.F. Olivarius
o. 1854-1861 købmand N.C.J. Nielsen
o. 1854-1871 grosserer Christian Martin Wittusen
o. 1855 lotterikollektør, avlsbruger Carl O. Hansen

aviser

bragte mest bekendtgørelser fra myndigheder og annoncer fra erhvervsdrivende med også en smule debat og redaktionelt stof.

byen

Klassicismen er det fremvoksende borgerskabs huse. Den er romersk. I Europa var stilen påvirket af den spektakulære udgravning af Pompeji, i København ryddede storbranden 1795 og bombardementet 1807 grundene for den. Magtens huse tog C.F. Hansen sig af, borgernes blev til dels normativt fastlagt. Den skabte et nyt København: Enkelhed i tre etager plus kvist over høj kælder, et bånd med klassisk bort mellem anden og tredje etage. Oftest stod husene hvidkalkede. Vinduerne er monteret så langt fremme i nicherne at de næsten flugter med facaden, hvilket kan give denne et kulisseagtigt præg. Begyndelsen kaldes begyndelsen empire og slutningen biedermeier.

Som i hovedstaden, således også i provinsen, men man byggede en etage lavere og rykkede borten tilsvarende ned. Næstved har en del rigtig gode huse fra perioden. Det smukt restaurerede Riddergade 7 bærer vist prisen.

En detalje: Ved plakat 4. juli 1995, lige after Københavns brand, bestemtes det at husenes hjørner skulle "brækkes paa 5 Alen til 1 Fag Vinduer med Piller". Det knækkede hjørne sikrede lettere passage for brandslukningskøretøjer og vel også for militære. Den æstetiske virkning var at gadekryds blev forvandlet til små ottekantede pladser. Reglen gjaldt næppe for provinsen, men det knækkede hjørne blev også mode her som det ses af eksempler her, smukkest Kirkestræde 4. Nogle københavnske bygmestre, først J.M. Quist, fandt på at gøre hjørnet buet. Også det ses der et eksempel på her. Skikken med det knækkede hjørne overlevede klassicismen. Det gjorde klassicismen også.

Bygmestre:

maj 2024