Herlufsholm Alderdomshjem
1909-10, 1929-30 |
|
Præstøvej 11
1911 |
|
Hjultorv 7
1912 |
|
Kählersbakken 12
1913 |
|
Ringstedgade 17
1916 |
|
Skyttemarksvej 47
1919-20 |
|
Skomagerrækken 3
1919, 1937 |
|
Præstøvej 67
1922-23, 1931-35 |
|
5. Maj Gården
1923-24 |
|
Fønix-Teatret
1924 |
|
Brogade 6-10
1926/27, 1931-32 |
|
Købmagergade 7
1927 |
|
Farimagsvej 16
1927 |
|
Ramsherred 1
1927, 1930-31, 1942 |
|
Grønnegade 8
1930 |
|
Ringstedgade 18
1930-31 |
|
Ringstedgade 20
1931 |
|
Østergade 29
1931-32 |
|
Farimagsvej 55
1932 |
|
kapel
1933 |
|
Skyttemarksvej 59-61
1933-34 |
|
Østergade 28
1935 |
|
amtssygehuset
1937-38 |
|
Skyttemarksvej 13-15
1939 |
|
Gardehusarkasernen
1938-40 |
|
Lille Næstved Skole
1940 |
|
Banegården
1940-43 |
|
Kildemarksskolen
1941-42 |
|
Lindebjergskolen
1941-42 |
|
Kildegården
1941-42 |
|
Jørgen Jensens Vej 2, Hvedevænget 3
1943-44 |
|
Toldbodgade 16-18, Fabriksvej 14-16
1944 |
|
Ringstedgade 2, Hjultorv 10-18
1946-48 |
|
Ringstedgade 2A
1948 |
|
Østergade 27
2016-17 |
Kalbyrisvej 16
1911 |
|
Marievej 2
1913 |
|
Ågade 12
1912 |
|
Ågade 9
1915 |
|
Slagelsevej 61
1914/15 |
|
Ringstedgade 82
1918-19 |
|
Skyttemarksvej 21
1924-25 |
|
Farimagsvej 22
1926 |
|
Gallemarksvej 17
1926 |
|
Kählersbakken 3 og 4
1926-27 |
|
Jørgen Jensens Vej 13
1927 |
|
Hans Hornemannsvej 3
1928 |
|
Gallemarksvej 15
1929/30 |
pupinspolehus | |
Sjølundstårnet
1938 |
Under 1. verdenskrig 1914-18 var Næstved stærkt militariseret:
1922/23 blev byen næsten helt afmilitariseret. Tilbage blev kun Rytteriets Befalingsmandsskoler på kasernen.
1920'erne var en tid med svingende konjunkturer og økonomisk usikkerhed. 1930/31 blev landet ramt af Den Store Verdenskrise med prisfald, arbejdsløshed og offentlig styring af erhvervslivet.
1911: 8282
1924: 10.648
1935: 12.001
1908-09 indførtes (med få undtagelser) lige og almindelig valgret til byrådet. 1919 adskiltes embederne som bormester og som politimester, bormesteren blev derefter valgt af byrådet. Siden har Næstveds borgmester været socialdemokrat.
Vindue - pille - vindue - pille - vindue - pille - hoveddør
vindue - pille - vindue - pille - vindue - pille - nedløbsrør
det er det nyklassicistisk storbyggeris facader: Rytmiske, rolige eller monotone alt efter smag. Det løste to opgaver: Repræsentativt institutionsbyggeri med nogen pynt og mere nøgterne storkarréer med boliger, kaldet kilometerstil. De københavnske skoleeksempler er Politigården 1918-24 v. Hack Kampmann og Aage Rafn og Hornbækhus på Borups Allé v. Kay Fisker. Pendanterne i Næstved er Sct. Elisabeths Hospital, senere Plejehjemmet Åsen, nu sundhedscenter, 1922-23 v. Johs. Tidemand-Dal og 5. Maj Gården 1924, der med sine 25 vinduesfag langtfra når københavnske dimensioner og også traditionen tro er holdt en etage lavere end det var skik i hovedstaden.
Nogle daterer nyklassicismens fødsel til 1910, til polemikken om et spir til Vor Frue Kirke i København. Brygger Jacobsen foreslog det og ville betale det, unge arkitekter i oprør mod historicismen protesterede. De bekendte sig til traditionen fra C.F. Hansen, som også det kompromisløse Fåborg Museum, 1915 v. Carl Petersen, viser.
Set sådan er nyklassicismen på linje med jugendstil og funktionalisme en del af oprøret mod historicismen. Men den er også dens fortsættelse, grænsen bagud er flydende. Det samme er grænsen frem mod funktionalismen, Tidemand-Dals arbejder har træk af begge. Det gælder Garvergården, kapellet og Kildemarksskolen.
Til illustration af tidens skred i æstetik og teknik kan det være sjovt at sammenligne to huse: Skyttemarksvej 47-47A og Skyttemarksvej 59-61. De er næsten naboer, de løser sammen opgave, en længe i tre etager med to opgange og tolv lejligheder uden altan men med lille have. Begge er huse af god kvalitet, offentligt støttede boliger, tegnet af samme arkitekt. Der er kun 14 år imellem dem, det første er på overgangen mellem historisme og nyklassicisme, det andet mellem nyklassicisme og funktionalisme.
Nyklassicismen tog også småhuse op, både rækkehuse og villaer, bl.a. fremmet af Landsforeningen Bedre Byggeskik, stiftet 1915, der importerede engelske ideer. I Næstved ses vist ingen rækkehuse fra perioden, for villaerne kunne det nok knibe med selvdisciplinen, arkitekter, håndværksmestre og bygherrer forfaldt til mere pynt end foreskrevet.
Tidemand-Dals første Gallemarks-huse har jeg stadig regnet til historicisme trods deres forbindelse med den spirende Bedre Byggeskik. Endnu holdt man også af at udforme mindre lejlighedskomplekser som patriciervillaer, et eksempel er Præstøvej 11.