kød og flæsk

Før køl og frys kneb det med opbevaring af fersk kød, især om sommeren. En nødløsning var lange koge- og stegetider.

Efter koleraen i København opfordrede en lov 1858 kommunerne til at udarbejde sundhedsvedtægter, der skulle administreres af lokale sundhedskommissioner. Kødkontrollen sorterede under sundhedskommissionen. 1898-1919 boede den i det tidl. sprøjtehus, Skomagerrækken 3, ca. 1920 - 1923/24 i den tidl. kaserne, Grønnegade 2, 1923/24 i det nye kvægtorv, Farimagsvej 8.

1889 klassificerede kødkontrollen med stempel kød og flæsk i 2 kvaliteter hvor den sekundære - og billigere - krævede ekstra lang kogetid.

Fersk kød og flæsk blev udskåret, udstillet og solgt på åben gade. Det var helt lovligt. Men dengang som nu var der også brådne kar: Sydsj.s Soc.-Dem. 7/7 1899:

Svineri. Hesteslagter Olsens Fødevarer konfiskeres. Raadne Pølser og rottegnavet Flæsk ... Hesteslagter P. Olsen ... i Grønnegade [27].

slagteriaffald

De nye slagterier, andels- som private, eksporterede flæskesider. Alt andet fra svinet var slagteriaffald som kunne afsættes lokalt under veterinær kontrol. Disse udskæringer havde været der før, leveret af byens slagtere der parterede hele dyr. Men med slagteriernes industrielle overskudsproduktion ville de blive meget almindelige og billige.

1889 åbnede Chr. Larsen* udsalg fra Masnedsund Andelssvineslagteri på Kirkepladsen 1 (Kødtorvet). Borgmester Salicath* som formand for sundhedskommissionen lukkede det straks med henvisning til at det if. sundhedsvedtægten ikke er tilladt at tilføre Byen "Dele" af et kreatur. NT 2/8: Det vil ikke falde i god Jord - hverken hos Landboerne eller hos Byens Beboere, der i Svineslagteri-Udsalget vilde faa Adgang til billige og gode Fødemidler. I et lukket møde 22/8 bakkede byrådet op om forbuddet. NT 24/8 udlagde det som Udslag af Uvilje mod Landboernes Andelssvineslagteri. Året efter søgte Kjøge Andels-Svineslagteri tilladelse til udsalg i Næstved og fik nej fra sundhedskommission og byråd med samme begrundelse.

1893 pressede Slagelse Andels-Svineslagteri m.fl. på for at få sundhedsvedtægten ændret. Salicath i byrådet 1/6: Tilfældigvis talte jeg den anden Dag med Slagtere her fra Byen og Landet, og de udtalte sig stærkt for, at vi skulde forhindre en saadan Indførelse, da det vilde blive skæbnesvangert for Torvehandelen. (NT 3/6) Veterinærkontrol blev brugt til at beskytte byens egne næringsdrivende. Salicath fik også lukket sådanne udsalg i Lille Næstved og Sandstræde (NT 12/5 1894).

Både landboforeninger og Arbejdernes Fællesorganisation pressede på. Sagen kom op på regeringsniveau. Indenrigsministeriet sendte et cirkulære til amtmændene om at udvirke ændringer af sådanne sundhedsvedtægter. 4/10 1894 gav byrådet delvis op og tillod eksklusivt andelsslagterierne i Slagelse og Masnedsund at etablere udsalg i byen. På ganske strikse betingelse, bl.a.: Anlægges et Andelssvineslagteri eller større Exportslagteri i Nestved eller nærmeste Omegn, ophører den Slagterierne give Tilladelse. Ikke en sundhedsbestemmelse men konkurrencebegrænsning. NT 28/2 1895: .. der er nu stor Sandsynlighed for, at Nestved virkelig faar et eller to Udsalg af Slagteriprodukter.

Det skete vist ikke lige straks. Senest oktober1896 åbnede købmand Emil Jensen* slagteriudsalg i Sct. Mortensgade 1. Samtidig åbnede aktieselskabet Nestved Svineslagteri med udsalg i Ringstedgade 15. I henhold til vedtagelsen 2 år tidligere blev andre slagteriers tilladelse inddraget med ½ års varsel. Doktor Hansen* i byrådet 4/3 1897: .. hvis vort eget Slagteri ikke kunde Tilfredsstille Efterspørgslen, saa var det en anden Sag (NT 6/3). Byrådets protektionisme havde foreløbig vundet. Det varede til 1908 før Ringsted Andels Svineslagteri åbnede udsalg på Hjultorv 5.