perioden
Under 1. verdenskrig 1914-18 var Næstved stærkt militariseret:
-
4. dragonregiment på Grønmnegades Kaserne
-
25. og 26. fodfolksbataljon med hovedkvarter på Farimagsvej 8, senere Kvægtorvet og indkvartering ude i byen
-
sikringsstyrken i omegnen.
1922/23 blev byen næsten helt afmilitariseret. Tilbage blev kun Rytteriets Befalingsmandsskoler på kasernen.
1920'erne var en tid med svingende konjunkturer og økonomisk usikkerhed. 1930/31 blev landet ramt af Den Store Verdenskrise med prisfald, arbejdsløshed og offentlig styring af erhvervslivet.
borgerne
1911: 8282
1924: 10.648
1935: 12.001
1908-09 indførtes (med få undtagelser) lige og almindelig valgret til byrådet. 1919 adskiltes embederne som bormester og som politimester, bormesteren blev derefter valgt af byrådet. Siden har Næstveds borgmester været socialdemokrat.
byen
Vindue - pille - vindue - pille - vindue - pille - hoveddør
vindue - pille - vindue - pille - vindue - pille - nedløbsrør
det er det nyklassicistisk storbyggeris facader: Rytmiske, rolige eller monotone alt efter smag. Det løste to opgaver: Repræsentativt institutionsbyggeri med nogen pynt og mere nøgterne storkarréer med boliger, kaldet kilometerstil. De københavnske skoleeksempler er Politigården 1918-24 v. Hack Kampmann og Aage Rafn og Hornbækhus på Borups Allé v. Kay Fisker. Pendanterne i Næstved er Sct. Elisabeths Hospital, senere Plejehjemmet Åsen, nu sundhedscenter, 1922-23 v. Johs. Tidemand-Dal og 5. Maj Gården 1924, der med sine 25 vinduesfag langtfra når københavnske dimensioner og også traditionen tro er holdt en etage lavere end det var skik i hovedstaden.
Nogle daterer nyklassicismens fødsel til 1910, til polemikken om et spir til Vor Frue Kirke i København. Brygger Jacobsen foreslog det og ville betale det, unge arkitekter i oprør mod historicismen protesterede. De bekendte sig til traditionen fra C.F. Hansen, som også det kompromisløse Fåborg Museum, 1915 v. Carl Petersen, viser.
Set sådan er nyklassicismen på linje med jugendstil og funktionalisme en del af oprøret mod historicismen. Men den er også dens fortsættelse, grænsen bagud er flydende. Det samme er grænsen frem mod funktionalismen, Tidemand-Dals arbejder har træk af begge. Det gælder Garvergården, kapellet og Kildemarksskolen.
Til illustration af tidens skred i æstetik og teknik kan det være sjovt at sammenligne to huse: Skyttemarksvej 47-47A og Skyttemarksvej 59-61. De er næsten naboer, de løser sammen opgave, en længe i tre etager med to opgange og tolv lejligheder uden altan men med lille have. Begge er huse af god kvalitet, offentligt støttede boliger, tegnet af samme arkitekt. Der er kun 14 år imellem dem, det første er på overgangen mellem historisme og nyklassicisme, det andet mellem nyklassicisme og funktionalisme.
Nyklassicismen tog også småhuse op, både rækkehuse og villaer, bl.a. fremmet af Landsforeningen Bedre Byggeskik, stiftet 1915, der importerede engelske ideer. I Næstved ses vist ingen rækkehuse fra perioden, for villaerne kunne det nok knibe med selvdisciplinen, arkitekter, håndværksmestre og bygherrer forfaldt til mere pynt end foreskrevet.
Tidemand-Dals første Gallemarks-huse har jeg stadig regnet til historicisme trods deres forbindelse med den spirende Bedre Byggeskik. Endnu holdt man også af at udforme mindre lejlighedskomplekser som patriciervillaer, et eksempel er Præstøvej 11.
arkitekter
-
Johs. Tidemand-Dal
-
Ludvig Beldring
-
Gunnar Christensen
-
Jørgen Otbo
-
Knud Andersen
bygmestre
-
murermester Karl Christensen
-
tømrermester P.F. Christensen
-
murermester Jens Peter Larsen
-
murermester Chr. Henriksen
-
tømrermester Fr. Nielsen (& Søn)
-
murermestre Aagaard & Larsen
-
murermester Jens Chr. Storgaard
-
murermester P. Aagaard
