bygget 1966-67 ved arkitekt Birger Nordsted-Jørgensen for autoforhandler Chr. Rahbek. 1982 blev butiksfacaden rykket tilbage for Elektrogården A/S, Herlufmagle. Samtidig forlængede arkitekt Gustav Petersen sidehuset for tømrermester Evald Nielsen. Forhusets facader blev væsentligt ændret 1984 ved arkitekt Knud Toftvad for samme.
Midt i 1960'erne købte Chr. Rahbek ejendommen og lod de forfaldne bygninger nedrive. I forretningslokalet der strækker sig langt ind i gården, blev der biludstilling, i forhuset lager og vel også kontorer. Længere bagud i det nye sidehus blev der olielager, værksted med vaske- og smørehal og bagest overdækket parkering. Shell-benzinstanderen flyttedes fra gården i nr. 12 til gården her.
Da Rahbek ophørte 1980 rykkede Elektrogården A/S, Herlufmagle, nu Service Ringen, året efter ind i forhuset og den tidligere biludstilling. På 1. sal blev der kontorer, på 2. sal en stor lejlighed.
Da Rahbek ophørte 1980 overtog hans forhenværende kollega Per Nielsen sammen med tømrermester Evald Nielsen hele komplekset nr. 6-12 og lod arkitekt Gustav Petersen udarbejde en dispositionsplan. Han udbyggede selv bagud med en forretning til kæden Gør det selv marked (yderst t.v.) der 1982/83 flyttede hertil fra hans eget Toldbodtorvet ved havnen. Det fik lager i det tidligere værksted. 2004/05 blev det forretning med køkkenelementer og trævarer m.m., lukket 2018.
6: 150, gl. 113
8: 151, gl. 114