1893 eller kort før, E. Arnholtz, NæstvedBilleder 2007,263-09; også postkort ved boghandler (1906-14) A. Simon
Begivenheden er ukendt. Trykt i NT 11/6 1893 med en lidt syrlig tekst: Nestveds Festplads. Ja, vi har den ikke bedre. Men det skal ingen tage sig nær; thi med Tiden bliver den sikkert meget bedre. Hvor meget bedre er den ikke nu end for nogle faa Aar siden? Og hvor store Fremtidsmuligheder ligger der ikke endnu gjemt deroppe bag Industribygningen. Boghandler (1906-14) A. Simon udsendte det som postkort med tekst Granbakken 1890, men hans årstal er notorisk upålidelige.
hed denne del af Sandbjerget efter at Forskjønnelsescommitten 1839/40 var begyndt at beplante det og anlægge spadserestier. Foreningen fik regelmæssigt kommunalt tilskud til arbejdet. 1862/63 overførtes yderligere en td. land fra bortforpagtning til beplantning, 1863/64- forestået af isenkræmmer Roding*. Nyplantningen var udsat for hærværk. 5/4 1883 vedtog byrådet på forslag af Roding af lukke plantagen for offentligheden; der skulle købes nøgle, 2 kr. pr. år, fri adgang for medlemmer af komiteen og byrådet. P. Knudsen* i byrådet: .. offentlig tør man heller ikke gjøre den, dertil ere Planterne endnu for smaa. Før om 4-5 Aar kan der ikke være Tale om at lukke Plantagen fuldstændig op (NT 7/4). Første år løste 45 husstande nøgle. 1890 var begrundelsen skiftet til Brandfarligheden der blev modvirket ved plantning af løvtræer der så igen skulle beskyttes som små (byråd 4/12, NT 6/12).
Lukningen bag pigtråd og låste låger mødte kritik. Man talte om Premierløjtnant Rodings Plantage. NT 20/7 1885: Paa Nestved Sandbanke eier Kommunen en Plantage. Der er nu herlige, kjølige Gange deroppe og forøvrigt henrivende Udsigter - men kun for Byens Honoratiores og Riigfolk ... denne er dog anlagt for Byens Penge. Denne Plantage er Byens Eiendom, og alle dens Borgere have lige Ret til at komme der. Saalænge Plantagen ikke ansees egnet til at aabnes for alle Borgerne, burde den derfor være lukket for Alle ... nu burde Tiden være kommet til at aabne Plantagen. 1895/96 blev anlægget offentligt tilgængeligt.
1888 fik Næstved sit vandværk nede ved Suså, efter at dr. Hansen*, læge og byrådsmedlem, havde ført en energisk kampagne mod byens uhygiejniske brønde og for en moderne vandforsyning. På toppen af Granplantagen anlagdes en vandbeholder, muret af Larsen & Christiansen, hvortil vandet pumpedes op fra værket af gasdrevne pumper. 1892 fik Forskjønnelsekomiteen tilladelse til at rejse en flagstang på toppen.
1890/91 overgik forvaltningen til Udvalget for Plantagens Forskjønnelse, nedsat af Industri-, Haandværker- og Handelsforeningerne, 1896/97 suppleret med 2 medlemmer af byrådet. Opgaven var at etablere et længe ønsket Lystanlæg.
Til hverdag havde stedet et blakket ry. 1904 klagede Næstved Tidende: Granplantagen, Næstveds såkaldte "Lystanlæg", er i øvrigt mere til Ulejlighed end til Glæde. Den kan kun blive en Tumleplads for vilde Drenges Løjer og et Tilflugtssted for mislykkede Samfundsmedlemmer. Og 29/12 1911: Granplantagen bag Industribygningen har efterhaanden udviklet sig til at blive et Samlingssted for "løse Eksistenser", der optræder i Flok og antaster Folk, der passerer Plantagen, for at bede om "Hjælp til Rejsen". "Rejsen" vil i dette Tilfælde sige fra Plantagen til det nærmeste Værtshus, hvor der sælges Brændevin.
I mellemkrigsårene blev resten af Granplantagen kultiveret af gartner Folmer Madsen på initiativ af Næstved Turist- og Forskønnelsesforening. Til Næstveds 800-års-dag opstillede foreningen en mindesten for Peder Bodilsen der. Ved samme tid omdøbtes Granplantagen til Munkebakken, vist efter forslag fra lokalhistoriker Rasmus Nielsen, skønt der aldrig har været munke her. Vandreservoiret afløstes eller suppleredes 1915 af en cisterne længere ude på Sandbjerget, 1938 også af Sjølundstårnet dér, og genanvendtes 1965 som fundament for et udsigtstårn, udført af smedemester Aage Christiansen. 1944 afsløredes billedhugger Arne Bangs betonmonument Trolden ved den nye repræsentative indgang til anlægget, over for det nye rådhus, hvorved Munkebakken fik sin egen mytologi.
var for enden af Krumport (1902-84 Amtmandsgade). Den fik senest 1872 forbindelse gennem Hulvejen ned til Farimagsvej - Kildemarksvej (nu Friggasvej). 1862 ansatte kommunen en opsynsmand til at styre private kunders udgravning. 1910 var man så vidt at Sydsj. Soc.-Dem. 28/1 kunne meddele at Granplantagen forsvinder. Bladets chef A.M. Kristensen* var længe tilhænger af komplet bortgravning. 1916 henstillede Turist- & Forskønnelsesforeningen at man indstillede gravningen. Det forkastede byrådet 14/2 med stemmelighed ledsaget af en opfordring til en vis Skønsomhed (NT 15/2).
På det areal der var gravet fri, bag Industribygningen, blev der senest 1876 markedsplads, 1877/78- for heste og kvæg, tilflyttet ude fra Gallemarken. 1877 gav byrådet Industribygningens bestyrelse lov og tilskud til at anlægge opkørsel på foreningens egen grund fra Jernbanevej til Kreaturmarkedspladsen. Der var markedsdag en gang om måneden, i september og oktober også for Kram.
1893 byggede kommunen en stald- kvægtorvsbygning efter tegning af arkitekt Fr.B. Wilsbech*, Larsen & Christiansen murede, lidt oppe ad skråningen og ansatte en torvefoged. 1923 stiftedes aktieselskabet Næstved Kvægtorv og offentlige Slagtehuse, der året efter flyttede kvægmarkedet til sit nyerhvervede Farimagsvej 8.
Markedspladsen var også hjemsted for større friluftsarrangementer: stævner, fester, cirkus og rundskuedage 1917-. "Dansk Arbejde"s udstilling 1926 "Den gamle By" med den unge arkitekt Urban Hansen-Reistrup* som arrangørvar et højdepunkt. Kulisser og arbejdende værksteder simulerede fortidens købstad. Da kommunismen kom til Næstved en novemberdag 1931, var det også her det skete; Næstved Tidende: Det kommunistiske møde på markedspladsen samlede ca. 100 tilhørere. På taget af en bil holdt forfatteren Broby Johansen en voldsom protesttale mod dommene over urostifterne ved Nakskov og krævede amnesti for de dømte.
begyndte som en sti anlagt 1889 af Forskjønnelseskomiteen fra Jernbanevej til Markedspladsen. 1895 vedtog byrådet landinspektør Jørgensens plan for en vej op til Markedspladsen med mulighed for byggegrunde. Malermester Søeborg*, bygherre til det nye Søeborghus, forslog 1997 navnet Teatergade med reference til teatret i Industribygningen. Det vedtog byrådet. På fotoet er gaden stadig en grusvej.
Skomagermester M.S. Møller* ejede husene i baggr. mod Sandgraven/Markedspladsen:
Begge blev revet ned 1919-20.
1907 var grusgravningen så vidt at Teatergade fik forbindelse med Krumport og Hulvejen. Den sidste sandbanke på den sydvestlige side blev gravet væk 1939 som forarbejde til det store nybyggeri: rådhus med brandstation.
1898 flyttede brandvæsnets materiel- og sprøjtehus fra Skomagerrækken op i en del af kvægtorvsbygningen. Brandmændene var tjenestepligtige, udskrevet på brandsession. Den årlige sprøjtemønstring var populær blandt byens drenge. 1907 blev der bygget en ny brandstation nedenfor i Teatergade bag Industribygningen, Huse heroppe blev solgt til nedrivning dec. 1919.
Teatergade 3, bygget 1907 for Næstved Kommune, om- og tilbygninger 1917-18, 1922 og 1932, nedrevet 1965 for FDB til fordel for det nye Comus, senere Kvickly
Tømrermester A.P. Jørgensen* var brandinspektør - død 1910. Han rådede over et fast, uniformeret korps på 22 deltidsbrandmænd, for det meste håndværkere - det nye hus havde lejlighed til en af dem med familie, senest 1921 - 1932/33 smedesvend Olaf Hansen - og et tjenestepligtigt reservekorps på 600 mand, udskrevet ved brandsession. Arkitekt Ludvig Beldring* blev ny brandinspektør 1911-49. 1912 blev reservekorpset afskaffet og det faste korps forhøjet til 35 mand. 1927 blev korpset reduceret til 22 mand der fik en moderne motorsprøjte (fotoet) og ca. 2 km slanger der kunne tørres i slangetårnet der ses i baggrunden. 1928 købte Næstved Kommune Kattebjerg 11 hvor lejlighederne skulle udlejes til brandmænd for at forkorte udrykningstiden.
Redningskorpset Zonen ved vognmand J.P. Jensen boede her 1932-37, tilflyttet fra Jernbanehotellet, fraflyttet til Præstøvej. Vognmand Jensen boede her også privat med et skiftende antal chauffører. Samarbejdet med kommunens brandkorps var vel noget uortodokst; Lorenzen* i byrådet 13/6 1932: man kunde faa en Følelse af, at Zone-Redningskorpset fik en Præferencestilling uden at at man naturligvis turde sige, at det blev saadan. (SS-D 14/6).
Fra 1937/38 boede her igen en brandmand, Harald Nielsen. I efteråret 1940 flyttede brandstationen over gaden til det nybyggede nr. 6. 1942 gav byrådet fællesorganisationen forkøbsret til ejendommen med henblik på fremtidig nedrivning, vel til udvidelse af Bygningen eller dens have.
Motorsprøjten der ses på fotoet, var en Chevroletbil med en Jungersen Pumpe fra Meisner & Jensen, København (SS-D 30/8 1927). Den kørte ind i Næstved 13/9 1927, ført af Brandinspektør Beldring* og med Blikkenslager Reitz* paa Mandskabssædet (SS-D s.d.).
Under begge verdenskrige var her folkekøkken. Under den første delte det hus med brandstationen, under den anden fik det endda en mindre tilbygning ved arkitekt (og brandinspektør) Ludv. Beldring inden det åbnede.
Derefter boede Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening, senere Dansk Metal, her indtil 1964, fraflyttet til Krumport 3. Sadelmager P. Person havde værksted her o. 1949-60, tilflyttet fra Østergade 12; privaten var skråt overfor i Krumport 6.
1897: