Gøyernes Gård

Gøyernes Gård
E. Arnholtz*, NæstvedBilleder 2007,272-0

Kirkepladsen 7, hjørnet af Gråbrødrestræde kaldet Pølsen t.h., gårdens oprindelige forhus. Det var de højadelige Gøyers bygård. Vi kender den fra rigshofmester Eskild Gøyes testamente 1505: to længer, et stenhus i to etager mod Kirkepladsen, der ses her, og et hjørnehus i bindingsværk mod Pølsen t.h. Bagsiden lukkedes af Gråbrødreklostrets kirkegård. Før 1682 voksede gården og blev firelænget, alt i to etager, de tre længer i bindingsværk. I 1700-tallet mistede længen mod vest (mod rådhuset) overetagen, som flere bindingsværksgårde på den tid.

Pensioneret admiral Ole Judichær (1661 - 1729) boede i gården i ca. 1½ år indtil sin død. Omkr. 1761 ejede major von Kaas gården og boede i den. Omkr. 1781-1810 var ejeren kammerherre, cancelliråd og amtmand Johan Rudolph von Bielke der boede her med fru Anne Frideriche, født von Numesen. 1787 havde de 8 tjenestefolk, 1801 9 foruden et opfostringsbarn med opdrager frk. Roepstorf. I det nye århundrede blev ejere og beboere mindre fornemme: 1812-36 konditor og brændevinsbrænder Niels Hansen* (d. 1836), 1842/43 - 1872 købmand Holger Aagaard Hansen*. 1845 omfattede hans husstand foruden familien også en handelsbetjent, en lærling, to tjenestepiger og to -karle. Men nu boede der flere husstande i gården.

Ved midten af 1800-tallet blev baglængen mod torvet erstattet af et grundmuret hus. Det regnedes så mest som forhus, men der regnedes også jævnligt med 2 forhuse, således endnu folketællingen 1925. Holger Aagaard Hansen boede o. 1860-70 her mod Kirkepladsen. Han ejede gården - død 1872, hans enke Sofie Amalie (d. 1891) til 1891. Isenkræmmer Satterup* havde bagindgang / bagbutik her. Enkefru Meta Satterup (f. 1850) boede her o. 1916-25 med datteren, enkefru Charlotte Satterup Nielsen som husbestyrerinde. Hun arvede gården og boede her - død 1942. Hendes søn, købmand Arne Satterup, Sorø, arvede gården.

nedrivning

1945 noterede Turistforeningen med lrs. Hugo Juulsgaard sig krigens store tab af kultur-, især bygningsværdier ude i Europa. Også under indtryk af restaureringen af nr. 3 henvendte foreningen sig til Foreningen til gamle Bygningers Bevaring der opfordrede Satterup til at sætte fløjen her i stand. Det førte ikke til noget, vel fordi det fremskredne forfald gjorde opgaven umulig for ejeren. I stedet solgte han 1949 hele gården til A/S Gøyernes Gaard, Næstved der rev den ned og byggede nyt.

Planen om at rive gården ned og erstatte den med en moderne forretnings­ejendom går tilbage til 1947/48 og blev meget konkret i midten af 50'erne. Der berettes ikke om modstand i byrådet og kun spredt udefra; således ville arkitekt Johs. Tidemand-Dal gøre borgerskabet klart, hvad det er man er ved at miste. Man ødelægger noget i øjeblikket og langt ud i fremtiden. Tænk, hvilket bygningsværk den gård kunne blive, hvis man kunne rejse de nødvendige penge. (NT okt. 1956). Indsigelserne var så hørbare at borgmester Th. Tidemand (S) svarede: At bygningen skal rives ned står fast (sst.). En vigtig grund havde Tidemand-Dal selv peget på: Bevaring og restaurering koster mange penge. Man lagde ud nov. 1956 med at nedrive middelalderhuset mod Kirkepladsen, og mens man opførte den nye fløj blev huset mod Axeltorv nedrevet. Ved arbejdet medvirkede Nationalmuseets arkitekt Hans Henrik Engqvist.

efterfølger

Gøyernes Gård
13/6 2004 kl. 11.16 © pelo

Kirkepladsen 7, bygget i 1957-58 efter nedrivning af Gøyernes Gård. Trods det mere traditionelle udtryk er huset en del af den nye Gøyernes Gård.

sidelænge
E. Arnholtz*, NæstvedBilleder 2007,262-4

sidelænge

mod Pølsestræde eller bare Pølsen, nu Gråbrødrestræde, bygget før 1682, nedrevet 1956-57. Under nedtagningen nummerede man under medvirken af Nationalmuseets arkitekt Hans Henrik Engqvist delene for siden at genopføre længen i Den Gamle By i Århus, indviet august 1982.

202, gl. 143(a)