Skovkloster

blev i senmiddelalder det gængse navn for Sct. Peders Kloster, dokumenteret første gang 1363. Hvor mange munke boede her? Hvordan var dagligdagen? Vi ved forbavsende lidt om det. Antallet af egentlige munke der her var præsteuddanende og vel også præsteviede, angives i klostrets Calendarium på et tidspunkt til 11, i kirkens kor var der 30 munkestole. Desuden var her et mindre antal novicer og flere lægbrødre der sikkert har taget sig af praktiske gøremål sammen med tyendet (tjenestefolk), i slutningen af 1400-tallet omkring 50 personer hvoraf nogle måske har boet i selve klosteret, andre i udenomsbygninger. Klosteret drev også alderdomsforsorg: Indgivne af bedre samfundslag kunne mod gave eller testamente få logi i klosterets ejendomme, nok sjældent i selve klosterbygningerne. Også rejsende, syge og fattige fandt husly og bepisning under klostret.

Ved reformationen 1536 tilfaldt alt kirkegods kongen. Forløbet var her som vanligt for herreklostre lempeligt: 1555 til sin død 1559 var den sidste abbed også kongelig lensmand her, ved hans død overførtes de sidste munke til Sorø og Antvorskov. 1560 mageskiftede (byttede) Frederik 2. Skovkloster sammen med bl.a. Maglemølle til rigsråd og admiral Herluf Trolle (d. 1565) og hustru Birgitte Gøye (d. 1574), der kaldte det Herlufsholm.

De nuværende bygninger er mest nygotiske, men inde i gården er munkegangen fra sen middelalder delvis bevaret:

Herlufsholm, klostergård
9/5 2002 kl. 14.29, © pelo

østfløj, detalje fra munkegangen opført 1502

Herlufsholm, kloster
9/5 2002 kl. 14.29, © pelo

Oversættelse:
trin 1: Ano dni mdii° abbate olauo psidi
trin 2: Anno Domini mdii° abbate Olauo præsidenti
trin 3: I det Herrens år 1502 under abbed Olavs ledelse

---
pallebirk.dk