Kindhestegade 2

Kindhestegade 2, 1948
Spyfluen 1947

bygget 1946-48 ved arkitekt Knud Andersen for benzinforhandler Einar G. Christiansen. Den oprindelige facade i stueetagen der var trukket tilbage bag en arkade med bred gennemkørselsport båret af dobbeltpiller, ændredes til forretningsfacade.

Einar G. Christiansen (f. 1908) drev i forvejen vognmandsforretning med biludlejning i faderens tidligere gård her og benzintank på Farimagsvej 3. Nu samlede han forretningen i Autogården her. Den blev suppleret med et autoværksted ved Karl Bonde der 1958 også overtog Esso-servicestationen i arkaden mod gaden ud for porten. Han solgte også Austin-biler. Esso-tanken var her -1971. Der var også Lillebilcentralen ved Frank E.E. Møller omkring 1947-49.

Senest 1949 var her Lady-Salonen ved Agnes Jacobsen, 1958 flyttet til nabohuset, det nybyggede Dania. Også 1958 solgte Christiansen gården til Richard Løwe, Dampvaskeriet Dania, der gjorde sig selv hjemløs ved nedrivningen af det gamle Dania og nu flyttede forretningen til det hidtidige Austin-værksted bagude.

Kindhestegade 2
13/6 2004 kl. 11.06 © pelo

Ombygget 1986-87 ved arkitekt Knud Toftvad for Maycon Entreprise. T.v. for porten var der Mister herreekvipering ved Preben Olsen 1986-93, tilflyttet fra Sct. Mortensgade 3, fraflyttet til Dania 10-12. Nu er der udstyrskæden Kop & Kande. T.h. var der Centrum Radio 1986-2009, tilflyttet fra Ringstedgade 25 og Hjultorv, fraflyttet til moderforretningen i Ringstedgade 5-7. Nu er der lingeri, tilflyttet fra Axeltorv 6.

bagside

bagside
24/3 2002 kl. 17.47 © pelo

Ved Toftvads ombygning 1986-87 blev sidehusets stueetage ændret fra garageporte til lidt fremskudt forretnings­,facade (midt i billedet) og et ny sidehus i en etage med forretningslokale tilføjet (t.h.).

Kindhestegade 4
13/6 2004 kl. 11.07 © pelo

Kindhestegade 4

Arkitekt Knud Toftvads og Maycons projekt 1986-87 omfattede også bebyggelse af nabotomten, en bunden opgave: at gøre de to ejendomme til en. 1987 åbnede Jørn Andersson Café Gadespejlet her. Den var her med skiftende ejere - 1914, afløst af en anden café.

148, gl. 111
nr. 4: 149, gl. 112