nyklassicisme ca. 1910-

	Herlufsholm Alderdomshjem, Karrebækvej 4 1909-10, 1929-30
	Præstøvej 11 1911
	Hjultorv 7 1912
	Kählersbakken 12 1913
	Næstved Sygehus, epidemiafdeling 1913-14
	Ringstedgade 17 1916
	Skyttemarksvej 47 1919-20
	Skomagerrækken 3 1919, 1937
	Præstøvej 67 1922-23, 1931-35
	5. Maj Gården, Ringstedgade 44-52 1923-24
	Fønix-Teatret, Slagelsevej 2 1924
	Brogade 6-10 1926/27, 1931-32
	Købmagergade 7 1927
	Farimagsvej 16 1927
	Ramsherred 1 1927, 1930-31, 1942
	Grønnegade 8 1930
	Ringstedgade 18 1930-31
	Ringstedgade 20 1931
	Østergade 29 1931-32
	Farimagsvej 55 1932
	kapel, Gl. Kirkegård 1933
	Skyttemarksvej 59-61 1933-34
	Østergade 28 1935
	amtssygehuset 1937-38
	Skyttemarksvej 13-15 1939
	Gardehusarkasernen 1938-40
	Lille Næstved Skole, Herlufsholmvej 16 1940
	Banegården 1940-43
	Kildemarksskolen, Kildemarksvej 67 1941-42
	Lindebjergskolen, Nygårdsvej 62 1941-42
	Kildegården, Kildemarksvej 65 1941-42
	Toldbodgade 20-22 1942/43
	Jørgen Jensens Vej 2, Hvedevænget 3 1943-44
	Toldbodgade 16-18, Fabriksvej 14-16 1944
	Ringstedgade 2, Hjultorv 10-18 1946-48
	Ringstedgade 2A 1948
	Østergade 27 2016-17

villaer

	Kalbyrisvej 16 1911
	Marievej 2 1913
	Ågade 12 1912
	Ågade 9 1915
	Slagelsevej 61 1914/15
	Ringstedgade 82 1918-19
	Peder Syvsvej 3 1922
	Skyttemarksvej 21 1924-25
	Farimagsvej 22 1926
	Gallemarksvej 17 1926
	Kählersbakken 3 og 4 1926-27
	Jørgen Jensens Vej 13 1927
	Hans Hornemannsvej 3 1928
	Gallemarksvej 15 1929/30
	Nygårdsvej 46 1930 ?

teknik

	pupinspolehus, Herlufsholm Allé
	Sjølundstårnet 1938

kommunesocialisme
regulering
pandemi 1918-20
trafikomlægning 1919-21
s/s Næstved m.m.
masseproduktion af boliger

perioden

Under 1. verdenskrig 1914-18 var Næstved stærkt militariseret:

• 4. dragonregiment på Grønmnegades Kaserne
• 25. og 26. fodfolksbataljon med hovedkvarter på Farimagsvej 8, senere Kvægtorvet og indkvartering ude i byen
• sikringsstyrken i omegnen.

1922/23 blev byen næsten helt afmilitariseret. Tilbage blev kun Rytteriets Befalingsmandsskoler på kasernen.

1920'erne var en tid med svingende konjunkturer og økonomisk usikkerhed. 1930/31 blev landet ramt af Den Store Verdenskrise med prisfald, arbejdsløshed og offentlig styring af erhvervslivet.

borgerne

1911: 8282
1924: 10.648
1935: 12.001

1908-09 indførtes (med få undtagelser) lige og almindelig valgret til byrådet. 1919 adskiltes embederne som borgmester og som politimester, borgmesteren blev derefter valgt af byrådet. Siden har Næstveds borgmester været socialdemokrat.

byen

Vindue - pille - vindue - pille - vindue - pille - hoveddør
vindue - pille - vindue - pille - vindue - pille - nedløbsrør

det er det nyklassicistisk storbyggeris facader: Rytmiske, rolige eller monotone alt efter smag. Det løste to opgaver: Repræsentativt institutionsbyggeri med nogen pynt og mere nøgterne storkarréer med boliger, kaldet kilometerstil. De københavnske skoleeksempler er Politigården 1918-24 v. Hack Kampmann og Aage Rafn og Hornbækhus på Borups Allé v. Kay Fisker. Pendanterne i Næstved er Sct. Elisabeths Hospital, senere Plejehjemmet Åsen, nu sundhedscenter, 1922-23 v. Johs. Tidemand-Dal og 5. Maj Gården 1924, der med sine 25 vinduesfag langtfra når københavnske dimensioner og også traditionen tro er holdt en etage lavere end det var skik i hovedstaden.

Nogle daterer nyklassicismens fødsel til 1910, til polemikken om et spir til Vor Frue Kirke i København. Brygger Jacobsen foreslog det og ville betale det, unge arkitekter i oprør mod historicismen protesterede. De bekendte sig til traditionen fra C.F. Hansen, som også det kompromisløse Fåborg Museum, 1915 v. Carl Petersen, viser.

Set sådan er nyklassicismen på linje med jugendstil og funktionalisme en del af oprøret mod historicismen. Men den er også dens fortsættelse, grænsen bagud er flydende. Det samme er grænsen frem mod funktionalismen, Tidemand-Dals arbejder har træk af begge. Det gælder Garvergården, kapellet og Kildemarksskolen.

Til illustration af tidens skred i æstetik og teknik kan det være sjovt at sammenligne to huse: Skyttemarksvej 47-47A og Skyttemarksvej 59-61. De er næsten naboer, de løser sammen opgave, en længe i tre etager med to opgange og tolv lejligheder uden altan men med lille have. Begge er huse af god kvalitet, offentligt støttede boliger, tegnet af samme arkitekt. Der er kun 14 år imellem dem, det første er på overgangen mellem historisme og nyklassicisme, det andet mellem nyklassicisme og funktionalisme.

Nyklassicismen tog også småhuse op, både rækkehuse og villaer, bl.a. fremmet af Landsforeningen Bedre Byggeskik, stiftet 1915, der importerede engelske ideer. I Næstved ses vist ingen rækkehuse fra perioden, for villaerne kunne det nok knibe med selvdisciplinen, arkitekter, håndværksmestre og bygherrer forfaldt til mere pynt end foreskrevet.

Tidemand-Dals første Gallemarks-huse har jeg stadig regnet til historicisme trods deres forbindelse med den spirende Bedre Byggeskik. Endnu holdt man også af at udforme mindre lejlighedskomplekser som patriciervillaer, et eksempel er Præstøvej 11.

arkitekter

• Johs. Tidemand-Dal
• Ludvig Beldring
• Gunnar Christensen
• Jørgen Otbo
• Knud Andersen

bygmestre

• murermester Karl Christensen
• tømrermester P.F. Christensen
• murermester Jens Peter Larsen
• murermester Chr. Henriksen
• tømrermester Fr. Nielsen (& Søn)
• murermestre Aagaard & Larsen
• murermester Jens Chr. Storgaard
• murermester P. Aagaard

Overgange

er sjældent bratte. 1911- ser vi en diskret nybarok som jeg har set som historicistisk, men som også kan læses som nyklassicistisk:

• Vordingborgvej 5
• Ringstedgade 38-40
• Axeltorv 8
• posthuset
• Kindhestegade 24

Alle perioder historicerer, også nyklassicismen som navnet siger. De her gør det iøjnefaldende:

• Kählersbakken 12
• Ringstedgade 82

Modernisme

bruges som samlebegreb for nyklassicisme og funktionalisme. Disse kunne osgså ses som funkis:

• kapellet
• Ringstedgade 2, Hjultorv 10-18 med Ringstedgade 2A hvor jeg måske har ladet mig påvirke af senere ændringer.

Omvendt kan flere huse jeg har kaldt funktionalistiske, også ses som nyklassicisme, særlig handelsskolen.