var et væsentligt samfundsproblem, alkoholismen som folkesygdom (Søren Mørch 1982 s. 157). Det tunge forbrug lå på brændevin som staten kun beskattede meget lempeligt. If. byfoged Salicaths* opgørelse havde Næstved 1882 97 borgere der solgte brændevin: 24 eller 25 Gjæstgivere, 11 eller 12 Værtshuusholdere, 16 Kjøbmænd, der havde Værtshuusholder-Bevilling, 23 Kbmd. med Brændeviinshandel og 18 Detaillister med do., 1 Materialist med do., 2 Konditorer og 1 Brændeviinsbrænder (NT 4/11). Alle de næringsveje forudsatte borgerskab (næringsbrev), værthushold, restauration og konditori var bunden næring med et begrænset antal borgerskaber, men gæstgiveri var fri næring: Byfogeden kunde ikke nægte Næringsbeviis, ja han kunde ikke engang nægte Vedkommende at holde Piger til Opvartningen (sst.).
En gæstgiver skulle tilbyde logi til rejsende. Det kneb gevaldigt for nogle. Byrådet 2/11 1882: at der i Byen var Gjæstgivere, der daarlig kunde logere sig selv, end mindre optage Reisende (sst.). Byrådet 2/5 1889: .. at nogle af disse Gjæstgivere knap havde saa megen Plads som var nødvendig til Soverum for Familien, og ikke Spor af Gjæsteværelser eller Sengeplads til Gjæster (NT 4/5). Øvrigheden var meget tilbageholdende med at forfølge dette regelbrud, Salicath fremhævede humanitet over for små næringsdrivende. 1888-89 henvendte afholdsfolk sig til byfogedkontoret og forlangte at de Gjæstgivere, som hovedsagelig ernærer sig ved Værtshushold, maa blive tiltalt for ulovlig Næringsbrug. Ingen reaktion, heller ikke på en klage til amtet (NT 8/3 1889). Forespørgsler fra købstadsforeningen 1901 og menighedsrådet 1907 om begrænsning blev afvist af byrådet. Byens styre var loyalt over for selvstændigt erhvervsdrivende. Nogle gæstgiverier var reelt ulovlige værthuse.
Indtil 1882 betalte enhver forhandler 20 kr. pr år i kommunal brændevinsafgift. Salicath i byrådet 2/11 1882: Der var ikke andet Middel til at slaa disse Kneiper ned end ved at sætte dem op i Skat. Det vil være til Held for vore gode Gjæstgiverier (NT 4/11). Det lød drastisk. Byrådet vedtog da også en forhøjet brændevinsafgift, differentieret så at gæstgivere betalte mest. Men det var stadig lempeligt. A.J. Michelsen* argumenterede skarpt imod: Vil man drikke, saa gjør man det, enten der er 20 eller 10 Gjæstgivere. .. Dette var uretfærdigt: derved kom en lille Gjæstgiver til at betale ligesaa meget som "Viinhuuset"s og "Dania"s Værter (NT 25/11 1882).
kom til Næstved 1887 med logen Gefion der tilhørte den internationale Good-Templar-orden. Året efter fulgte logerne Gylfe og Concordia, siden yderligere 3. De ugentlige møder holdt man i Odd-Fellow-brødrenes sal, Hotel Dania. 1889 købte de 3 første loger en bygning på hjørnet Lindevej - Vordingborgvej 15 og byggede den om til mødested.
1903 stiftedes en lokal afdeling af den kristne afholdsforening Blå Kors med skomagermester Peter Iversen* som formand. Ved samme tid også Danmarks Afholdsforening og De samvirkende Afholdsselskaber, sidstnævnte med glarmester J.A. Pedersen* som formand. Det samlede medlemstal toppede 1916 med ca. 800.
Vagn Dybdahl (1972, s. 12): afholdsbevægelsen blev den største folkelige bevægelse før 1. verdenskrig. Om det holder for Næstved, er nok tvivlsomt. Venstres Tidende bakkede bevægelsen op uden at agitere for dens mærkesag, alkoholforbud. Den lokale Social-Demokraten var forbeholden.
kom landsdækkende 1917: en voldsom afgiftsstigning på alkohol. Ikke af hensyn til sundhed eller sædelighed men til forsyning af kartofler og korn. Som bivirkning faldt alkoholforbruget til en fjerdel.