1796-1887
restauratrice; gæstgiverske
Ringstedgade 2, 1, 2
gift med købmand Jacob Bagger der o. 1827-34 ejede og boede i hjørnegården Ringstedgade 2, Hjultorv 18. Sidst i 1830'erne flyttede de over i nr. 1 hvor han blev restauratør. Han døde i første halvdel af 40'erne, enkemadam Bagger overtog virksomheden, antagelig også gården - i hvert fald ejede hun den senest 1859. 1851 fik hun tilladelse til gæstgiveri, dvs. hoteldrift, senest 1860 under navnet Ny Gjæstgivergaard. Efterhånden bortforpagtede hun driften, 1870 var hun flyttet tilbage til nr. 2, 1873 afstod hun begge gårde til sin svigersøn, prokurator Thomsen, der året efter omdøbte gæstgiveriet til Hotel Dania.
ca. 1818 - 1863, søn af Jacob og Juliane B
købmand 1845-
Ringstedgade 1, 2, 9-11
boede 1845 som handelsbetjent hos moderen i Ringstedgade 1, senest 1850 i nr. 2 som købmand i kompagni med sin svoger, firma Plov & Bagger. 1859 blev firmaet hævet, Bagger fortsatte for sig selv i Ringstedgade 9-11. Her boede han 1860 med kone, 6 børn, 2 handelsbetjente, 2 tjenestekarle, husjomfru og tjenestepige. Enkefru Sine Bagger fortsatte forretningen som Niels Baggers Enke indtil fallit 1869 hvorefter den blev fortsat af Ferd. Larsen som N. Baggers Efterfølger.
NB var medlem af borgerrepræsentationen og dens formand fra 1851 til sin død.
1862-1937
isenkræmmer, cykel- og våbenhandler
Torvestræde 6, privat: nr. 7
drev forretningen i Torvestræde 1890-1904, boede overfor med familien, 2 tjenestepiger og 2 kommiser. 1904 solgte han forretningen til C.N. Tang Koch og flyttede til København.
Bahnsen var formand for cykelklubben der 1895-98 ejede og drev cykelbanen (velodromen). Derefter udstykkende han i kompagniskab med brdr. Johannsen grunden og anlagde Godthaabsvej (nu Godthåbs Allé).
ca. 1808 - 1884
drejermester
Skomagerrækken 6
etableret 1833/34, fra begyndelsen af 1840'erne i Skomagerrækken 6, fra 1880 videreført af sønnen Søren Anthon B. 1879 byggede han det nye grundmurede forhus i 2 etager (nu nedrevet).
1812-70
bogtrykker 1848-, redaktør
Riddergade 7, Slagkildevej 1
kom fra Fyn. 1848 fik han borgerskab (næringsbrev) som bogtrykker i Næstved. 1850 fik han skøde på gården. 2/10 1848 udsendte han første nr. af Næstved Avis, en af købstædernes bogtrykkeraviser, upolitisk og uden meget redaktionelt stof, mest annoncer. 1865 overdrog han både trykkeri og avis til sønnen Armand Carrell B.
Bang sad i borgerrepræsentation 1853-58.
1841-85, søn af Andreas Peter B
bogtrykker, redaktør
Riddergade 7, Slagkildevej 1
overtog 1865 trykkeriet og Næstved Avis efter faderen. Avisen støttede fra 1873 stadig klarere Højre i konkurrence med Næstved Tidende der støttede Venstre. Hans enke Emilie Bang (1842 - 1927) drev den dobbelte virksomhed indtil 1895 da hun overdrog den til sønnen Oluf Bang. 1902/03 solgte hun gården til bogtrykker N.P. Christensen.
A.C. Bang sad i byrådet 1871-85.
1846-1925, søn af Andreas Frantz B
drejermester
Skomagerrækken 6
overtog 1880 værkstedet, 1884 gården efter faderen. Efter hans død videreførte enkefru Henriette B. og sønnen Frederik B. virksomheden i hans navn indtil 1927/28.
S.A. Bang investerede i 90'erne i skrænten mellem Jernbanegade og Grønnegades Kaserne, men magtede ikke planering og byggeri og udstykkede så Jernbanegade 17-19.
ca. 1829-
købmand,
Vinhusgade 10; Brogade 9; Brotorvet 3-5
14/5 1853 åbnede kompagnonerne Gümoes & Beeken købmandsbutik i Vinhusgade med det for den tid sædvanlige, meget blandede sortiment. C.W. Gümoes udtrådte året efter og gjorde december 1856 offentlig indsigelse mod at Frederik W. Beeken fortsat brugte firmanavnet. Først 1/4 1862 udgik Gümoes' navn, samme år flyttede Beeken forretningen til Brotorv. Han var også forsikringsagent og lotterikollektør. 1867 købte han gården Brogade 3-5, men forretningen forblev i nr. 9 - 1878, boligen også til engang i 70'erne. 1880 boede han i nr. 3-5 med kone, svigermor og tjenestepige. 1885 forlod han Næstved; en annonce beskrev Den af Hr. Rentier Beeken i flere Aar beboede elegante 1ste Sal ... 6 Værelser, Pigekammer, Fadebur, Spisekammer, Kjøkken med Vandpost (NA 14/7).
1850-1923
lærer, kordegn, skoleinspektør
Kirkepladsen 14
var inspektør for Kommuneskolen på Kirkepladsen 1890-12 med tjenestebolig på 1. sal. Han var forstander for Næstved Handelsskole 1896-1900.
1879-, søn af Johannes B
arkitekt
Østergade 7, Præstøvej 13, Amtmandsgade 6, Ostenfeldtsvej 4
etablerede egen tegnestue 1910, har tegnet en masse huse i Næstved, bl.a.:
Brandinspektør 1911-49, bygningsinspektør 1922-49.
ca. 1848 - 1898
værtshusholder, gæstgiver
Menstrup Kro; Vinhusgade 11
drev værtshuset i Vinhusgade fra 1891 til sin død. Det var også hjemsted for offentlige auktioner og politiske møder, især socialdemokratiske. Enkefru Frederikke B. videreførte det til 1914.
ca. 1836 - 1921
købmand, bankdirektør
Brogade 2; 6; Ringstedgade 24; privat: Kornbakken 23
var 1860 handelsbetjent hos Wittusen. Senest 1863 etablerede han sig som selvstændig sst., 1871 flyttede han til Brogade 6 hvor han især handlede med grovvarer og reklamerede med god Gaardsplads og nye rummelige Reisestalde, god Betjening i Gaarden; 1885 overtog han Sanders købmandsforretning yderst i Ringstedgade hvor han boede 1890 med familie, to tjenestepiger, kommis og lærling. 1895 blev han direktør (: bestyrelsesmedlem) i Diskontobanken, overdrog forretningen her til L.P. Olsen og flyttede til villa Solbakkehuset. Posten i banken bestred han til 1919.
1877-1927
ostehandler
Ramsherred 5
kom fra Ringsted hvor han var mejeribestyrer, overtog 1907 A. Caspersens Næstved Ostehus på hjørnet af Nygade og Ramsherred som han drev indtil mindst 1925. Enkefru Frida B. videreførte den o. 1929-30, sønnen Johannes B. indtil konkurs 1934. A/S A. Caspersen og Bertelsen drev engroshandel med ostelager på Nordre Farimagsvej 18 indtil 1916 da Bertelsen overtog det.
1821-96
guldsmedemester, fotograf
Hjultorv 4; Kindhestegade 15, Vinhusgade 14; Ringstedgade 5; Kindhestegade 3: Hjultorv 9
etablerede 1856 guldsmedje på Hjultorv, 1859 flyttede han til hjørnet Kindhestegade Vinhusgade, 1864 til Ringstedgade 5, nu også med fotografisk atelier. 1869 flyttede han til Kindhestegade 3, 1974 til Hjultorv 9 samtidig med at han opgav fotoatelieret. 1893 overdrog han forretningen til sønnen Valdemar B der videreførte den til sin død 1914; familien videreførte den til 1970.
ca. 1844 - 1920
(overrets)sagfører
Kirkestræde 2; Købmagergade 2
praksis i Næstved 1875-99, først i Kirkestræde, fra senest 1880 Købmagergade 2 som han købte 1877 og nybyggede 1882. 1899 overdrog han sin praksis til M. Mathiesen og flyttede til Kbh. Fra 1877 var Beyer agent for forsikringsselskabet Danmark, fra 1895 branddirektør for Kjøbstædernes Brandforsikring. Fra 1885 sad han i byrådet.
1849-1927, -1908 Hans Olsen
købmand
Axeltorv 5; Ringstedgade 25; Brogade 2
begyndte senest 1881 på Axeltorv, overtog samme år købmandshandelen i Bryggergården i Ringstedgade efter M. Trap Friis. 1893 lejede han Wittusens gård og overtog forretningen der efter A.G. Wittusen. 1927 stiftedes firmaet Hans Olsen Birksted A/S, 1978 flyttede forretningen, nu tømmerhandel og byggemarked til Holsted hvor den stadig er.
ca. 1820 - 1880
malermester 1847-, lokalpolitiker
Ringstedgade 13; Østergade 10
etablerede sig senest 1848 i Ringstedgade 13, købte 1853 gården Østergade 10 og flyttede dertil hvor han drev værkstedet til årsskiftet 1879/80. Bischoff var lærer ved Tegne- og Skriveskolen, senere Teknisk Skole, senest 1849, forstander 1861-80, bestyrelsesformand 1868-80.
Han var medlem af borgerrepræsentationen fra 1855, dens næstformand fra 1857, formand fra 1864. 1852 var han blandt de 6 initiativtagere til og 5 først bestyrelsesmedlemmer for Stiftelsen for værdige Ægtefolk og Mænd der opførte huset i Fattigbostræde (nu Sortebrødregade). Fra 1864 sad han i bestyrelsen for den Ostenfeldtske Stiftelse, fra 1866 i komiteen for opførelse af en tvangsarbejdsanstalt, bygget 1867-68.
Han var formand for Næstved Industriforening fra dens oprettelse 1861 til sin død, og sammen med kollegaen Chr. Petersen drivkraft bag opførelsen af dens bygning 1876-77. Meddirektør (: bestyrelsesmedlem) i Sparekassen for Næstved og Omegn fra den oprettelse 1866 til sin død.
1859-1910
købmand
Axeltorv 1
overtog 1889 forretningen Anthon Wulffs Eftflgr. efter just afdøde H.J. Petersen, klarede sig gennem isenkræmmer Scheel-Bechs nybyggeri 1898 og drev forretningen til sin død. Enkefru Ingeborg B videreførte den i hans navn til 1918.
1814-75
cand.phil., boghandler
Torvestræde 2; Axeltorv 6; 1; 10
var lærling, så medhjælper hos boghandler Børresen*. 1851 grundlagde han sin egen forretningen og drev den - død, 1869- på Axeltorv 10 hvor den stadig er. Han averterede 1855 med Leiebibliothek, hvori alle for samme passende Bøger indsættes og Briller, Lorgnetter, forskjellige Kikkerter, Læseglas, Louper, Thermometre, Barometre og flere physiske og optiske Instrumenter, 1856 også med Brødskjærings-Maskiner af Nyrups Fabrik, til 12 Pd. Rugbrød. Han testamenterede ejendom og forretning til sin medhjælper A.C. Galle. HB sad i kommunalbestyrelsen 1859 - mindst 1864, hvor C.C. Tronier insinuerede at Leiebibliothekar Bloch undergravede hans projekt om et kommunalt bibliotek. HB var 1861 blandt initiativtagerne til Industriforeningen og sad i dens første bestyrelse, 1868 også i bestyrelsen for dens Tegne- og Skriveskole. HB var jøde; ved hans begravelse ville præsten derfor ikke foretage jordpåkastelse, så det gjorde hans mangeårige bestyrelseskollega malermester Henrik Bischoff*.
ca. 1808 - 1876
smedemester 1834/35-
Kindhestegade 7
kom fra Glumsø, etablerede sig 1834 i gården i Kindhestegade som han ejede halvdelen af 1843-, resten 1859/60-. Hans dattersøn og tidligere lærling Edvard Falch førte værkstedet videre til ca. 1925, familien til ca. 2000. NJB var 1852 blandt initiativtagerne til Stiftelsen for værdige Ægtefolk og Mænd og sad 1866- i Understøttelsesforeningens første bestyrelse. Omkr. 1854-69 sad han i kommunalbestyrelsen hvor han især beskæftigede sig med fattigvæsnet.
1848-
gartner
Ramsherred, Jernbanegade; Axeltorv 5; Hjultorv 6
havde senest 1901 - 1905 gartneriudsalget Import, Axeltorv 5. 1905 byggede han Hjultorv 6 og flyttede dertil. Han drev resterne af Eddeliens gartneri på toppen af Ramsherred Jernbanegade o.1903-06. Det var under udstykning. Han deltog selv i grund- og ejendomsinvesteringen: 1904-05 deltog han i spærringen af Johannebjergstien, 1906 købte han det nybyggede Jernbanegade 13 som han ejede til 1909. Senest det år flyttede han til København. Forretningen fortsatte på Hjultorv - 1963, så på Axeltorv - 1980'erne.
1840-
bagermester
Østergade; Axeltorv 2
kom fra kongeriget Hannover, etablerede sig 1870 i Østergade, vel nr. 22, flyttede 1874 til Axeltorv 2 som han ejede senest året efter. Han drev forretning - 1900. 1916 boede han stadig i gården, samme år afstod han den til sønnen der også hed Heinrich Bolm.
1875-1918, søn af Heinrich B
bager, gæstgiver
Axeltorv 2
overtog senest 1904 Hotel Skandinavien, 1916 også gården. December 1918 døde han af den spanske syge, enkefru Alma B. videreførte hotellet som restauration med pensionat - 1936.
ca. 1857 - 1924
urtekræmmer
Riddergade 2, Torvestræde 10
drev forretningen 1884 - 1900.
1805-65
købmand; restauratør
Ringstedgade 7; Møllegade 2; Kirkepladsen 12; Ringstedgade 3; Købmagergade 9
købmand 1827-48, o. 1834 i Ringstedgade, o. 1845 hjørnet Møllegade Kindhestegade. 1848-61 restauratør:
1848 - ca. 1855 på Kirkepladsen, fra 1849 med Tivoli på øen Fiskerholmen i Suså nedenfor som han i anledning af krigen kaldte Als. En attraktion var Ornitombola - eller Fuglekastning til Centrum. Et saadant Skydeapparat har jeg anbragt i min Have. Prisen er 2 Skilling for hvert Kast - naar Centrum træffes koster det intet. Han annoncerede for Velklædte og anstændige Folk af alle Stænder [...] For ikke at afstedkomme Ulemper ved Ballet, bedes de dandsende Herrer ikke møde med Sporer.
1856-57 i gården til Ringstedgade 3, nu Dania 18-22, hvor attraktionen var have og Gevinst-Keglespil; præmien kunne fx. være en pæn sort Koe som er med Kalv.
1857-61 i Købmagergade 9, mest pensionat som annoncerede han målrettet mod Photographister og Daguerrotypister der kunne erholde en dertil svarende Plads til Beqvemmelighed, Alt indbefattet. Det var Næstveds første fotoatelier; nogle af Næstveds første omrejsende fotografer boede her, mest kendt J. Henschel som kvitterede ved at fotografere huset 1860 og med det Købmagergade med Sct. Peders Kirke.
1802/03-58
manufakturhandler
Axeltorv 4; Torvestræde 4
drev fra ca. 1824 forretning på Axeltorv hvor hans husstand 1845 foruden familien omfattede handelsbetjent, 2 handelslærlinge, 1 tjenestekarl og 2 -piger. Sidst i 1840'erne flyttede han til Torvestræde 4. 1854 overdrog han forretningen til sin ældste søn med samme navn.
1829-97, søn af Carl Wilh. B
manufakturhandler
Torvestræde 4
overtog 1854 faderens forretning. Han var 1870 blandt byens største skatteydere. 1883 var han en af initiativtagerne til dannelse af Handelsstandsforeningen, i begyndelsen kaldet Handelsforeningen, og med i dens første bestyrelse. Han overdrog april 1884 forretningen til sin medhjælper C.C. Ollendorff, men beholdt gården til sin død 1897, enkefru Henriette B. ejede den stadig 1907.
1834-95
købmand, brændevinsbrænder
Østergade 23-33, forretning også nr. 28-34
overtog 1863 Mielches købmandsforretning i Østergade, 1866 også bygningerne. Brændevinsbrænderi var stadig en hovedaktivitet, som sædvanlig tæt knyttet til kvæghold, der kunne udnytte biproduktet mæsk, også kaldet drank, som foder. Købmandsgården lignede mere en landbrugsbedrift, havde over 60 kreaturer til opfodring i fedestalden på lejekontrakt, desuden ca. 20 malkekøer med mælkeudsalg. Til foderproduktion havde den omkring 100 tdr. land i eje og forpagtning. Brandt satsede på øvrige aktiviteter: 2-3 skonnerter, korn- og foderstofhandel og brændsel. Man opkøbte herregårdenes landgilde og præstegårdenes tiendeydelser i naturalier og korn fra herregårdenes egen produktion, kørte rundt i oplandet med damptærskeværk og producerede hakkelse til hestefoder med den dampmaskine der tidligere havde drevet brænderiet. Brandt var allerede i gang med at kapitalisere jorden ved etablering af Brandts Kaserne 1886-89. Detailhandelen bortforpagtede Brandt til købmand Frederik H. Christensen. 1893 overdrog han virksomheden til sønnen Frederik Ludvig Brandt.
Brandt sen. var medstifter af Næstved Diskontobank og medlem af dens direktion (snarest: bestyrelse) 1871-95, medlem af byrådet o. 1880-87, medstifter af Næstved Handelsstandsforening 1883 og dens formand 1883-89, tysk konsul fra 1888.
1867-1951, søn af Frederik Ludvig B
købmand, brændselshandler
Østergade 23-33, forretning også nr. 28-34; nr. 28
fuldmægtig hos faderen Frederik Ludvig B, overtog virksomheden 1893. Den blev hårdt ramt da Tyskland i 1898 lukkede for import af levende kreaturer. Han udstykkede Brandtsgadekvarteret og grundene langs indre Præstøvej. Han overtog titlen som tysk konsul, fra senest 1905/06 var han også kgl. vejer og måler. 1935 afhænde han det meste af ejendommen på sydsiden af Østergade, beholdt kun nr. 28 hvor han samme år byggede nyt forhus. 1936 afstod han afdelingen med korn, foderstoffer og gødning til Wilh. Smith, men fortsatte med kolonial, isenkram, brændsel og mølleri. 1937 satte han gården på nordsiden af gaden til salg. 1938 overdrog han resten af forretningen til sønnen Frederik Ludvig Brandt.
ca. 1811 - 1885
snedkermester
Ringstedgade matr. 3 (ca. nr. 50)
drev fra senest 1843 møbelmagasin i gården med den snoede skorsten som han ejede og også brugte til udlejning. Valgt til fattigforstander 1851.
1846-1920
snedkermester
Grønnegade 5; Farimagsvej 35 og banegården
drev ligkiste- og møbelmagasin fra 1884 i Grønnegade 5 som han 1900 lod arkitekt Wilsbech forhøje med en etage. Fru Madsea forpagtede banegårdsrestaurationen 1904 - død 1919. 1909/10 overdrog de forretningen i Grønnegade til sønnen Carl Bruun og flyttede til Farimagsvej 35.
ca. 1822 - 1895
manufakturhandler
Østergade 2, Riddergade 1; Torvestræde 9
drev forretning senest 1848 - 1879, først på det velbeliggende hjørne Østergade Riddergade. 1858-59 byggede han Torvestræde 9 og flyttede dertil med forretningen.
-1916
savværksejer
Oskarsvej 4-8
fra Nykjøbing S. købte 1897 en grund på Oskarsvej og anlagde samme år et dampsavværk med en 10 Hestes Dampmaskine og .. en 10 Hestes Arbejdsmaskine. Han gik konkurs 1916. Andre videreførte Næstved Sav- og Høvleværk indtil 1970'erne.
1850 - 1924
bogbinder, papirhandler
Ringstedgade 11; 6
begyndte 1880 papirhandel i Ringstedgade 11. 1885 flyttede over i nr. 6, 1898 købte han gården. Hans forretning omfattede de første mange år også bogbinderi, men det solgte han fra 1909, da han mere og mere slog sig på legetøj og galanteri. Enkefru Augusta Braae (d. 1940) overdrog forretningen til brdr. Friis der fortsatte under hendes mands navn; deden fandtes stadig 1968.
1845-1907
bager, konditor, restauratør
Torvestræde 10; 9
havde forretning i Torvestræde 1874 til sin død, først i nr. 10 Kagebageri i Forbindelse med Caffé for Damer og Herrer ... Særskilt Dameværelse findes, fra 1885 i nr. 7 som han købte af Emil Brüel. Enkefru Anna B førte forretningen videre til 1909, andre til 1990, nu i nr. 11.
ca. 1851 - 1910
hattemager
Vinhusgade 13; Ringstedgade 6
åbnede Etablissement for Silke- og Filthatte 1880, flyttede det året efter til Ringstedgade hvor han fortsatte til 1895/96.
1877-1931, søn af Albert B
bager, konditor
Jernbanegade 21
drev forretningen fra 1907 til sin død, Gudmund Andersen videreførte den til 1970/71.
1825-83
malermester; fotograf
Kindhestegade 26-28; Ringstedgade 9; Ringstedgades Forlængelse 3
1854 - ca. 1857 malermester og dekoratør i Lundsteins gård på hjørnet af Møllegade og Kindhestegade. December 1857 åbnede han Næstveds første faste fotoatelier, med Glastag og Varmeindretning i Ringstedgade. 1868 købte han et ældre hus i Ringstedgades Forlængelse, som han om- eller nybyggede og flyttede ud i. 1872 gik det på tvangsauktion og B flyttede til Frederiksberg. 1874 var han for en kortere periode tilbage i Næstved. Hans fotos er en væsentlig kilde til Næstveds historie.
1883-1966
boghandler
Axeltorv 7
var 1906- medhjælper hos Carl Hinding, overtog 1913 forretningen som han drev til 1962 da han solgte den til Karl Johan Lange der samme år flyttede den til Torvestræde 13. Nu er den i Torvestræde 3.
1940 overtog han efter bankdir. Carl Christensens enke bevillingen til Bio som han 1951 flyttede fra Jernbanegade 11 til Kattebjerg 5 hvor den stadig er.
1836-1904
handskemager, skind-, vildt- og produkthandler
Østergade 18; 22
begyndte 1868 i Østergade 18, købte 1875 nr. 22 og flyttede derhen hvor han drev forretningen til mindst 1901. Enkefru Margrethe Dorthea B solgte 1905 gården til produkthandler Anders Hansen, forretningen, i folkemunde Skind og Ben, fortsatte der - o. 1980.
1838-1905
apoteker, mineralvandsfabrikant
Axeltorv 12; Købmagergade 18, 5
kom fra Silkeborg, drev Næstved Apothek, nu Løveapotek, 1876-1890. 1880 købte han sammen med gæstgiver M.F. Næsted just afdøde Millings mineralvandsfabrik Fortuna, Købmagergade 18, som de drev sammen til 1888, derefter Baagøe alene. Andre videreførte den der -1942, på Gottliebsvej -1971. 1889 købte B Købmagergade 5, året efter flyttede han dertil hvor han boede til sin død.