ca. 1890 Christensen & Co., Næstved Museumsforening TP,66,109
Kompagnistræde 12, bygget 1888, i drift fra 1/12. Vandtanken var på toppen af Munkebakken. Murermester Chr. Christensen, Sortebrødre (Brandtsgade), byggede huset, murerfirma Larsen & Christiansen, Kompagnistræde 7, tanken; teknikken klarede ing. English der var specialist i vandværker.
1853 blev København hærget af kolera. Den følgende tid var der spredte udbrud på Sjælland men vist ikke i Næstved. Med vores øjne var det en påmindelse om at adskillelse af spildevand og drikkevand er afgørende for folkesundhed og dermed for fremgang. Det var det også for nogle dengang, men sygdomsforståelsen var ikke som vores, bakterier var ukendte. 1853 fik Odense vandværk, 1854 Ålborg, 1859 København.
Velstående folk havde egen brønd i gården, når det gik højt endda med ledning til huset og indendørs pumpe. Jævne folk var henvist til 3 kommunale brønde:
I byrådet 4/10 1883 forslog murermester P. Hansen* anlæg af et vandværk. Boghandler E. Fix* tog sagen op, energisk støttet af rådet formand, borgmester C. Salicath*. 1884 forkastede rådet med snævert flertal et forslag om vandværk fra Fix. Fysikus (embedslæge) og sygehuschef P. Knudsen* var imod idet han mente at vandet fra byens brønde var godt nok. 1886 blev læge Hans Hansen* valgt ind i byrådet på et program om hygiejniske Reformer, især vandværk og kloak.
T.h. var maskinrummet med pumpekraft fra 2 gasmotorer, t.v. var -1909 bolig for bestyreren:
Læge Hans Hansen* sad i byrådet 1885-98, jernstøber og maskinfabrikant C. Paulsen* 1894 - 1909. Begge blev energiske formænd for vandværksudvalget.
Kommunen sørgede for stikledning og en hane pr. husstand. Alligevel fik ikke alle vand med det samme som det ses af denne notits fra 1892:
Værket blev udvidet 1899-1900, bl.a. skift til dampkraft og tilføjelse af en badeanstalt.
1905 blev Næstved ramt af en epidemi af tyfus. En vandboring henne ved havnepladsen var under mistanke for forurening af vand fra åen og blev lukket.
1909 tilbyggedes elværk og fælles bestyrerbolig for de 2 værker. Samtidig skiftede man til el-motorer, leveret af DFJ. 1914 købte vandværket ejendommen på den anden siden af Kompagnistræde, nr. 11, af murer Spangenberg, rev huset ned og byggede en filterbygning af form som et lille 8-kantet tårn; Aagaard & Larsen murede, Chr. Aaris tømrede; revet ned 1967. 1915 flyttede vandværket derover:
Efterhånden som forsyningsområdet blev udvidet til de nye forstæder, kneb det med vandtrykket, fx. på toppen af Præstøvej. 1915 blev der støbt en ny vandbeholder på toppen af åsen syd for Præstøvej, øst for Rolighedsvej. Den blev 1938 udbygget med Sjølundstårnet.
-----
Litt.:
Jens Olsen: Næstved elværk - vandværk, badeanstalt og elværk 1888-1991,
Liv og Levn 7 - 1993, s. 16-19.