Præstø Amts Sygehus

det første amtssygehus
ml. 1868 og 1894

bygget 1816-17, første indlæggelse var december 1816, officiel indvielse januar 1817. Tegningerne var rettet og godkendt af selve overbygningsdirektør professor C.F. Hansen. Grundmur på kampestenssokkel. Det oprindelige hus havde ståtag - lovligt fordi huset lå uden for købstadens grænse. Et mindre side-/baghus fra 1824-25 blev forlænget 1841 samtidig med at stråtaget blev erstattet af tegl.

Huset afløste det middelalderlige Helligåndshus. Det rummede fra begyndelsen 7 værelser, alle mod gården, forbundet af en lang gang her mod gaden. 2 værelser udgjorde økonomens lejlighed, 5 var sygestuer, 4 til mænd, 1 til kvinder, hver med 6 senge. Desuden var der køkken, operationsstue, 3 dårekister og en ligstue. Inden udgang af 1817 havde man installeret 6 kakkelovne, dårekisterne forblev uopvarmede. Bag huset var der gårdsplads med latriner. Inventaret kom mest fra et nedlagt militærsygehus i Stege; dynerne var mest stoppet m hø, mos eller strå.

Hurtigt måtte man også lave en tværgående gang, så at patienterne kunne komme ud i gården uden at gå rundt om huset eller gennem økonomens lejlighed. 1824-25 indrettedes Galehuset i bagbygningen (nedenfor), der ved udvidelsen 1841 blev indrettet til 8 sindssyge, 2 rekonvalescentværelser og en ligstue. I forhuset blev der plads til et officiantværelse og en badeanstalt.

1838 beskrev M.A. Goldschmidt sygehuset i sit Nestved Ugeblad eller Præstø Amts Tidende: I Sygehuset, der er en stor grundmuret Bygning, findes 3 Stuer med 18 Senge for Mandfolk, 1 Stue med 6 Senge for Fruentimmer og 3 Daarekister ... Folk af den mere dannede Klasse tage kun i yderste Nødstilfælde deres Tilflugt dertil ... mangler Stiftelsen en Badeindretning (17/4). Embedsværket brød sig ikke om Goldschmidt men læste måske alligevel hans blad: Directionen for Præstø Amts Sygehuus .. har i denne Tid foreløbigen ladet indrette et Badeværelse, forsynet med tvende Badekar, og tilbyder Publicuum Brugen af Badene ... Prisen for et lunkent eller varmt Bad er bestemt til 2 Mk. 8 s. og for et koldt Bad 1 Mk. 8 s. ... at Badeværelset ligger afsondret fra de øvrige Sygestuer, at det har sin egen Indgang, og at Sygehusets egne, med Hudsygdomme beladte Syge, ei tilstedes Adgang (sst. 20/7 1838). 1872 annoncerede man: Badeanstalten i Præstø Amts Sygehuus, der er afsondret fra dette og forsynet med en særegen Indgang i Bygningens søndre Gavl ... varme Bade a 40 s pr. Stk., kolde Styrte- og Regnbade a 20 s pr. Stk. (NT 5/11)

NT 25/10 1873
NT 25/10 1873

Landfysikus, dvs. embedslægen og chefen for sygehuset,

optog patienter, fortrinsvis sådanne for hvem der var håb om helbredelse. Udskrivning fandt kun sted 1 gang om ugen af hensyn til fysikus' bekvemmelighed.Distriktskirurgen, senere distrikts­lægen,

stod for den daglige behandling under opsyn af fysikus. 1859 blev fysikus behandlende læge, og distriktslægen hans vikar. Sygehusreglementet foreskrev isolation af patienter med smitsomme sygdom på én stue, men det lod sig ikke gøre for kvindelige patienter, og lungesot (tuberkulose) var ikke klassificeret som smitsom. 1834 engagerede sygehuset jordemoder madam Højer til at assistere ved operationer, for en årlig godtgørelse af en favn brænde. Kombinationen var uheldig, men datidens viden om barselsfeber var ringe.

Der var mange patienter med kønssygdomme. Folketællingerne angiver sjældent diagnoser for de somatiske patienter; 1850 er her en med indvortes svaghed, en med armbrud. 1860 er her 13 patienter.

Kostreglement 1817, fuldkost: Om morgenen 3/4 pot mælk med vand, et stykke rundtenombrød og 1½ lod smør. Til middag en pot kødsuppe med bygmelsboller, kartofler, rødder og grønt - alt efter årstiden - 10 lod rent kød uden sener og ben, dertil regnes 20 lod råt kød. Af kartofler regnedes 1/32 skæppe. NB. Når oksekød er vanskeligt og næsten ikke at bekomme, kan også en gang imellem gives grynsuppe - smagelig tillavet. Til aften 3/4 pot byggryns grød og 1 pægl øl hvortil regnes ½ pægl byggryn. 3/4 pot øl til drik om dagen. Det lader sig ikke nøjagtig bestemme, hvor meget rugbrød en, som ligger på fuldkost, behøver: men ½ pund til frokost og lige så meget til aften - det er 1 pund brød om dagen, synes tilstrækkeligt. Hans majestæt kong Frederik 6. fik det læst op og udtalte sin allerhøjeste tilfredshed.

Til den daglige drift ansattes en økonom, senest 1860- sygehusunspektør:

Personale til husholdning og pleje boede hos økonomen der desuden selv skulle skaffe vågekone ved behov. 1845 består Katrine Meyers husstand også af to ugifte døtre (18 0g 20 år), en tjenestepige, en -karl, en sygevarter, en gangkone og en gangpige; 1850 foruden de to stadig ugifte døtre: tre piger i køkkenet, en gangpige og 2 sygevartere. 1860 bor to tjenestepiger, en gangkone og to sygevartere hos inspektørfamilien. Det må have været en lettelse for personalet da svinehold blev afskaffet i 1850'erne. Direktionen bevilgede 1853 personalet hver et par lædertøfler; til gengæld skulle de love ikke at bruge træsko. 1855 fik personalet på given foranledning strengt forbud mod at forlange eller tage imod gaver eller dusører fra patienterne.

1882 blev de kirurgiske patienter flyttet til den nye Afdeling A (senere Afdeling 16B).

rest af det gamle sygehus
5/8 2002 kl. 11.26 © pelo

1894 blev det meste af huset revet ned til fordel for et nyt epidemisygehus (Afdeling C, senere Afdeling 16). Kun den nordlige ende med sidehus blev tilbage som bolig for sygehusinspektøren, 1925-63 H.C.T. Møller*. Indskriften i smedejern flyttedes fra frontispicen derhen.

sidelænge
29/8 2004 kl. 18.01 © pelo

sidelænge

fra 1824-25, forlænget 1841. 1824-25 indrettedes Galehuset her. Ved udvidelsen 1841 blev det indrettet til 8 sindssyge, 2 rekonvalescentværelser og en ligstue. Da de sindssyge blev flyttet i 1850'erne, beholdt man to celler her, formentlig til akutte tilfælde.

Trods kravet om håb om helbredelse fyldte de psykiatriske patienter meget: i 1840 13 af 28, i 1845 15 af 20, 1850 14 af 27. En typisk diagnose var fjolled i 7 aar. 1829 foreslog fysikus Leth en mere lempelig behandling af de gale, men vedtagelse om opvarmning af dårekisterne blev ikke til noget. Ved udbygningen 1841 fik de sindssyge deres egen gårdsplads, lukket af med plankeværk. Herefter kunne de mere rolige sindssyge flette sivmåtter og derved tjene til ekstra måltider. 1851-58 flyttedes de psykiatriske patienter til Stege og Oringe.

Også dengang var der mangel på psykiatriske sengepladser. Kommunalbestyrelsen søgte 1865-68 forgæves at finde en plads til farver Durcks* sindssvage Søn og måtte i stedet bevilge betydelige tilskud til at han blev passet hjemme. 1969 lykkedes det byrådet at finde en plads til drejermester Bangs* sindssyge Søn. Durck og Bang tilhørte Næstveds solide borgerskab. Byrådet ses ikke at have behandlet tilsvarende sager fra mindre velstillede.

Litteratur:

53f, 82b => 55