garnison

militærvagt
ml. 1879 og 1887, NæstvedBilleder IP,3 der skriver: Christensen & Co.
mere her

Enevælden var ikke et militærdiktatur. Men dens raison d'être var militær:

Svaret var en stående hær. På 2 ben:

Ud over fæstningerne fik ca. 1/5 af købstæderne garnison, Næstved senest 1675, rytteri, 1721- dragoner, der ofte omtales som ryttere men snarere var delvis beredne fodfolk. Kaserne fandtes ikke, folkene og deres heste blev indkvarteret privat. Garnisonsbyen fik et indkvarteringsreglement: Den skulle bl.a. sørge for et vagthus (Corps de Garde) med arrest (foto ovenfor, mere her) og et sygehus. En indkvarteringskommission med repræsentation af bystyret og garnisonen tog sig af det praktiske. Embedsmænd var fritaget for indkvartering, for øvrige borgere var den i princippet frivillig idet man kunne betale sig fra den. En billettør fordelte soldaterne, typisk 2 og 2 med delt seng.

I Oeders Efterretninger 1771 og folketælling 1787 har de fleste dragoner danske navne. Officerer havde typisk egen husstand, det samme gælder mange befalingsmænd og nogle menige. Der ses også dragoner indkvarteret alene, så den parvise indkvartering var næppe typisk i Næstved.

Enevælden bad med mellemrum om tilbagemelding fra undersåtterne. Svar var rituel jammerklage på melodien send flere penge. Særlig beklagede borgerne sig over indkvartering af soldater og især af deres heste. Et eksempel er stiftsrelationerne 1735: .. denne Fattige Nestved byes undergang ... Og fornemmeligst bestaar i dend Store indqvartering af Cavallerie, som her i byen nu i saa Mange Aar Altid har Ligget og endnu er betynget med, som icke Andet end har foresagit Det Meeste af denne Kiøbstads Ruin og undergang ... at dend Eengang for denne Sterke indqvartering dog maatte Allernaadigst Vorde Befriet ...

Historikere har ikke givet borgerne medhold. Garnisonen var en væsentlig kunde. Fritstillede soldater en efterspurgt arbejdskraft. Nogle husejere kunne få en forretning ud af indkvartering ved at etablere små private kaserner, barakker. Jeg har registreret 4 eksempler:

Alligevel kunne det se ud som om regeringen lyttede, i det mindste ang. heste. 1739 lod majestæten hofbygmester Lauritz de Thurah (1706-59) bygge en rytterstald på hjørnet Købmagergade Møntergade . Vedligeholdelsen påhvilede byen. Det var en anselig bygning: Gavlen mod Købmagergade her, med port, var 12½ alen (knap 8 m) lang, bagud langs Møntergade strakte den sig 34 fag, 83 alen (52 m). Den gik altså dybere end det ellers anselige nuværende sidehus, men var kun i en etage plus loft, alt i bindingsværk. Stalden har næppe kunnet rumme alle garnisonens heste, der har nok stadig været brug for privat opstaldning.

1799 kom Ridehuset. 1805 stod stalden på den nye Grønnegades kaserne færdig. Kort efter, vist 1806, blev stalden i Købmagergade reduceret til 22 fag og blev privat, 1812 blev resten revet ned.