bygget 1933-34. Sydsjællands Social-Demokrat 28/3 1934:
Dansk Spare- og Byggeforening har paa Skyttemarksvej ved Rampen .. opført et Propagandahus, der Paaskelørdag og den kommende Uge er aabent for Publikum. Opførelsesomkostningerne (iberegnet Grunden) er .. ca. 20.000 Kr. ... Bygherren, Arkitekt Gunner Christensen ... Bungalowstil ... I Stueetagen er der 3 Værelser, Dagligstue, Spisestue og Soveværelse samt Børneværelse og Badeværelse ... I Kælderetagen er Køkkenet (hvorfra fører Elevator til Spisestuen), Pigeværelse, et stort Vaskehus og Centralvarmeanlæget. Ved den ene Side af Huset er Garagen.
Næstved Tidende 9/4 1934:
11.000 besøgende i Propagandahuset. I Aftes sluttede Udstillingen i Propagandahuset som "Dansk Spare- og Byggeselskab" har ladet opføre paa Skyttemarksvej ... i de 8 Dage, Huset har været tilgængeligt. Adskillige Gæster har dog været skuffet over, at en saadan Ejendom koster 19.400 kr., og Selskabet har derfor besluttet at lade Arkitekt Gunnar Christensen opføre et nyt "Sparehus" af en billigere Type, 10 a 12.000 kr. Spare- og Byggeselskabets herværende Repræsentant, Hr. Calum ...
Senere samme år solgte Christensen huset til slagtermester Poul Hemmingsen for 19.000 kr. Hemmingsen boede her stadig 1960.