Østergade 17

tidligere hus
ca. 1920,starbas.net B10.301.16

fra ca. 1650 med bindingsværksknægte af Abel Schrøder den Yngre. Udvendige trapper var tidlige almindelige, af sten eller som her af træ.

Vaske-, stryge- og rulleforretningen t.h. tilhørte senest 1901 - 1931/32 enkefru Sofie Petersen der boede her med 2 børn, senere med en medhjælpende datter; hun blev boende her som aldersrentenyder - 1941/42.

Ejer og beboer var o. 1776-91 feldbereder Hans Hansen, så hans enke. Hun solgt 1811 købmand Carl Peter Soldath*, der drev virksomhed her og ejede gården til sin død 1854, efterhånden sammen med to andre ejendomme. Han var tredje generation af slægten Soldath, der kan spores i Næstved tilbage til 1746. Han brød med slægtens tradition for murerhåndværket, blev velstående som købmand, også kæmner 1824-27, og ejendomsbesidder. Hans husstand omfattede fru Regine (1794 - 1850), jævnthen også en handelsbetjent, en handelslærling, o. 1834 brorsønnen Carl (f. 1819), to tjenestekarle og en -pige, ikke nogen stor virksomhed, men nok til at gøre ham velstående. Efter hustruens død nåede han lige at gifte sig med den 24 år yngre Lise Kruse, men begge ægteskaber forblev barnløse, der var ingen til at videreføre virksomheden. Købmandsenken flyttede til nr. 21 og solgte forretningen til H.N. Nellemann der gik fallit 1857.

Engang i 1850'erne åbnede urmager, fra 1864 også købmand Gustav Lund* forretning her. Fru Christiane Cathrine Lund, f. Soldath (1809-92), brordatter til den afdøde købmand, drev under navnet Madam T. Lund modehandel i huset. Som logerende havde de hendes to år yngre ugifte bror Søren Christian Soldath. Han holdt fast i familietraditionen: murerfaget. Lund gik fallit 1866 og flyttede til Riddergade, kort efter til Østergade 1 hvor familien boede o. 1870-80. Fruens modehandel fortsatte til mindst 1883 da butikken var i nr. 6.

Rebslager Frederik Christian Schiøtte (eller Schytte, d. 1906) flyttede hertil 1866 og ejede gården senest året efter. Måske drev han sit håndværk på den stærkt skrånende grund - 1870 søgte han kommunens tilladelse til udgravning bagude. 1876 solgte han gården til fragtmand Lars Vilhelm Jørgensen.

Højre halvdel blev revet ned 1886 for fragtmand Lars Jørgensen* der byggede nyt. Resten, 6 fag blev fredet i 1918, men forfaldt fremadskridende. Da Tuborgdepotet i ejendommen havde brug for vendeplads til ølbilerne hævedes fredningen 1944, huset blev revet ned 1947. Tilladelsen i byrådet 28/4 synes ikke at have vakt opmærksomhed, endsige debat. De resterende bindingsværksknægte blev reddet og er nu på Næstved Museum. Jeg er fristet til at tro at fyldholten over porten i nr. 11 stammer herfra; tilsvarende anes under taghænget mellem knægtene; men det er gætværk.

-----
Litt.:
Lene Mazanti: Soldath - en slægt i Næstved, Liv og Levn 7, Næstved Museum 1993

67, gl. 4