ukendt år og fotograf, Byer og Sogne 1935
havde fra senest 1823 2 forhuse, et til brænderi og et til beboelse. Et auktionsopslag 1839 beskriver den: en Gadelængde paa 12 Fag, indrettet til Beboelse, en ditto paa 8 Fag, indrettet til Brænderi med Inventarium, 1 Sidelængde paa 14 Fag til Stald, Lade og Lo, 1 Baglængde paa 6 Fag til Stald og Tørvehuus, og 1 Sidehuus, 5 Fag Halvtag, til Svinesti m.m., med .. tilhørende Jordlod .. i denne Byes Kildemark ... god Beliggenhed tæt ved Ringsted-Porten (NU 12/2).
Den tilhørte 1761 hjulmand Niels Nyegaard, o. 1781-1801 hans svigersøn, handskemager Rasmus Kock der også boede her. Hans enke af nyt ægteskab ejede gården - 1817 og boede her stadig som lejer 1834. Hun blev brændevinsbrænder. Sønnen, handskemagersvend Niels Rasmussen Kock* gik samme vej og byggede 1802 Riddergade 7, Slagkildevej 1. Brændevinsbrænder Hendrich Steenholm ejede gården - død 1837/38, hans enke ejede og boede i den - tvangsauktion 1839. Jødiske Isak Jacob Kaufmann boede til leje o. 1839-45. Han drev brænderiet foruden købmands-, vist især manufakturhandel. 1845 var han 36, hans husstand omfattede fru Lucie f. Gotschalk, 6 børn, 4 tjenestekarle, 2 tjenestepiger og en husjomfru.
Buntmager Schroeder og hans efterfølgere boede her 1857 - 1973. Christian Schrøder* begyndte som handskemager og peltsener 1849 i Ramsherred, 1854 flyttede han til hjørnet Vinhusgade Brogade, fra ca. 1856 var han også skindhandler, 1860 købte han det daværende hus her. 3 generationer Schrøder drev forretningen indtil 1942, ved hvert generationsskifte med enken som mellemled, sidst Sofie Schrøder 1930-42. Familien er kendt for produktion af Degra-lædersværte. Forretningen blev i familien endnu 25 år, idet den 21/4 1942 overgik til Sofie Schrøders søsters svigersøn Aage Primdahl (f. 1907) der også handlede med huder og skind i Kvægtorvets slagtehus bagved. Han solgte 1967 til sin mangeårige medarbejder buntmager Knud Andersen der 1/5 1973 flyttede til Kindhestegade 1 hvor forretningen fortsatte til 2003.
Farvehandler Iversen købte højre del 1967/68. Hans forretning optog en del af det fra senest 1971, det hele fra 1973. I et hus i gården havde han tæppeafdeling. Den blev revet ned 1977. Venstre del blev revet ned 1988.
I Nestved Tidende 13/9 1888 talte en Kvinde for oprettelse af en vuggestue til aflastning for udearbejdende kvinder. Året efter tog en Damekomite sagen op. Vuggestuen åbnede i juni 1889, efter planen med 6 Vugger (NT 11/5). En heldagsplads kostede først 20 så 35 øre pr. dag. Den fik lokale i gården her, i fattigforstander Diads* lejlighed, hans aldrende hustru blev plejemor. 1891 fik Diad plads i Stiftelsen for værdige Ægtefolk og Mænd. Vuggestuen var stadig i gang i juni 1892, her eller andetsteds, men derefter taber jeg sporet.
