middelalder ca. 1060-1536

romansk, ca. 1100-1300

Sct. Morten
klosterkirke

gotisk, ca. 1250-1536

Sct. Peder
Sct. Morten
Skovkloster
Helligåndshus
Boderne
Mogens Tuesens Boder
Stenboderne
Kompagnihuset
rådhus

nedrevet

Sortebrødre Kloster
latinskole
Goyernes Gård

og helt væk

Gråbrødre Kloster
Sct. Jørgensgård
Mogens Tuesens badstue

Næstved blev en af landets store og vigtige byer

Næstveds stærke stilling i middelalderen ses også af bebyggelse og institutioner: 2 sognekirker, 3 klostre med kirker, helligåndshus og Sct. Jørgens-gård, en håndfuld stenhuse.

Næstved har aldrig været befæstet. Godt nok omtales 1344-45, under Valdemar Atterdag, et fæstningsværk, Husvolden, men den har hidtil været anset for kortlivet. Ved årsskiftet 2005-06 blev dens jordiske rester efter alt at dømme identificeret, under Vordingborgvej og Platan Allé, hvor der nu står ældreboliger.

Suså

var livsnerven. I middelalderen kombinerede den beskyttet beliggenhed indenskærs med glimrende besejlingsforhold for nordiske skibstyper, knap så gode for hansaens kogger der var brede og stak dybere. Der er evidens for at en god del af sejladsen på Østersøen foregik med traditionelle skibe som Skuldelev 1. Handelen blomstrede i nært samarbejde med de nordtyske hansestæder.Toldbøgerne i Lübeck sidst i 1300-årene havde 4 danske rubrikker: Danmark som helhed, Skanør (sild og sæsonmarked), Næstved og København.

Skovkloster

1135 nævnes Næstved første gang i en overleveret skriftlig kilde. Det er et gavebrev udstedt af Roskildes biskop Eskil, og samtidig stiftelsesdokument for benediktinerklostret Næstved Sct. Peders Kloster. Giverne er først og fremmest den fornemme fru Bodil og hendes 3 sønner. De skænker til oprettelse af klostret store ejendomme, bl.a. Sct. Peders Kirke og møllen i Næstved. Bodil og hendes sønner grundlagde ikke Næstved. De grundlagde klostret. Gavebrevet dokumenterer at Næstved allerede fandtes, med kirke og mølle. Kong Erik Lam supplerede 1140 med endnu en gave til klosteret og kirken: midsommergælden (den kgl. ejendomsskat) af Næstveds bygrunde, torveafgifterne af Næstveds torv, 3-marks-bøder og 40-marks bøder af Næstveds byting og ledingsfrihed. Privilegierne dokumenterer Næstved som handelsplads og retskreds.

Var Næstved dermed Skovklosters, ikke kongens, by indtil reformationen 1536? Rasmus Nielsen (1925) svarede entydigt ja. Troels Dahlerup (1989) svarer nej: "i løbet af 1420'erne ser vi, at abbedens overherredømme afskaffes [...] købstadens retsstilling var den samme som landets øvrige byers". Palle Birk Hansen tilslutter sig snarest det sidste standpunkt, med en modifikation:

I de 2 dokumenter fra 1135 og 1140 nævnes Næstved og Lille Næstved hver for sig som landsbyer. Fra ca. 1200 nævnes "Næstved på begge sider af åen". Lille Næstved blev en del af købstaden, hvis vestlige indgang var en hypotetisk Vesterport i Lille Næstved. Først op mod 1500 udskiltes Lille Næstved som abbedens landsby, og kongens købstad fik byport ved Store Bro.

Hvornår blev Næstved købstad? 1140-dokumentet viser stærke træk af købstad. Fra senest 1280 havde byen sit eget segl og våbenskjold hvis udformning afspejler tilhøret til klostret og senere også til kongen.

Byens holdning til klostrets herredømme har sikkert været dobbelt. På den ene side var der konfliktmuligheder i massevis, se f.eks. borgmester Mogens Tuesens relation til Skovkloster i slutningen af 1400-tallet. På den anden side var man hinandens største kunde. Det har nok været ønskeligt at kunne spille kloster og konge ud mod hinanden.

gader

kan sagtens har været der meget længe før de nævnes; middelalderen var fattig på tekst. Her alligevel første dokumentation:

huse

var mest af træ, forskellige konstruktioner. Arkæologer har fundet et par grubehuse og et stavværkshus. Konstruktioner i bindingsværk med klining mellem stolperne vandt efterhånden frem, det første kendte eksempel er fra 1300-tallet, Ringstedgade 4.

Romanske huse er middelalderens første stenhuse. Som navnet siger er det en videreførelse af oldtidens romerske byggeteknik, nu mest brugt til kirker og klostre. Der er ikke mange tilbage af dem, i Næstved ingen, kun spor i huse, der senere er gotisk og nygotisk ombygget. Indtil sidste halvdel af 1100-tallet er materialet natursten, mere eller mindre tilhuggede. Så vandt brændte tegl frem. Begge materialer ses i Sct. Mortens Kirke. Overgangen giver gerne et fingerpeg om dateringen.

Det er tunge tykke mure, over de små døre og vinduer hviler de på halve cirkelbuer, loftet kan være fladt bjælkeloft eller hvælvet, i tøndeform, som kuppel eller på kryds, men altid bygget over halvcirklen. Det giver kun mulighed for forholdsvis lave og smalle rum uden meget lys.

gotiske huse

Den romanske stils begrænsninger overvandt man i Nordfrankrig hen mod 1200. Man opfandt gotikken. Man samlede med krydshvælvinger det meste af husets vægt i søjler eller piller så murene kunne gøres tyndere og vinduerne større. Ved at gøre buen høj og spids gav man den et tryk udad der så balanceredes af udvendige stræbepiller så bygningen stod i spænd. Murværket blev kun en skal mellem de bærende konstruktioner og kunne opløses i et filigran af vinduer med et voldsomt lysindfald i de stadig højere rum, oftest gennem mangefarvede glasmalerier.

Gotikken er altså ikke kun stil, men også teknologi - en ingeniørbedrift. Men i udkantsområder som Danmark var gotiske om- og tilbygninger tit bare pynt. I Næstved hævder Sct. Peders kor sig fornemt blandt østersøgotikkens mesterværker.

Hov! Kaldte han Danmark udkantsområde? Er der da noget mere dansk end den gotiske landsby- eller købstadskirke, i røde tegl eller hvidkalket, med kamtakgavle (trappegavle)? Teglstensgotikken kom hertil fra hansestæderne hen ved 1300. Bare tag til Lübeck, Rostock eller Stralsund og se dig om! Den er fælles for hele Østersøområdet, hansestædernes domæne, men sjælden i Nordsøområdet.

Arkitekter? Dem kender vi ikke. Individualisme og originalitet var ikke i kurs i middelalderen.

byens styre

var 2-strenget

Kompetencefordelingen mellem de 2 instanser var uklar og skiftende. Fra 1400-tallet ser vi kongen udfordre abbeden som byherre. I litteraturen kaldes bystyret nogle gange, lidt uklart defineret, magistraten.

litt.:

H.J. Helms: Skovklosters Forhold til Næstved i Middelalderen, Hist.Samf.f. Præstø Amt 1935
H.J. Helms: Næstved St. Peders Kloster (Skovkloster), Næstved 1940
Aage Andersen: Middelalderbyen Næstved, Centrum 1987
Palle Birk Hansen: Næstved 750-1250
Palle Birk Hansen: Bodils By - Næstved

marts 2024