26/5 2002 kl. 11.37 © pelo
Sydfacade og kor.
Kirken læner sig op ad Sandbjerget, således at terrænet falder mod sydvest. Vel af den grund er den endnu skævere orienteret end Sct. Peder, næsten rent sydøst-nordvest. En kvaderstenskirke fra 1100-tallet, rimeligst før 1160'erne da tegl slog igennem, måske ikke bygget færdig, afløstes i slutningen at 1200-tallet af en romansk kirke i teglsten med genanvendelse af kvadrene i de nederste skifter. I 1300-tallet blev den ombygget gotisk og forhøjet. Det sengotiske tårn er fra 1400-tallet.
1857-59 blev kirken, der da var truet af sammenstyrtning, restaureret ved arkitekt V.T. Walther (1819-92, Kbh.) der også tegnede de 2 nygotiske våbenhuse. Kirken blev sat i stand 1913-14 under ledelse af arkitekt Johs. Tidemand-Dal.
Kirken er kendt for sit rige inventar, især træskærerarbejder fra Næstved-dynastiet Schrøders værksted: Abel Schrøder den Ældres renæssanceprædikestol (1602) og Abel Schrøder den Yngres barokaltertavle (1667).
Kirken var tidligere omgivet af en kirkegård med mur omkring. Sidste begravelse her var 26/4 1827 i købmand Flindts* familiegravsted. Muren blev revet ned 1847. 1870 blev et område mod den nye Jernbanevej og Kattebjerg inddraget til gade. Ca. 1873 etableredes et smedejernsgitter omkring kirken. Ud for tårnet blev det 1889 trukket tilbage til fordel for gadeforløbet Riddergade - Jernbanevejen. Gitteret blev fjernet 1968.
Sct. Morten var nedlagt som selvstændigt sogn 1844-1924.
Mindesmærket over de faldne i de 2 slesvigske krige blev rejst af De danske Forsvarsbrødre for Næstved og Omegn 14/4 1904, forsvarsbrødrenes 25-års-dag, foran våbenhuset mod nord (nedenfor), omgivet at oprejste kanonløb. 1968 blev det flyttet herom, nu uden kanonløb.
Rudemønsteret i skibets tag forsvandt 1985 da kirken fik nyt tag. Næstved Kommune købte husene Østergade 1-5 for at frilægge kirken. Nedrivningen skete gradvis: nr. 5 1954, nr. 1 1959/60, nr. 3 1963.
fra nordvest lige før restaurering
Nordfacade, nygotisk våbenhus 1858, arkitekt V.T. Walther, Kbh., sengotisk tårn (1400-tallet)
I skyggen foran våbenhuset anes billedhuggeren Gudrun Lauesens Kalven, 1968. Som afslutning på kirkepladsens omlægning 2003 vandrede den modsat krigsmonumentet (ovenfor), omend med 35 års forsinkelse: fra det grønne anlæg bag koret hertil, hvor den er blevet et yndet klatre- og ridedyr for børn. Det er vist et meget godt udtryk for mentalitetsændring i det offentlige rum.
Østvindue, kor, bag ruderne anes bagsiden af Abel Schrøder den Yngres barok-altertavle (1667).
Nordvesthjørne. Det lyse felt på stræbepillen er en relieffigur i sandsten. Den har længe været så forvitret at ingen nu ved hvad den har forestillet.
Sydlige våbenhus, vestmuren: moderne keramisk gengivelse af kirkens signet, ca. 1550, opbevaret i Nationalmuseet
Udført til kirken af billedhugger Arne Bang 1971, monteret her mortensaften samme år. Det afløste et malteserkors.
-----
Links:
Næstved Museumsforenings
fotoregistrant.
Danmarks Kirker, udg. af Nationalmuseet
