ca. 1939, Sylvest Jensen Luftfoto, udsnit
A.J. Michelsen* i byrådet 26/10 1882:
.. hvis man kunde afskaffe 2 Faktorer, Fruentimmere og Brændeviin, vilde der kunne udrettes langt mere ..
Gode kræfter sigtede mod et dobbelt mål:
1881 dannede en gruppe borgere Understøttelsesforeningen for reisende Haandværkssvende med en bestyrelse af 5 Borgere og 4 Svende, hvor første gruppe var tømrermester Vald. Svendsen*, murermester F.C. Sauer*, malermester Chr. Petersen*, skomagermester L.A. Møller* og pastor Nansen. 1882 ønskede de at oprette et svendehjem. Blandt støtter var også borgmester C. Salicath*, pastor V. Munck, Lillenæstved, apoteker J. Baagøe, redaktørerne A.C. Bang* og C.V. Petersen*, driftsbestyrer Fr. Buhl, Maglemølle, og købmændene C.W. Borchsenius* og Fr.L. Brandt*. Kommunen ejede stedet her i Møllegade, hvor der stod et gammelt fattighus, planlagt nedrevet for en opdatering af et større fattighus overfor. Byrådet stillede 2/11 grunden til rådighed for en symbolsk afgift. Foreningen købte dertil et nabohus. Sauer og Buhl tegnede huset, Sauer og Svendsen byggede det 1883, indviet 3/11. 3 Etager, hvoraf den nederste er en høi Kjælder, skikket til Beboelse ... Kontor for Huusfaderen og adskillige Værelser for Svende, som arbeide i Byen og ønske at være faste Beboere ... Stueetagen .. Værelser for Svende .. Kjøkken .. Huusfaderens Leilighed. Første Sal er udelukkende Værelser for Svende, baade her bosatte og reisende ... beregnet paa at kunne rumme 30-40 Gjæster, af hvilke Størsteparten tænkes at være faste Kostgjængere og Logerende (NT 11/6).
Skeptiske sjæle kan ane et tredje formål med projektet: at skaffe Sauer og Svendsen en entreprise.
Byggeri og drift skulle finansieres af private bidrag, men det beroede på offentlig støtte og var reelt kommunalt. En separat bestyrelse på 5 ledede det, 1886 præsterne Nansen og Munck, apoteker Bogøe, Chr. Petersen* og Vald Svendsen*. Her boede jævnthen 20-30 enlige håndværkssvende, fordelt på faste logerende og folk på rejse for at søge arbejde. Bestyreren (værten, husfaderen) boede her med familie, for det meste også tjenestepige
NT 10/11 1883: Betalingen for Kost og Logi er fastsat til 7 Kr. ugentlig. Reisende Svende betale 15 Øre for en Nat; hvis nogle af saadanne ønske et Værelse for sig selv, da 50 Øre. Og af husordenen: Under Huusfaderens Ledelse synges Morgen og Aften en Salme, hvori Gjæsterne kunne tage Deel, hvis de ønske det. 1886 gik En Haandværksmester i Næstved til angreb i Haandværkerbladet, gengivet i NT 21/11: Den arbejdende Svend kommer her kun undtagelsesvis, i det den eneste Opbyggelse, der bydes, er Helligforsamlinger. Bestyrelsen svarede 18/12 at det eneste hellige bestaar i, at Husfaderen er en kristelig Mand, og at der ikke udskjænkes Brændevin.
Hjemmet visnede. 1916 forsøgte foreningen i samarbejde med Arbejdernes Fællesorganisation at genoplive det men opgav. Fra 1918 brugte Næstved Kommune huset til husvildeboliger. 1933 solgte komiteen huset til papirabrikken og overdrog formuen til Næstved Kommune. Huset må være revet ned op til anlægget af Parallelvejen (nu Cityring) 1953/54.
ved KFUM var i drift 1894 - 1908, 1903- suppleret med Kristeligt Herberge. Det optog denne praxis: I Stedet for at give Penge ved Døren, gives der de rejsende et Adgangskort til "Kristeligt Herberge", hvor Svendene foruden Logi og Ophold i hyggelige Lokaler faar gratis Spise og Drikke (NT 19/10 1905).
Den kristelige afholdsorganisation Blå Kors blev stiftet 1877 i Schweiz, den danske organisation 1895, Næstved-afdelingen 1903 på initiativ af skomagermester Peter Iversen* der også blev foreningens formand -1957. Bogholder J.C. Jepsen var forretningsfører. Arbejdet for et Herberge og Redningshjem blev støttet af præsterne Bang og Bohn, overlæge Lorck* og overlærer Beldring*. 1910 indrettede Foreningen sig i samarbejde med Kristeligt Herberge (ovenfor) i huset her, indtil da gæstgiveri Hjorten der ikke noget godt ry, først som lejer, fra 1913 som ejer. Næstved Tidende 17/12 1910: Forhuset er indrettet til en tidssvarende Afholdsrestauration med Gæstehjem, medens Baghuset dels er omdannet til Herberge for rejsende Svende og dels til Optagelseshjem. I Svendeherberget er der en Opholdsstue .. og 5 Soveværelser med ialt 18 Senge, medens Optagelseshjemmet kan afgive Plads til 4 Gæster. Bestyreren eller værten boede i forhuset med familie og tjenestepige.
1911 tilsluttede Landsforeningen Arbejde Adler sig driften. En lokalafdeling var etableret samme år efter forarbejde af bl.a. Elisa Petersen*.
Princippet var det nu velkendte: at give betlere en billet i stedet for penge. Sydsjællands Social-Demokrat 10/7 1925: Det ny Svendehjem indviet ... man tidligere har set, hvordan Forholdene var hernede, da der kun var indrettet Sovestuer for "Arbejdet adler" ... Her er .. Sovestuer med ialt 35 Senge. "Arbejdet adler", der fremdeles bestaar, foreløbig til Nytaar, har fremdeles sin egen Afdeling med 7 Senge, medens der til selve Svendehjemmet hører 24 Senge. Og desuden er der en Stue med 4 Senge, som er forbeholdt Rejseforeningens Medlemmer ... Fra 1926 fik hjemmet kommunal støtte, det havde reelt afløst svendehjemmet i Møllegade. 1927 blev det udvidet med et baghus mere til Rejsestue. 8/12 1930 afviste byrådet en Klage over Forholdene ved "Blaa Kors" Svendehjem fra 15 Beboere i Grønnegade og Nygade .. over, at de rejsende Svende stod i Flokke udenfor de forskellige Ejendomme og klatrede over Naboejendommene, naar Svendehjemmets Port lukkedes Kl. 10, fordi de ikke vilde gaa i Seng til den Tid. De generede baade Beboerne og de tilfældige spadserende af Byens Borgere, og i Særdeleshed Damer, ved sjofle Tilraab og andre Uanstændigheder. (SS-D 9/12).
1941 påbyggedes 1. sal på forhuset med 5 Værelser, enkelte[sic], men pæne, til Brug for Svende, der har faaet Arbejde i Byen og gerne vil blive boende og spise paa Svendehjem. Endvidere en pæn Bestyrerbolig. Her var nu De Rejsendes Opholdsstue i Mellembygningen, Sovestuerne i Bagbygningen, der er anlagt med særlige Afdelinger for Medlemmer af Rejse- og Sygeforeningen, det almindelige Svendehjem og endeligt Kristeligt Herberge. Ialt kan her bo 40 Gæster pr. Nat. Kristeligt Herberge virker særligt for den fattigste af de fattige. Her kan soves i Seng for 20 Øre, og har man ikke de 20 Øre, faar man alligevel Lov til at sove der (Peter Iversen i Blaa Kors Bladet Nr. 8 Feb. 1942). Th.P. Albrechtsen og frue var med korte afbrydelser bestyrerpar 1940-60 og boede her med personale.
Institutionen døde langsomt: